31
Melodi: Jeg elsker de
grønne lunde.
Jeg elsker de Klitter
hvide
som fødtes af Strand
og Sø
og Helmen den slanke,
stride,
som værner min Fødeø.
Jeg elsker hver Fugl,
som bygger
sin Rede i Klittedal,
og fattige Blomst, som
hygger
i Stilhedens øde Hal.
Jeg elsker det Hav,
som kranser
min fattige, hvide Ø,
hvor Bølger i Rækker
danser
og favner den kyske
Mø.
Thi Havet, som Stormen
rører
saa ingen kan styre
det,
og Havet, som alle
fører,
men ingen kan hyre
det,
Ja, Havet, som aldrig
hviler,
men smiler til
Sommervind,
og Bølgen, som evigt
iler,
de ligner mit eget
Sind.
Jeg elsker mit Folk,
som strider,
for Brødet fra Aar til
Aar,
Jeg elsker mit Folk,
som lider,
naar Søen gav Banesaar.
Jeg lider med dem
derude,
for Fremmed saavel som
Ven;
naar Vindene voldsomt
tude,
jeg ønsker dem hjem
igen.
Jeg frydes ved gamle
Minder
for Hjemmet, fra Land
og Sø,
og takker de Mænd og
Kvinder
som gav os en Mindeø.
A. S. A.
|