En af de mere fremtrædende skibsbyggere fra perioden, Niels Jensen Sonnichsen, havde også sejlet som skibsfører, men opgav dette, da han i 1825 for alvor slog sig på skibsbyggeriet. Da han ikke selv var uddannet skibsbygger, måtte han i begyndelsen i væsentlig grad støtte sig til sin mestersvend Jørgen Nielsen fra Helsinghof, men efterhånden blev han så erfaren i kunsten, at han som en af de første mestre på Fanø gik over til, at bygge efter tegning. 

Gennem Sonnichsens endnu opbevarede regnskabsbog får man et lille indtryk af Fanø skibsbyggeriet på denne tid, hvor skibe så godt som ikke byggedes på spekulation på øen - noget der også kun undtagelsesvis forekom senere - og hvor der heller ikke på forhånd akkorderedes om en fast byggesum. Bygherren indkøbte selv alle materialer til skibet, og skibsbygmesteren og hans folk fik foruden en beskeden dagløn kosten hos bygherren, mens arbejdet stod på. Af den nævnte regnskabsbog fremgår det, at Sonnichsen den 22. januar 1828 påbegyndte bygningen af galeasen "Anne Dorthea Otilia" til S. H. Ibsen og havde skibet færdigt den 12. maj. For selv at have medvirket ved arbejdet i 72 ¾ dag fik han udbetalt 30 Rdl. 3 Mk. 13 Sk. 

Allerede en uge efter lægges kølen til galeasen "Minerva" på 25 K.L. til Laurids Frederiksen, og i løbet af 120 dage er dette skib færdigbygget. Omtrent samtidig tager han fat på bygningen af galeasen "Anne Marie" på 27 ½ K.L., der er klar til søsætning den 7. december. Galeasen "Erindring" på 33 K.L. bygges til N. Nielsen i tidsrummet fra 23. april 1830 til 13. september s.å., hvorefter Sonnichsen den 5. oktober går i gang med at bygge everten "Louise Nicoline" på 8 K.L. og har denne sejlklar 15. marts 1831, mens bygningen af galeasen "Abelone" på 33 K.L. varer fra 8. maj 1833 til 7. oktober. 

I året 1841 var der beskæftiget 43 tømrere, 42 lærlinge foruden daglejere i Skibsbygningshåndværket. Skonnerten "Sophie", var det første kobberfaste skib I Sønderho. Det løb af stabelen 15. marts 1841 under store festligheder.

"Jørgiane" bygget i 1840 i Nordby, var det første skib bygget efter tegning i Nordby, hvilket var så stor en begivenhed, at den findes omtalt i "Ribe Stiftstidende" nr 35.: "Paa Fanø lægger man sig i de senere Aar efter at bygge Skibe af forbedret Bygningsmaade og Konstruktion. Tømmeret leveres for Størstedelen af M. Brandt i Fohl fra Gram Skove. Han tager ogsaa del i Rederiet.

I flere hundrede Menneskers  Overværelse og under Kanansalut løb den 18. april en kobberfast 15 - 1600 Tønders drægtig Skonnert af Stabelen; den første af den Art, som er bygget på Øen. Dette Skibs Konstruktion, der lader formode, at det vil blive en god Sejler, gør dets Mester, den dygtige og driftige Skibsbygmester N. Sonnichsen, stor Ære i enhver Henseende. Hr. Sonnichsen har straks lagt Kølen til et lignende Skib i Sønderho". Det kan bemærkes, at en stor del af tømmeret til dette skib blev om vinteren ført over isen fra Ribe."

 Da den tidligere nævnte Peder Lassen Jensen døde i 1832, var hans værft overtaget af en 25-årig skibsbygger Christen Christensen, der i de følgende år ligeledes byggede et ret anseligt antal skibe, bl.a. en del skonnerter og galeaser på op til 40 K.L. hans skibe regnedes ikke for særlig smukke, men havde til gengæld ord for at være overordentlig stærke.

Christian Jensen (Ludvig), byggede i samme periode også skibe der hverken kunne "forgaa eller slides op". Christian Jensen var især ekspert i ombygning og forlængning af skibe og som et rent kunstværk, betragtedes det, da han i 1855 forstørrede skonnerten "Valdemar" ved først at gennemsave skibet vandret og derefter forhøje og sammenbygge de to halvdele. Han virkede indtil 1862 og havde da foretaget ca. 40 nybygninger. Man sagde om ham, at et vragskib kunne være så simpelt, det være kunne, han skulle nok få et stærkt skib deraf alligevel.

 Stærkt repræsenteret blandt Sønderho skibsbyggerne var fra første færd slægten Sonnichsen. Foruden den ovenfor omtalte Niels Jensen Sonnichsen virkede i 1840'erne Søren Jessen Sonnichsen, der oprindelig havde været skibsfører og en tid krydstoldbetjent ved stationen Sønderho, men derefter ved selvstudium havde sat sig ind i skibskonstruktion og bl.a. i 1847 byggede skonnerterne "Johanne" og "Anne" på henholdsvis 52 og 48 K.L.

Han havde værfter i både Sønderho og Nordby og har også bygget et enkelt skib i Ribe. Han byggede flere toldkrydsere til stationerne ved Fanø og langs den Slesvig-Holstenske kyst. 

I 1854 påtog han sig i samarbejde med skibsbygmestrene Jes Th. Hansen og Chr. Graff i Nordby, at udsætte et ved Blåvand strandet bark "Courier de Marseille". Dette gjorde han på den ejendommelige måde, efter at skibet var losset, at han satte det på ruller og førte det over Skallingen til Ho bugt og derfra slæbte det til Nordby, hvor han reparerede og gjorde det sejlklart. Ved denne lejlighed lærte han at tale fransk, da kaptajnen og den meste del af besætningen blev i Nordby under reparationen.

 Jørgen Nielsen, født i Ribe 1810, havde værfter både i Ribe og Sønderho. Han byggede flere småfartøjer, enkelte fiskebåde og dæksfartøjer til sejlads "inden Digs" samt ombygget og forlænget skibe. I 1855 forlængede han galeasen "Fides" fra 20 til 41 læster, galeasen "Aurora" 36 læster, ombyggede han i 1861 til skonnert på 45 læster og skonnert "Lene", 35 læster forlængede han i 1867 til 45 læster.

Frederik Ferd. Holte, født 17. september 1824 i Odense, død i Hunderup. Kom i 1850 til Sønderho som skibstømrer og blev senere selvstændig mester, men byggede kun mindre både og en del dæksbåde til fiskeri, særlig til Sild og Föhr. Byggede en østersskaber konstrueret af P. Sonnichsen.

Thomas Jensen Thomsen, født i Sønderho 29. oktober 1933, har bygget:

 Emil Petersen er født i København den 26. maj 1842 og kom i lære hos onklen, skibsbygmester Møller i Horsens, og lærte efter udstået læretid, den teoretiske del af faget på Holmens Værft. Han var i 1862 - 63 i Grønland for dels at udsætte og istandsætte 3 strandede skibe, bygge nogle barakker samt anlægge en landgangsbro med spor til minerne for Kryolitselskabet i København. Han deltog som frivillig i krigen 1864 indenfor ingeniørtropperne. I 1866 kom han til Sønderho og etablerede sig som skibsbygmester og byggede:

Th. Dahl født i Kalundborg, startede i skibstømrerlære i Åbenrå, hvor han lærte Fanøboerne at kende, idet de på dette tidspunkt lod flere og flere skibe bygge der, da de hjemlige værfter ikke kunne producere mere. Han kom til Sønderho i 1866 og blev mestersvend hos Emil Petersen, og da denne tog til Esbjerg, begyndte Dahl for sig selv. Han fik dog kun bygget en lille galease til Gunde Lauridsen, så rejste også han til Esbjerg. 

Her fik Dahl et rigt virkefelt. Til at begynde med byggede han skibe for Fanøboerne. I 1874 fuldførte han bygningen af skonnertbriggen "Esbjerg", 126 reg. Tons, til Mads M. Brinch, og en skonnertbrig "Termanne", 146 reg. Tons, til Peder Peter Thomsen, begge af Sønderho.

 Peder Sonnichsen, født 21. april 1840. Han lærte skibsbyggeri hos Graff i Nordby, og fortsatte til Th. Dahls virksomhed, hvor han lærte tegning og konstruktion. Hos disse dygtige læremestre fik Sonnichsen, der havde medfødte evner til udførelse af sit fag, en så grundig uddannelse, at de skibe han byggede, var ikke alene ualmindelig smukke, men også stærke og dygtige sejlere, hvilket hans opbevarede modelsamling beviser.

Peder Sonnichsen

Foruden disse skibe byggede han flere lægtere og fiskebåde.

I 1864 blev han indkaldt til militærtjeneste, men fik, da han gjorde tjeneste på kanonbådene, der havde station på Fanø, jævnlig orlov for at kunne tilse arbejdet på sit værft.

Da der ikke var udsigt til, at der skulle bygges flere skibe i Sønderho, gav han sig til at være købmand, hvilket han var til sin død i 1925.

Niels Sonnichsen Nielsen, søn af skibsbygmester Jørgen Nielsen, født 23. januar 1844; han lærte skibsbyggeriet hos sin far og derefter lærte han tegning og konstruktion hos skibsbygmester Schrøder i Horsens. Han var dygtig til at lave galionsfigurer og forsiringer på skibenes agterende.

Nielsen fuldførte i Nordby bygningen af skonnert "Marie Petræus", da skibets bygmester, J. Th. Hansen, på grund af sygdom ikke kunne gøre arbejdet færdig. 

Nielsen var veteran fra krigen 1864; han var ombord på fregatten "Jylland" i slaget ved Helgoland den 9. maj.  Da skibsbyggeriet standsede i Sønderho, tog han ud at sejle som skibstømmermand, og som sådan sejlede han i 25 år for D.F.D.S.

I Fanø Ugeblad den 7. marts 1903 berettes under overskriften: "En sjælden højtidelighed", der havde samlet en stor tilskuerkreds, fandt torsdag eftermiddag sted i Sønderho i anledning af, at den for slagter Sonnichsens regning nybyggede motorbåd, som skal have route mellem Esbjerg og Sønderho - Manø, løb af stabelen og sattes i vandet. Båden, der er 30 fod lang og 10 fod bred blev rullet på landet fra byggepladsen ved møllen og ned gennem byen til havnen. Kl. 1 ½ begyndte arbejdet med opsangen "Hallo og hallo, vi sejle og vi ro", og fortsattes til "Clermont" - sådan er bådens navn - lå og svømmede som en svane på det element, som den for fremtiden skal pløje.

"Clermont" var navnet på Robert Fultons første damper derfor skal det også være navnet på den første motorbåd, som er konstrueret og bygget af skibsbygger Claus Hansen. Konstruktionen kan der disputeres om, men fra alle som én mund hørtes, at arbejdet gør bygmesteren og hans hjælpere ære, det er smukt og godt udført. Båden skal en af de nærmeste dage til Esbjerg, for hos maskinfrabrikant Jul. Jacobsen at forsynes med 6 hk. motor med to skruer. Motoren får plads agter. I midten af båden er indrettet kahyt med plads til ca. 20 passagerer og i forenden et klosetrum og inventariekammer samt godsplads. Båden vil med motor og alt tilhørende koste mellem 2500 og 3000 kr.

At festlighedens tegn på "Clermont" var en stander med navn i forstavnen og dannebrog i agsterstavnen, skal nævnes her, og at festlighederne sluttede med "rullegilde", skal også bemærkes, ligesom det må noteres, at det i år er netop 25 år siden, det sidste fartøj løb af stabelen i Sønderho, det var afd. Niels Andersens nybyggede fiskefartøj.