I denne artikel ser vi på den spæde begyndelse til undervisning i navigation på Fanø, over den første skole i Sønderho i 1800, til Fanø Navigationsskoles start i 1860, og til etableringen af Maritimt Uddannelsescenter Vest, og til den sørgelige beslutning om MUV's lukning i 2005. Vi ser på hvilke krav der gennem tiderne er stillet til navigatører. 

Vi ser også på undervisningen i sømandskundskaber fra skolen dannet i 1895 og til Fanø Søfartsskoles start i 1980.

Den teoretiske undervisning i navigation i Danmark tog sin begyndelse allerede på Christian den Fjerdes tid, idet man ved, at en hollandsk styrmand ved navn Jorris Carolus i 1619 fik bevilling til at undervise kongens styrmænd og andre skibsfold "i at forstå Søkort, Skibsinstrumenter, Søbøger og andet foruden i Læsning, Skrivning og Regning".

 I 1647 oprettedes Københavns Navigationsskole, hovedsagelig med henblik på at uddanne folk til flåden. Man ansatte her sønderjyden Bagge Wandel til at undervise. Bagge havde fra sin tidligste ungdom faret til søs, og allerede i 20-års alderen sejlet som styrmand. Da interessen og behovet for også at uddanne handelssøfolk blev større, end denne skole kunne klare, oprettede Kjøbenhavns Skipperlaug i 1685 endnu en skole. Dets første leder, som blev betegnet Navigationsmester, var Anders Mikkelsen. Som leder afløstes Mikkelsen af Navigationsmester Lorenz Lous. I 1720 fik Lous sit privilegium, der gik ud på, at ingen andre måtte undervise i navigation. Bøden for at give sig af med denne undervisning var 50 Rdl. og for at modtage en sådan undervisning 20 Rdl. Disse bøder skulle betales til Kjøbenhavn Skipperlaugs fattigkasse. Dette privilegium beholdt Navigationsdirektøren indtil 1767, da undervisningen bliver givet fri. L. Lous afløstes af Fr. Wegerkløff og denne igen af Chr. Carl Lous; sidstnævnte udgav 1783 en lærebog i navigation - betegnet "Skatkammer".

Den første gang man hører om navigationslære på Vesterhavsøerne, er da Jesper Ørum i 1696 får bevilling til at give undervisning i navigation på Rømø. Og den 26. august samme år tinglyser han et kongeligt brev af 21. maj ved Fanø Birketing. Brevet "bevilger og tillader, at Jesper Ørum forundes alene at holde en Navigationsskole på Rømø samt paa de andre dér omkring liggende Ølande og udi Navigationskunst for billig Betaling alle og enhver, som det af samme begærende vorder, saa længe han sig i samme tilbørlig og forsvarlig forholder". 

Det er nok ikke sandsynligt, at folk fra Fanø har frekventeret denne skole, da det først med købet af øen i 1741 blev tilladt at drive søfart. 

Og selv på dette tidspunkt bekymrer Fanø-skipperne sig ikke om de teoretiske sømandskundskaber. De sejlede endnu kun ved kysten, og klarede sig med deres praktiske erfaring. Alle punkter som klitter, kirker og andre bygninger langs kysten fra Holland til Skagen og på Sydnorges kyst var nok for dem, sammen med anvendelse af loddet, til at have stedsansen i orden. 

De kendte nøje strømforholdene, og skibets fart fastslog man ved at kaste en pind overbord ved skibets stævn og så følge den til agterenden. Af den hastighed, hvorved man måtte flytte benene, kunne skibets fart så nogenlunde bestemmes. Kom de så langt fra land, at det ikke mere kunne ses, bestemte de erfarne skippere afstanden, ved at betragte fuglenes flugt og den retning de tog.

Hos Løvenørn hedder det i 1825, "at Skipperne sejler over Nordsøen uden Kort og Bog og næppe bruger kompasset, men benytter sig kun af Lodskuddet, og de kender alle Banker og Dybdeforhold dér meget nøje. De sejler efter Landkendinger og forstaar at beregne Afstanden fra kysten, naar de vidste Højden paa Fyrtaarn, kirker eller Klitter". 

Kromann omtaler en pudsig detalje, om måden hvordan en Sønderho-skipper fik landkending på. Skipperen var af den flegmatiske type og opholdt sig meget i kahytten, beskæftiget med læsning, også når der snart kunne ventes landkending. Nu havde skipperen engang en styrmand, der blev nervøs, når de stod overfor denne situation og fik da ofte mavepine. Når der derfor blev meldt skipperen, at man snart måtte have landkending, og bad ham om at komme på dæk, svarede han "Saa længe Styrmanden ikke har "ondt i æ Lyv", er der ingen fare". 

Da man i slutningen af 1700-tallet fik bygget større skibe og sejlede over Vesterhavet til England eller gennem Kanalen til havne i Frankrig samt gennem den holstenske kanal om i Østersøen, begyndte Fanø-sømændene at "studere Styrmandskunsten". 

I 1771 forsøgte man sig med undervisning i Ribe, idet der fra regeringens side blev påbudt, at de beskikkede skoleholdere skulle give undervisning i navigation. Stiftamtmanden beretter senere, at "Undervisningen er uden Betydning af Mangel paa Lysthavende formedelst Handelens Ringhed. For resten er der ingen Navigationsundervisning i Stiftet uden på Vesterland, Føhr, men de gamle Skippere paa Fanø og i Hjerting undervise de Unge her".

På Føhr havde der været navigationsskole siden begyndelsen af 1700-tallet og Fanø-sømændene tog deres eksamen der. En skibskaptajn, Heinrich Brarens, fik i 1796 af det kgl. Kancelli koncession på at drive navigationsskole på Føhr og udstede certifikater, der skulle have samme gyldighed som de der udstedtes på Københavns Navigationsskole. Da han i 1799 udnævntes til lods i Tønning, flyttede han skolen med. Han døde i 1826 og skolen fortsattes af Middelboe. I Tønning og senere i Flensborg, hvortil Middelboe senere flyttede skolen til, har mange af Fanøboerne taget deres nautiske eksamener, før Fanø fik sin egen skole i 1860.

Det fortælles om den i sin tid så kendte og dygtige skibsfører, Math. M. Andersen, at han som ung matros (omkring 1828) kom til Hamborg med et skib, der kun skulle opholde sig der, så længe losning og ladning varede, og her fik han tilbud om at sejle med skibet som styrmand, hvis han indenfor det nævnte tidsrum kunne erhverve sig styrmandbevis. Han rejste da til Tønning Navigationsskole, og på grundlag af sine praktiske kundskaber i navigation, blev han eksamineret af forstander Middelboe, der fandt ham kvalificeret til styrmands certifikat og med det i hånden blev påmønstret som styrmand. Andersen betragtedes som den dygtigste styrmand og senere skibsfører Fanø nogensinde har haft.

Det første forsøg på at oprette en navigationsskole på Fanø blev gjort i 1799 af skibsfører Niels Michelsen af Sønderho. Han havde ikke selv bestået nogen eksamen, men havde i mange år sejlet med hollandske skibe, og senere været skipper på sit eget skib, som han mistede ved forlis i 1795. Han ansøger 5. januar 1799 Admiralitetskollegiet om at få sin skole autoriseret.

To af hans elever, Mads Hansen Ibsen og Hans Jørgen Anthonisen medgiver hans ansøgning den erklæring, at de efter at have modtaget undervisning i navigation hos ham har taget eksamen i København hos professor Lous med et fint resultat. Også hans udmærkede evner til at undervise giver de to eksaminerede navigatører, skipperne Hans Thomsen og Niels Callesen Pedersen ham attest for. Øens birkedommer, hr. Engelstoft, giver ham ligeledes den bedste anbefaling. Michelsen indstiller sig nu for at aflægge prøve i sine kundskaber hos navigationsdirektør, professor C. C. Lous, der erklærer ham "for at være en dygtig Skipper og Sømænd, hvis Elever, der har været fremstillet til Eksamen hos ham, har været veluddannet, hvorfor det kan anbefales ham Tilladelse til at oprette en Navigationsskole i Sønderho". 

Den 20. juni 1800 fik han tilladelse til at oprette en navigationsskole i Sønderho - "naar han bruger den samme Undervisningsmetode som i København og anvender Lous' Skatkammer samt nøje paaser, at de informerende lærer færdighed i at regne: 

Michelsen fik dog ikke ret til at udstede eksamensbeviser, eleverne skulle indstille sig til eksamen enten i København eller i Tønning. 

Undervisningen foregik om vinteren, mens Michelsen sejlede om sommeren, men nu som styrmand, idet han ikke længere havde eget skib. 

Undervisningen fik et brat stop, idet Michelsen i sommeren 1806 sejlede som styrmand med skipper Hans Peder Jensen fra Sønderho. På sidste rejse hjem til Fanø strandede skibet ved Amrum 28. november og Michelsen omkom ved strandingen.

Omtrent samtidig med at Niels Michelsen i Sønderho gav undervisning i "Styrmandskunsten", fandtes der i Nordby en ældre, velbegavet og praktisk uddannet skipper ved navn Hans N. Anthonisen, der i flere år havde været "Skoleholder". Han gav undervisning i navigation til de unge sømænd. I 1804 søger han om at blive "Eksaminator i Navigation paa Fanø". 

Birkedommer Nørup gav ansøgningen følgende erklæring: 

"Saavidt jeg har erfaret, har han længe med Held informeret i denne Videnskab. For Landets unge og tilvoksende Ungdom, der i almindelighed anvendes til Søfarten, var det en stor Lettelse, om de herhjemme kunne eksamineres i Stedet for at gøre bekostelige Rejser til Hovedstaden desangaaende. Fra den Side betragtet (hans duelighed i dette Fag forstaar jeg ikke at bedømme) var det ønskeligt, om Ansøgningen muligt under visse Betingelser til Bønhørelse maatte indstilles". 

Han fik dog ikke eksamensretten, men underviste til sin død 8. december 1814, 66 år gammel. Hans elever, der tog eksamen i København fik gennemgående karakteren: bekvem, der kan betragtes som et 13 tal. 

Efter Anthonisens død begyndte Fanøs kommandant kaptajn W. M. Winckler, at undervise i navigation, hvad han gjorde helt gratis. Også hans elever opnåede gode karakterer i København. Han underviste til sin død i 1833.

Samtidig med Winckler underviste skibsfører Peder Morten Terkelsen i Nordby i navigation, han dør i 1829. Efter ham gav skibsfører Jens Søren Terkelsen undervisning til sin død i 1844 og efter ham styrmand Niels M. Mortensen til midten af 1850'erne. Han sejlede som styrmand om sommeren og gav undervisning om vinteren. På en af sine rejser faldt han overbord og druknede. 

I ovenstående tidsrum rejste eleverne efter forberedelsen hjemme på øen for det meste til Tønning og senere da Middelboe i 1848 flytter sin skole til Flensborg, dertil for at tage eksamen. En af lærerne var M. Thobøl, søn af landmåler Thobøl i Hjerting og måske var det derfor at søgningen til skolen dér var så stor. 

Ved kgl. Resolution af 5. februar 1833 blev det gennem provsten pålagt skolerne i søstæderne, at tage under overvejelse at give undervisning i navigation i forbindelse med den almindelige skoleundervisning.

Sønderho skolekommission svarer provsten: 

"at der i Sognet hver Vinter gaves Undervisning i Navigation af 3 i søfaget duelige mænd: Skipperne Thomas Poulsen (død 1843), Jens Jessen Clausen (død 1843) og Hans Anth. Hansen (død 1854), og at deri deltager ca. 40 konfirmerede unge sømænd, men formener ikke, at det kan nytte at prøve paa at give den ukonfirmerede Ungdom denne Undervisning i den almindelige Skoletid der lige er tilstrækkelige til at bibringe dem de fornødne Kundskaber, som fordres for at kunne blive konfirmeret, da Drengene som oftest farer med deres Fader lige fra Fartens begyndelse om Foraaret til sent Efteraar. De søger næsten alle efter Konfirmationen de nævnte mænds Skoler for Navigationsundervisning, som de paa grund af de med et Ophold ved Navigationsskolen i Kjøbenhavn forbundne Udgifter besøger længst mulig, forinden de tager Eksamen andet Steds, og tror derfor ikke, at en bedre og billigere Ordning for tiden kan Iværksættes".