Peder Hansen Clausen har bygget en del småfartøjer. Han døde 15. maj 1855, 95 år.
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1800 |
Evert |
Margrethe |
6 |
J. J. Ellens |
1801 |
Evert |
Anne |
6 |
P. J. Rødgaard |
1802 |
Evert |
Maren |
6 |
H. H. Oldefar |
1804 |
Evert |
Mette |
3 |
S. H. Ellens |
|
Smak |
Kirstine |
19 |
Repareret, 354 Rdl. |
N. Gregersen har bygget et par everter og i 1813 repareret havaristen galeasen "Marie", 11 K. L. for en sum af 2635 Rdl., samt i 1806 nybygget galeasen "Fru Anna", 16 K. L., til L. Svendsen.
Bertel Frandsen har i 1799 bygget jagten "Anne & Cathrine", 9 K.L. til Jes Mathiasen og et par dæksbåde samt repareret et par mindre havarister.
Hans Nielsen Sejlmager har i 1799 bygget jagten "Marie Cathrine", 12 K. L., til Morten H. Jessen, nogle dæksbåde og et par everter.
De ovenfor nævnte skibsmestre byggede alle "på Klamp", men efter det første skib var bygget efter tegning i Nordby i 1840 af Sønderhomesteren N. J. Sonnichsen, lagde man sig mere og mere efter denne byggemåde. I det hele taget undergik skibsbygningen på Fanø en ret stærk udvikling i de følgende år, hvilket naturligvis står i forbindelse med, at der under den opgangstid for skibsfarten, som især satte ind i 1850'erne, blev behov for både flere og større skibe.
Christian Riise Marstrand Mechlenburg, søn af sognepræst L. F. Mechlenburg i Amrum, kom til Sønderho som skibstømrer under krigen i 1848 og arbejdede en kort tid hos skibsbygmester Søren J. Sonnichsen, der også havde værft i Nordby; her arbejdede han også en tid, men overtog 1849 ved skøde af 22. september Johan Frederik Schrøders værft i Nordby, fremhæves kan den meget smukke og velsejlende skonnert "Acme".
Mechlenburg byggede:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1850 |
Skonnert |
Karen & Louise |
46 |
H. H. Nielsen |
1851 |
Skonnert |
Ansine Marie |
39 |
H. M. Jessen |
1852 |
Skonnert |
Dorthea |
41 |
P. J. Pedersen |
1853 |
Galeas |
Sophie |
30 |
P. P. Cl. Jensen, Sønderho |
1856 |
Brig |
Activ |
59 |
J. J. Warrer |
1857 |
Skonnert |
Acme |
66 |
A. S. Ankersen |
1859 |
Galeas |
Karen Anne Sophie |
30 |
J. M. Sørensen |
Niels Thomsen Christensen lærte skibsbyggeriet i Sønderho hos onklen Nis Thomsen. Han har bygget:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1848 |
Skonnert |
Johanne |
85 |
J. H. Borck |
1851 |
Galeas |
Dorthea Cathrine |
11 |
Jacob Hansen |
1853 |
Skonnert |
Odin |
44 |
N. P. Winther |
1855 |
Galeas |
Louise Marie Kristine |
11 |
Jacob Hansen |
1857 |
Galeas |
Cecilie |
28 |
H. J. Ankersen |
1857 |
Galeas |
Edel Cathrine |
39 |
L. J. Hansen |
1861 |
Skonnert |
Anne Cathrine |
41 |
Math. S. Jepsen |
1862 |
Galeas |
Marie |
33 |
J. P. Oldefar |
1862 |
Skonnert |
Anne Charlotte |
46 |
Jens N. Jensen, Sønderho |
Desuden har han forlænget et par mindre skibe og nybygget et skib i Ribe. Han døde 27. december 1865, 61 år.
Laust Morten Jepsen
Laust Morten Jepsen lærte skibsbyggeriet i Sønderho hos Søren Jessen Sonnichsen. Han havde kendskab til at arbejde efter tegning. Men kunne ikke selv tegne, hvorfor han arbejdede efter træmodeller. Laust Morten Jepsen har i en bog, som han kalder "Optegnelser til vejledning ved de omtrentlige proportioner af skibe samt tillige deplacementberegninger. Fanø 1848" opnoteret alle de forhold, hvori de enkelte skibsdeles størrelse og stilling som bovspryd, master, rær, ror, sejl etc.skulle stå til hinanden for alle slags skibe.
Her skal lige noteres: For brigger - Stormasten er på 4/7 eller 3/5 af længden i øverste vandlinie. Bovsprydets længde udenfor stævnen er 37/53 af skibets største bredde. Underræernes længde er 1 47/53 gange skibets største bredde. Nokker er 1/12 af ræernes længde. Merseræerne er 21/25 af underræernes størrelse og nokkerne 1/8.
Laust Morten Jepsen, der boede i Rindby, har også bygget nogle fartøjer ved sit hus.Til disse mindre fartøjers søsætning var det ikke nødvendigt at bruge rullesystemet, der brugtes ved de større skibe. De mindre skibe blev nedslæbt på "Lunner", træstykker der var indsmurt i grøn sæbe. De blev lagt på tværs under kølen og flyttedes fra den ene ende til den anden eftersom det skred frem, hvilket skete ved at nogle kraftkarle satte ryggen under skibets sider, og ved at give det en vuggende bevægelse, fik det til at glide frem under kommando af bygmesteren og under en opsang, der var en omskrivning af den bekendte sang: "Dengang jeg drog afsted" og givet en til arbejdet passende tekst.
Han har bygget følgende skibe:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1853 |
Skonnert |
Johanne |
39 |
P. H. Mathiasen |
1853 |
Skonnert |
Anne Cathrine |
38 |
P. Clausen |
1854 |
Skonnert |
Kirsten Margrethe |
|
S. Nørby |
|
Skonnert |
Woldborg & Cathrine |
42 |
M. N. Poulsen |
|
Galeas |
Familien |
44 |
M. J. Brinch, Sønderho |
|
Skonnert |
Lise Monberg |
|
Til Horsens |
1856 |
Galeas |
Anne Mathea |
33 ½ |
S. J. Hansen |
1856 |
Skonnert |
Jens Monbergs Minde |
|
Til Horsens |
1857 |
Skonnert |
Rebekka Abrahamsen |
41 |
I. S. Nørby |
1859 |
Galeas |
Ellen |
44 |
P. N. Svarrer |
1861 |
Galeas |
Anne Magdalene |
24 ½ |
P. N. Pedersen |
1866 |
Evert |
Karen |
6 |
H. L. Mandø |
Laust Morten Jepsen døde i 1883 i en alder af 60 år. Han var døbt Laurids Mortensen Jepsen, men tidligt (før 1848) kaldte han sig Laust Morten Jepsen. En efterkommer, Morten B. Jepsen, der nu er bosiddende i Norge, oplyser, at man i familien mener, at det simpelthen er fordi han bedre kunne lide Laust Morten.
Jes Thomsen Hansen
Jes Thomsen Hansen, eller som han hed i daglig tale ”River Jes” , født i Ribe, kom til Nordby omkring 1848 og arbejdede hos forskellige bygmestre som svend til 1854, hvor han på eget værft byggede en pram til Roborghus og 1855 ombyggede skonnerten "Borgmester Ræder" af Horsens, til en brig. Galeasen "Apis" fik sit navn, fordi en bisværm under bygningen fæstede bo under skibet (latinsk navn Apida). Adskillelige af hans skibe kom i langfarten på Sydamerika. Han byggede:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1856 |
Galeas |
Apis |
14 |
N. S. Brinck |
1857 |
Skonnert |
Cito |
37 |
L. N. Lauridsen |
1858 |
Skonnert |
Venne |
30 |
N. M. Winther |
1859 |
Skonnert |
Elane |
32 |
N. Ankersen |
1860 |
Skonnert |
Plejades |
64 |
W. M. Ankersen |
1861 |
Skonnert |
Fanny |
52 |
Chr. H. Nielsen |
1862 |
Skonnert |
Anne Cathrine |
55 |
W. M. Ankersen |
1863 |
Skonnert |
Mette |
49 |
Ig. H. Jessen |
|
Skonnertbrig |
Ellen Andrea |
45 |
N. Ankersen |
|
Brig |
Dorthea Anne |
75 |
J. H. Jessen |
1864 |
Skonnertbrig |
Dorthea |
64 |
Mads J. Brinck |
1866 |
Skonnertbrig |
Dorthea |
67 |
M. N. Lybecker |
|
Skonnertbrig |
Emanuel |
70 |
Cl. J. Clausen |
|
Skonnertbrig |
Knud |
77 |
Chr. H. Nielsen |
1867 |
Brig |
Dorthea |
152 reg. Ton |
Math. Pedersen |
1868 |
Skonnert |
Ellen |
58 reg. Ton |
N. I. Mathiasen |
1869 |
Skonnertbrig |
Anne Dorthea |
120 reg. Ton |
H. Ip Jessen |
|
Skonnertbrig |
Dorthea |
108 reg. ton |
M. J. Mortensen |
1871 |
Skonnertbrig |
Mette |
161 reg. Ton |
N. Th. Jerne |
1872 |
Skonnertbrig |
Marie Petræus |
113 reg. Ton |
H. L. Beck |
Det sidste skib fik han på grund af sygdom ikke fuldført. Skibsbygmester Niels Sonnichsen Nielsen fra Sønderho fuldført bygningen.
Christian Graff er født i Svendborg 1832. Han lærte skibsbyggeriet i Randers. Kom til Nordby i 1854 for at søge arbejde ved skibsbyggeriet. Graff havde fået en god skoleundervisning og under sin uddannelse som skibstømrer, erhvervede han sig kundskaber i matematik, tegning og konstruktion af skibe, hvilket han til fulde fik brug for på Fanø. Han arbejdede som svend til 1857, da han overtog at fuldføre bygning af skonnert "Cathrine" til N. P. Svarrer. Dette skibs bygning var påbegyndt af Mechlenburg, men standset på grund af hans afrejse til Kina. Året efter byggede han galeasen "Margrethe" til P. M. Lauridsen; men så kom der en standsning i skibsbyggeriet, og Graff søgte arbejde ved husbygning, men der var intet arbejde. Han besluttede sig derfor til at rejse udenlands og forsøge lykken der; men forinden måtte han søge om fritagelse for militærtjeneste, og hans ansøgning fik følgende anbefaling fra birkedommeren af 17. april 1859:
"Andrageren er meget duelig i sit Fag, men for Tiden uden Arbejde og Erhverv paa Grund af, at Skibsbyggeriet her, som i hele Landet, næsten er standset, dels af Pengemangel og dels, fordi Fragterne er saa daarlige og lave, at det ikke kan betale sig at bygge, og han har ikke Evne til at byge dem for egen Regning. Hans Karakter er meget agtværdig, og hans Opførsel og Vandel har i den Tid, han har opholdt sig her, været eksemplarisk god og i enhver Henseende rosværdig. Idet jeg overensstemmende med Sandheden bevidner foranstaaende, beklager jeg, at han maaske af Mangel på Erhverv maa forlade dette Sted, hvor hans Flid og Dygtighed er anerkendt."
Graff kommer vist ikke til at rejse; i hvert fald er han i 1860 beskæftiget med at bygge to fiskefartøjer sammen med I. N. Christensen, af en ny type, hvor man havde store forhåbninger om forbedret sødygtighed.
Birkedommeren indstiller dem derfor til et rentefrit lån til hjælp ved bygningen af de to både.
Det blev atter opgangstid, og Graff får efterhånden bygget følgende skibe:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1857 |
Skonnert |
Cathrine |
44 |
N. P. Svarrer |
1858 |
Galeas |
Margrethe |
38 ½ |
P. M. Lauridsen |
1860 |
Galeas |
Karen Dorthea |
39 |
S. H. Brick |
1861 |
Skonnertbrig |
Abrahams Minde |
60 |
Joh. S. Abrahamsen |
1862 |
Skonnert |
Johanne Cathrine |
51 |
P. J. Svendsen |
1863 |
Skonnert |
Ane |
44 |
N. H. Brick |
1863 |
Skonnert |
Ernstine Cathrine |
44 ½ |
N. M. Jessen |
1865 |
Skonnertbrig |
Margrethe |
87 |
Joh. Abrahamsen |
1866 |
Skonnert |
Ane Kjerstine |
67 |
Søren Pedersen |
1866 |
Skonnert |
Varde |
63 ½ |
R. K. Eskesen, Janderup |
1867 |
Skonnertbrig |
Johanne |
170 reg. tons |
J. H. Borck |
1868 |
Skonnert |
Mette |
91 reg. Tons |
A. M. Clausen |
1868 |
Skonnert |
Dorthea |
92 reg. Tons |
Hans Hansen |
1873 |
Skonnertbrig |
Ellen |
147 reg. Tons |
S. S. Terkelsen |
1874 |
Skonnert |
Ingmar |
204 reg. Tons |
P. M. Hansen |
1875 |
Brig |
Sørane |
229 reg. Tons |
Jes N. Hansen |
1876 |
3 m skonnert |
Sørine |
252 reg. Tons |
P. H. Clausen |
1878 |
Brig |
Maria |
198 reg. Tons |
C. C. Nielsen |
Desuden byggede han i 1859 en toldkutter til Nordby toldsted, i 1860 fortømret skonnert "Dorthea", samt skipper Mads Brincks to fiskebåde, i 1863 fortømret skipper M. J. Mortensens galease, H. A. Svarrers skib, Anth. J. Kromanns kuf og påbegyndt nybygning af briggen "Christian", 98 K.L., til Chr.H. Nielsen, da han i december 1863 bliver indkaldt til militærtjeneste, blev taget som fange og fængslet i Spandau, og var inde til 20. august 1864, hvorfor Chr. Schrøder måtte fuldføre arbejdet med skibet.
Graff lavede i 1864 tegning og afslag til et skib der blev bygget i Ribe til Poul Bertelsen, Ho. I 1868 byggede han Skibbroen og Færgebroen i Nordby. I 1869 fortømrede han skonnerten "Dan" for skipper Toft.
I 1870 ombyggede han en galease for skipper P. Hjorth, fortømrede en pram for L. P. Larsen, fjernede "Billebøjen" fra Havnebroen og klædte broen med nye planker. Samme år var han med til at udsætte et engelsk strandet skib lidt nord for Nymindegab. I 1871 byggede han to store pramme og to pontoner til ingeniør Carlé i Esbjerg.
I 1877 byggede han en fiskebåd, i 1878 var han på Harboøre i Svitzers tjeneste ved bjergning af et strandet skib.
I 1879 byggede han den nye Havnebro i Nordby. Dermed var det slut med hans virksomhed på Fanø, året efter flyttede han til Esbjerg, og anlagde et hvidtølsbryggeri, som senere blev overtaget af sønnen N. M. Graff.
Theodor Schønau, født i Lemvig den 30. oktober 1836 som søn af senere birkedommer V. Schønau på Fanø. Han lærte skibsbyggeriet i Randers og siden skibskonstruktion på Holmens Værft i København. Han byggede i 1859 en skonnert i Lemvig, og kom til Fanø i 1860, hvor han byggede følgende skibe:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1861 |
Skonnert |
Abelone |
43 |
P. N. Poulsen, Sønderho |
1863 |
Skonnert |
Elise |
65 |
P. S. Svarrer |
1863 |
Skonnertbrig |
Nordby |
51 |
J. P. Svendsen |
1864 |
Skonnert |
Cathrine Marie |
53 ½ |
G. Møller Mathiasen |
|
Skonnertbrig |
Cathrine |
70 |
P. Clausen |
1866 |
Skonnert |
Ellen |
56 ½ |
P. J. Andersen |
|
Skonnert |
Fanø |
137 |
N. L. Nørby |
1867 |
Skonnertbrig |
Mary |
62 ½ |
L. A. Mathiasen |
|
Skonnertbrig |
Arvid |
|
Til Randers |
1868 |
Skonnert |
Maria |
|
Til H. Svarrer |
|
Færgebåd |
|
|
Til færgemand Johnsen |
Skonnertbrig "Mary" blev bygget på Fanø i 1867 til et rederiaktieselskab ved A. Outzen i Sønderho. Skibet var hjemmehørende i Sønderho frem til 1905, hvor det blev solgt til Sverige. Usigneret skibsportræt tilskrevet A. M. Nisted i Århus.
Niels Nielsen, født i Jejsing ved Tønder den 12. juli 1827. Under tre års krigen flygtede han, der var tømrer, til Fanø, hvor han fik arbejde ved skibsbyggeriet. I 1866 fik han næringsbevis som skibsbygmester. Hans værft lå lidt nord for Færgebroen.
Han har bygget følgende skibe:
År |
Type |
Navn |
K.L. |
Bygget til |
1866 |
Skonnert |
Peder & Niels |
57 |
Las Ankersen |
1867 |
Skonnert |
Karen Kirstine |
59 |
H. C. Christensen |
1867 |
Skonnertbrig |
Hansine Marie |
69 |
A. L. Jepsen |
1869 |
Skonnert |
Anne Cathrine |
120 reg. tons |
Math. S. Jepsen |
1870 |
Skonnertbrig |
Ane |
130 reg. Tons |
P. N. Winther |
1871 |
Skonnert |
Mette |
117 reg. Tons |
J. N. Jessen |
1871 |
Lodsbåd |
|
17 reg. Tons |
|
1871 |
Skonnertbrig |
Argus |
162 reg, tons |
M. N. Thing |
1872 |
Skonnertbrig |
Johanne |
167 reg. Tons |
P. J. Svendsen |
1873 |
Skonnertbrig |
Acmel |
135 reg. Tons |
A. S. Ankersen |
1874 |
Skonnertbrig |
Johanne |
128 reg. Tons |
P, N. Harreby |
1874 |
Skonnertbrig |
Anne |
172 reg. Tons |
P. Chr. Lassen |
1875 |
Brig |
Jørgiane II |
225 reg.tons |
M. N. Mathiasen |
1876 |
Skonnertbrig |
Mette Johanne |
166 reg. Tons |
L. Svendsen |
1877 |
Skonnertbrig |
Anne Cathrine |
178 ½ reg. tons |
M. A. Warrer |
1878 |
Skonnertbrig |
Hansine Marie |
134 reg. Tons |
H. J. Mathiasen |
1882 |
Fiskekutter |
Svalen |
14 reg. Tons |
Søren Thomsen, Esbjerg |