Da dampskibsfarten begyndte at true sejlskibsfarten, begyndte Fanøboerne at se sig om efter en anden type skibe end de hidtil benyttede (galeaser og skonnerter), og man valgte sådanne, som man mente ville kunne optage konkurrencen med dampskibene og af en sådan størrelse og en sådan dybgang, at de kunne besejle sådanne oversøiske pladser, som dampskibene vanskeligt kunne ,nå ind til eller lægge til ved, navnlig pladser ved det nordlige Afrikas Vestkyst, Brasilien, Vestindien og Mellemamerikas østkyst. Til denne fart valgtes brigger og skonnertbrigger

Læs mere: Partsrederier

Af nedenstående positionsliste over Fanøskibe i juli - september 1899 får man et indblik i skibenes omfattende fart. Efter „Fanø Ugeblad" Nr. 90, 1899 Læs mere: Fanø skibes position i 1899

Alene turde Fanø skipperne til en begyndelse dog ikke vove sig ind i et sådant foretagende, trods deres uforlignelige dygtighed som sømænd og langt fra manglende kundskab til oversøisk fart, som de unge sømænd i mange år havde praktiseret. Der måtte store, rutinerede mægler firmaer, kendt på verdens handels centrer, til hjælp.

Læs mere: Samarbejde med skibsmæglere i Hamborg

Nogle forsøg på at skabe Fanø en dampskibsflåde er dog af og til gjort. En lille gruppe mænd lod bygge et dampskib 1872 i Skotland til en regelmæssig fart på ruten Esbjerg - England. Det løb af stabelen 7. november 1872 og havde en størrelse af 296 R. T. og med 75 hestekræfter. Det kostede 150,000 Rdl. og fik navnet „Esbjerg" med hjemsted i Nordby Læs mere: „A/S Fanø Skibsrederi"