|
Forord |
|
Krigsudbruddet
2. Verdenskrig brød ud den 3. september 1939 og på Fanø mærkede
man krigen ved at et tysk fly nødlandede i Statsplantagen den 8.
oktober 1939. |
|
9. april
Om morgenen blev alle vækket af lyden af rigtig mange maskiner,
og der blev skudt fra Esbjerg. Så kom meldingen at tyskerne
havde besat Danmark, og at al kamp skulle indstilles. I løbet af
formiddagen lagde tre tyske skibe til kaj i Nordby, og tyske
tropper satte kursen mod kabelhusene ved stranden, alle
forbindelseslinier skulle afbrydes. |
|
Befæstningen
Under 2. verdenskrig blev Fanø et af de stærkest befæstede
områder i Danmark. Da Rommel havde besøgt øen i 1943, kom der
for alvor gang i byggeriet af befæstningsanlæggene. |
|
Batterierne
Fanø havde 5 batterier, tre på det nordlige Fanø, et ved
vestkysten ved nedkørslen fra Sønderho til stranden, og et ved
Pælebjerg. |
|
Bunkere
De normale bunkertyper var lavet i jernbeton i en tykkelse af to
meter i loftet, to meter i ydervægge og en meter i gulvplader. |
|
Øvrige anlæg
Ud over batteristillingerne fandtes der et stort antal militære
installationer på Fanø. Thomas Sneum fotograferede de første
opstillinger af radarer af typen ”Freya”. |
|
Om tipvognsbaner. Af Gunnar Sonnichsen
Engsted
Til transport af byggemateriale og mandskab til de store
befæstninger anlagde tyskerne to tipvognsbaner på Fanø |
|
Hverdagen under besættelsen
Krigen forandrede mangt og meget. Vareknaphed, rationering,
mørklægning, stærkt begrænsede adgangsforhold, både på Fanø og
til Fanø. Fanø oplevede rigtig mange luftalarmer, hvor
flakbatterierne afgav store ildmængder og lyskasterne forsøgte
at indfange de allierede fly. |
|
Pressen
Straks ved besættelsen blev der indført en stærk pressecencur,
og senere opstod den illegale presse, der bestemt ikke lagde
fingrene imellem, når de beskrev udanskheder. |
|
Modstandsbevægelsen
På Fanø oprettedes en ventegruppe med 24 medlemmer, der skulle
træde i aktion ved en allieret invasion, men der blev nu også
udført en del sabotageaktioner under besættelsen. |
|
Søens folk
Nordby mistede 24 og Sønderho 8 søfolk under krigen, de
allerfleste var gået i allieret tjeneste. Både i Nordby og
Sønderho er der rejst mindesmærker for de faldne. |
|
Befrielsen
Da frihedsbudskabet lød den 4. maj om aftenen var jubelen stor.
Der arrangeredes fester og optog, mørkelægningsgardinerne blev
revet ned, og man glædede sig over at se tyskerne forlade øen. |
|
Flygtningelejrene
I
1944 kom de første tyske flygtninge til Fanø og de sidste forlod
øen i 1947. |
|
Soldatergrave
På Sønderho kirkegård findes to allierede flyvergrave. |
|
Oprydning
Der forestod en kæmpe oprydning efter krigen. Beslaglagte
bygninger skulle renoveres, våben og ammunition skulle fjernes
og tusindvis af miner skulle graves op. |
|
Erindringer
Det er lykkedes at finde frem til flere meget spændende og
personlige erindringer fra besættelsestiden |
|
Billed-arkiv
Ta’ med på en billed-kavalkade. |
|
Kilder
|