Pavillonen fik i 1904 en veranda tilbygget og der er nu til at begynde med 7 nye Badevogne, deriblandt to ”lejevogne”, der har megen lighed med fineste bærestole. 

Sønderho Badeanstalt var i august 1908 meget faldefærdig og bedre stod det ikke til med badevognene.

FANØ VESTERHAVSBAD Post- & telegrafstation, Fanø Bad.   -   Sæson; 25  maj  til 30. september.

Varme og kolde søbade.    Sol- og luftbade.

I Kurhotellet: Pragtfuld kursal. Spille-, læse-,   billard-, konversations- og  balsale for alle badegæster.  Daglige koncerter af kurkapellet, baller, reunions,   børnefester etc. Lawn-tennis  • Golf -   Heste-  og cyklesport Komfortabelt   indrettede  hoteller, villaer og  pensionater. Udmærkede  rejseforbindelser,     Prospekter og øvrige oplysninger meddeles af Badedirektionen.

Januar 1903. Fanø Ugeblad

Ikke uden almindelig beklagelse har man her i Danmark i de sidste år set, hvorledes danskerne og de­res interesser fuldstændig er ble­vet trængt tilbage på Fanø Bade­sted. Sidste sommer var det såle­des hr. N. Nielsen, der i en læn­gere årrække har bestyret hotel­ler i Sydfrankrig og flere steder i Europa, den eneste danske vært ved badestedet. Hr. Nielsen var direktør i Hotel »Kongen af Dan­mark«, som ejes af et aktieselskab og hvor der altid i følge de en gang trufne bestemmelser skal være en dansk mand som leder.

I disse beklagelige forhold på Fanø vil der efter al sandsynlig­hed snart blive gjort en forandring, idet der er udsigt til, at badestedet går over til et nyt ak­tieselskab, og at der så indsættes danske penge på 1. prioritet - antagelig 300.000 a 350.000 kr. Den samlede aktiekapital skal da være på 700.000 kr.

Men lad os ganske kort fortælle sagens gang. Det vil vides, at ind­til 15. juni sidste sommer var hr. von Kapff fra Bremen ejer af badestedet. Fra den dag trak han sig imidlertid tilbage, og en tysk hotelmand, Barthold, som ejer det ny Hotel »de Russie« i Berlin, der er opført på det gamle »Aachener Hof«s grund, trådte nu i forgrun­den som ejer. Han fik baderetten for hele øen, Kurhotellet, Villa »Dagmar« og lejede desuden Ho­tel »Kongen af Danmark«.

For nylig har der stået en med­delelse bl. a. i flere provinsblade om, at von Kapff atter skulle overtage badestedet. Denne meddelelse er, erfarer vi, aldeles urig­tig. Hr. Barthold vil trække sig tilbage, han har forlængst været ked af at være på Fanø; men ba­destedet skal da som forud berørt gå over til et nyt aktieselskab. Hr. Barthold har været her i byen for at få sagen ordnet, og en her­værende pengemand skal være tilbøjelig til at tage affære og har givet sit løfte. Man er dog ikke kommet overens endnu, fordi hr. Barthold til at begynde med for­langte en alt for urimelig høj ud­betaling kontant. Alligevel menes sagen ikke at ville strande. Der er udsigt til en overenskomst, så at selskabet bliver dannet med dan­ske penge som 1. prioritet.

Når sagen går i orden, vil der tillige blive foretaget en række forbedringer ved badestedet. Kur­hotellet skal bygges større efter en allerede af det gamle selskab lagt plan, Den mangelfulde for­bindelse med Hamborg har været til stor skade for tilgang af frem­mede sydfra. Det er nu fastslået, selv om det ny selskab ikke blev dannet, at der hver dag til som­mer skal være direkte dampskibs­forbindelse mellem Hamborg og Fanø. Trafikken skal besørges af selskabet »Nordsee Linie«, hvis skibe også løber mellem Hamborg og Sylt.

På terrænet vil der iøvrigt blive foretaget nogle heldige forandrin­ger, og der vil således bl. a. blive indrettet en ny og bekvemmere beliggende anløbsplads både for færge-trafikken fra Esbjerg og for dampskibene fra Hamborg.

(Geng. eft. dagbl. »Dannebrog«).

14. marts 1903. Fanø Nordsøbad

er nu atter blevet solgt, denne gang til et konsortium hvis hoved­mænd er d'hr. Poul Dähne og G. Thime fra Charlottenborg ved Berlin, og prisen angives til en ½ million kr. Det er meningen sene­re at danne et aktieselskab, blandt hvilke der vil findes kendte folk såvel her i Danmark som. i udlan­det. Hele etablissementet skal gennemgå en grundig reparation, særlig hotellerne. Klitterne foran Kurhotellet skal sløjfes, for fra hotellets terrasse og restauration atter at kunne få udsigt over stranden og havet. Vejene skal grundforbedres.

Et forlydende vil 'vide," at" hr, Nielsen, der i de senere år med held har bestyret Hotel »Kongen af Danmark«, i år skal overtage ledelsen af Kurhuset, hvilket og i mange henseender sikkert vil væ­re en gevinst, da han er afholdt af badegæsterne som en meget imø­dekommende og elskværdig vært.

At hr. C. Beck vedbliver at fun­gere som direktør for Badet og være det nye selskabs repræsen­tant, ville være utænkelig andet. Nogen mere behagelig og værdig mand, der overalt og til alle tider viser elskværdighed til alle sider, vil vanskelig kunne findes, hvor­for det er med almindelig tilfreds­hed overalt, at man modtager meddelelsen om hr. Becks forbliven ved Badet.

Lad os nu blot håbe, at den kommende sommer må bringe held og lykke i sin favn, så alle interesserede parter må få det forventede udbytte af den fore­stående badesæson.

28. marts 1903. Fanø Ugeblad.

Med skib fra Sild til Fanø.

De nye ejere af badehotellet på Fanø har iflg. »Flensborg Avis« sluttet en overenskomst med Vesterhavslinien i Hamborg om op­rettelse af dampskibsforbindelse mellem Hørnum på Sild og Fanø. Den nye forbindelse vil foreløbig blive udført fra 1ste juli til 31te august. Dampskibene får forbin­delse med den salonhurtigdamper,

der sejler mellem Hamborg og Sild, og turen vil blive gennem­ført 3 gange om ugen. De rejsende kan tage fra Hamborg om morge­nen og være på Fanø samme dags aften.

2. maj 1903. Fanø Ugeblad.

I denne tid arbejdes der med en halv snes mand på at jævne klitterne foran Kurhotellet.

Det er intet lille arbejde, der her foretages, idet klitterne har vokset sig høje i de 10 år, der er gået, siden Kurhotellet opførtes og Badet begyndte, og meningen er at holde udsigten fri, og det kan ikke andet end tage sig godt ud, når alt planeres og tildækkes med græstørv. Kurhotellet repareres og pudses udvendig. Når vi så får en damper sydfra med gæster, vil Badet ligge for dem som det pynteligste søbad her ved Vesterhavet.

9. maj 1903. Fanø Ugeblad

I den forløbne uge er arbejdet ved Kurhotellet og klitterne skredet godt fremad. Udsigten over søen er fremragende, og når nu hotellet bliver malet med de rigtig farver, vil det tage sig ypperlig ud. Store Bededag valfartede en masse mennesker ud i det smukke majvejr; folk så glade og tilfredse ud. Ved Kllers Konditori serveredes såvel i lokalerne som på verandaen, så man næsten kunne tænke sig at være midt i sæsonen.

Kurhotellets nye vært, H. Andersen skal selv lede Kurhotellet og Kongen af Danmark. Den nye direktør har på større hoteller i Svrige og Tyskland arbejdet som overkelner og høstet gode erfaringer.

I følge den udkomne nye tyske fartplan for Nordsee-Linien vil dampskibene fra Hamborg, Sild og de øvrige badesteder ankomme til Fanø 3 gange om ugen, nemlig mandag, onsdag og fredag kl. 12 nat og atter afgå kl. 6 om morge­nen, og for denne rute må bade­væsenet deponere 45.000 mark. Man skulle synes, at det er uhel­digt for passagererne således midt om natten at komme ind på et hotel, men det lader sig vel ikke arrangere anderledes, og hoved­sagen er jo også, at det kommer i gang. Når først Fanø er blevet godt bekendt, vil det sikkert også blive et søgt verdensbad.

27. juni 1903.

Dampskibsforbindelsen

mellem Fanø og Sylt begynder 1. juli. Det kunne måske interes­sere »Fanø Ugeblad«s læsere at høre lidt om, hvordan skibet ser ud. Skibet er af den kendte type for almindelige fragtdampere men med stærkere maskiner, idet det løber en fart af 10 ½ knob, er ca. 150 fod langt, 25 fod bredt, har en dybtgående af 12 fod, er på 330 rt. og har 3 store redningsbåde for 100 personer og 360 redningsbæl­ter. Som søskib skal »Hebridean« være udmærket, idet dets dybt­gående gør, at det ikke ruller som de nutids flade dampere, der må have slingrekøl for at hjælpe på dets stabilitet. Skibet har 2 dæk, det rigtige dæk og prome­nadedæk, har plads til 200 perso­ner, uden at genere hinanden; der er spisesalon, rygesalon, 4 sepa­ratkabiner og i alt 46 sovekøjer.

»Hebridean« har de sidste 4 år sejlet som post- og passagerskib mellem Plymouth og Frankrig, hvad der må anses for en stor an­befaling.

Som allerede nævnt skal dam­peren besørge trafikken mellem Fanø og Sylt 3 gange ugentlig. Billetpriserne stiller sig således: Enkelt tur kr. 10,80; for ture med 3 dages gyldighed falder det be­tydelig billigere ud, idet det er sat til den billige pris a kr. 11,50, deri indbefattet sejladsen fra Fanø red til færgebroen og jern­banen fra Hørnum til Vesterland på Sild (Hørnum ligger på syd­siden af Sild). Ved Fanø vil capt. Anthonisen med »Viking« tage affære.

4. juli 1903.

Ruten mellem Fanø og Sild tog i onsdags sin begyndelse, idet den engelske damper »He­bridean« gjorde sin første rejse. Skibet afgik fra Esbjerg om mor­genen kl. 5 1/2. Gæsterne fra Fanø havde motorbåden Viking afhentet, der bordene skibet på Fanø red. Ved præsentationen af de forskellige gæster bemær­kedes samtlige redaktører fra Esbjerg og andre blade samt fl. a. prominente personer.

Vejret tegnede i begyndelsen godt, men tog senere til med småregn. Kl. 7 kvitteredes lod­sen, og kursen sattes mod Sild. Damperen gik støt og rolig med 10 1/2 knobs fart, af og til med en lille duvning i søen, hvilket for­årsagede en del ildebefindende mellem de ikke søvante gæster, der senere savnedes ved den gode og solide frokost, som serveredes.

Op på dagen klarede vejret, og i det skønneste solskin løb »Hebridean« ind mellem de ban­ker og skær, der omgiver Amrum og Sild, og hvis store omvej gør, at damperen må bruge 1 ½ time mere end beregnet. Kl. 2 lagde skibet til ved Hørnum pæ­lebro, der er bygget ud i vandet på østsiden af pynten, hvor de store passagerdampere også kan lægge til. Broen fører fra Hørnum langs den smalle del af Sild, ca. 2 1/4 mil lang, til Vesterland, hvis store øde af og til oplives af måger, kaniner, ed­derfugle og en del får. Klitterne er endnu mere sandede og vilde end her på Fanø, og vegetatio­nen er mere sparsom.

Efter godt 1/2 times kørsel til Vesterland så gæsterne stran­den; denne virker en del imponerende, ikke ved sin skønhed, men ved alle de forskellige flag, der dekorerer, og som vistnok selve badedirektionen besørger en del af. Der graves fæstninger efter en større målestok. Så er der de mange restaurationer, hvor næsten ethvert større hotel er repræsenteret. Derefter be­søgtes byen og Kurhotellet, en stor bygning, opført for ca. 6 år siden på den gamle træbyg­nings tomt. Kurhuset er tungt og klodset, hvis stil man vistnok skal søge langt tilbage i tiden, men det har værelser, som be­tales med ca. 150 kr. om ugen. Kursalen er høj og hvælvet med egetræs beklædning og værel­serne er meget dybe, hvilket gi'r dem et meget mørkt udseende. Der spises til middag af de fle­ste gæster for 3 mark pr. kuvert. Maden er god og rigelig, vinen ligeledes og værten flink. Kl. 5 ½ forlod Hebridean«s gæster Ve­sterland med tabet af 1 mand, men forøget med 5 badegæster. Ved ankomsten til Hørnum land­satte den store salon-damper »Cobra« 135 passagerer, der ej heller alle havde været søstærke — hvilket sås ved at gå saloner og dæk igennem. »Cobra« bru­ger 10 timer fra Hamborg til Helgoland.

Kl. 6 ½ stod »Hebridean atter ud fra broen, samme vej tilbage. Passagererne eller gæsterne samledes i små grupper for at drøfte dagens oplevelser og be­givenheder, andre søgte hvile. Kl. 1 ½ ankrede skibet på Fanø red, hvor »Viking« mødte med hele Fanø's toldpersonale for at indklarere samme. Med en let afsked og tak for selskab gik enhver til sit.

18. juli 1903.

»Hebridean« til Blåvandshuk.

Mærkværdigt at en sådan tur ikke finder mere interesse hos Nordbys beboere og Esbjergs be­folkning; thi en skønnere og interessantere tur end på en varm og lys sommerdag at sejle ud på ha­vet kan ikke tænkes. Solen skin­nede så dejligt, vandet var spejl­blankt og - for at tage den ma­terielle side med - steg fra ka­byssen den behagelige madlugt op til de sultne passagerer og minde­de dem om, at det snart var mid­dag. De få passagerer glædede sig også over alt - solen, vandet og maden. Da damperen var ud for Blåvandshuk, gik man til bords. For at forhindre eventuel søsyge, var captajnen så opmærksom un­der måltidet at lade damperen gå for halv kraft, hvorfor adskillige var meget taknemmelige.

Da man kom op fra kahytten, blev der megen forundring over, at man ikke kunne se Fanø, hvor­imod Manø og Rømø lå tydeligt for øjet. Skibet var vendt og var gået sydpå.

Det er at håbe, at når Badet igen arrangerer en sådan tur, at alle, der bryder sig om en glad, behagelig og forholdsvis billig fornøjelse, vil tage med, og de vil ikke komme til at fortryde det.

24, oktober 1903.

Fanøbad og Nordby kommune.

Badesæsonen er forlængst forbi - og opgørelsen på det nærmeste tilendebragt; men resultatet er sikkert næppe så godt, som det var at ønske. Jeg er kommet til at tænke på, om der ikke fra kom­munens side kunne rækkes bade­væsenet en hjælpende hånd; thi det er jo dog en kendsgerning, at der her hvert år bliver ofret man­ge penge, der såvel direkte som indirekte kommer øen tilgode og sikkert gavner mange beboere.

Det første, jeg synes, der bør gøres, er at kommunen overtager vejen til badestranden; thi der er i virkeligheden ingen mening i, at et stykke vej som dette skal til­høre (?) enkelte personer, blot for­di de har gjort os den tjeneste at lave et større badeetablissement. Alene at anlægge den forekommer mig at have været tilstrækkelig, og nu har man yderlig holdt den så nogenlunde vedlige i ca. en halv snes år; men for tiden er den i forfald og trænger til en hoved­reparation.

Vore egne vognmænd bruger den, og byens folk nyder så meget godt som nogen ved at benytte den til spadserevej.

Når man vil se på, hvad det vil koste at vedligeholde den, bliver udgifterne sikkert ikke større, end at de med lethed vil kunne over­kommes, når først vejen bliver rigtig istandgjort. Ejendommene ved Badet må jo kunne bidrage deres part af udgifterne.

Man vil måske sige: Har vi ikke udgifter nok, skal vi have flere endnu?

Ja, det er vist, udgifter er der nok, men man skulle overveje, om det ikke ville lønne sig for os at ofre noget på den nævnte sag. Vi ser hvorledes alt det gamle glider fra os: Søfarten, som var øens ho­vederhverv, reduceres år for år, og ingen ting kommer i stedet; vort kohold går til grunde og de fleste afskaffer deres køer. Es­bjerg tager mere end det halve af vores handel; det bliver nu snart til filialer af Esbjerg alt sammen. Vi har den store Grønning liggen­de, hvor der til sommer vel næppe vil græsse 100 køer; tidligere var der 300.

Hvad var der nu i vejen for, at kommunen overtog Grønningen. Det er et værdifuldt aktiv at stille op i kommuneregnskabet, og i virkeligheden er det jo alle byens borgere, som ejer den. Ved på forskellig måde at udnytte den del af Grønningen, som ikke er nød­vendig til køernes græsning, for eks. ved at bortleje forskellige dele deraf til græsning for får, kalve eller andet ungkvæg. Det kunne jo tænkes, at der med tiden ville blive så få kreaturer, at det slet ikke kan betale sig at leje en hyrde.

Men det var vejen til stranden. Når kommunen skulle overtage den, da kan man måske først for­lange den istandsat. Så skulle der købes en strimmel jord på begge sider, hvorpå der kunne plantes træer; på den måde fik vi en vej og en allé ud til stranden. En så­dan en plantning vil hjælpe betydelig meget til at holde på vejen og ville gøre den til en lun og behagelig spadserevej.

Således kunne de svage og skrøbelige også en gang imellem komme derud, de fremmede ville søge hertil i meget større antal. Pengene til omkostningerne herved
skulle så Grønningen og strandretten give.          n.

November 1903. Fanø Ugeblad 

Hr. Andersen og frue er nu bortrejst fra Kurhotellet. Kontoret er flyttet til Nordby, så der kun er én lejlighed mere beboet ved Badet; ikke destomindre er der oprettet landpostforbindelse, så posten hele året igennem vil blive bragt ud, det vil sige, hvis der er nogen der bor der. Til foråret vil der blive påbegyndt en ny villa mellem villa "Marie" og villa "Louise". En glasveranda udenfor Kurhotellet, samt forskellige andre forbedringer er også påtænkt. Ved tennispladsen skal således plantes et lille anlæg, der dog, for at kunne blive varigt, bør indhegnes og kultiveres samt opfyldes flere steder, fordi vandet ikke kan ledes bort. Villa "Erika" gennemgår for tiden en reparation.

21. november 1903.

Fanø gæstedes i torsdags af en del herrer fra Hamborg, der hav­de i sinde at danne et lille selskab med det formål at bygge en del mindre villaer, hvor folk, der selv ville koge, kunne få en forholdsvis billig sommerbolig.

- Der begyndes allerede nu at tænke på forarbejderne til den kommende sæson:

Badet ligger i underhandling om at købe en damper, der i mod­sætning til »Hebridean« kun er indrettet til passagerfart. Ruten tænkes anlagt noget anderledes, end den lå ved det første forsøg, idet Badets damper næste år vil gå til Helgoland eller Cuxhafen uden at anløbe Sild mere end een gang om ugen.

Angående fjernelse af de yder­ste klitter vil, såfremt det i løbet af vinteren viser sig, at de gjorte forsøg falder tilfredsstillende ud, fjernelsen af et nyt stykke blive påbegyndt. At dette er praktisk, kan jo ikke bestrides, men set fra skønhedsstandpunkt må dog de smukke klitter langt foretrækkes, thi det er jo dem, der giver Fanø sin store tiltrækning.

Mangelen på skov og læ vil man begynde at råde bod på, idet dalen ved siden af keglebanen vil blive beplantet med løvtræer, så snart frosten er af jorden. Lige­ledes vil der andre steder blive beplantet, hvor jorden lidt efter lidt kan kultiveres. Dette burde bare være gjort 10 år før, nu bli­ver det ikke os, men først vore børn, det bliver forundt at vandre i skovene derude. Skade!

Da det forsøg der i år blev gjort med varme bade har slået så godt an, vil de varme bade i den kom­mende sæson åbnes hver dag fra kl. 9 eller 10 form. Disse bade vil være at få for Fanøs beboere til 75 øre pr. bad incl. vask. Det vil blive ordnet således - for at tilbagevise en del ondsindede be­skyldninger - at man kun vil have fanøerne derud, når der in­gen fremmede var. Selvfølgelig står også de varme bade åbne for alle, også på andre tider af dagen, men da kun til fulde priser. Har en eller anden lyst til et bad, men finder det under sin værdighed at bade mellem kl. 9 og 10, kan ved­kommende jo bade senere. . Der forhandles også i denne tid om indlæggelse af elektrisk resp. acetylen belysning på Kurhuset; forhandlingerne, der foreløbig ere svævende, vil forhåbentlig snart tage mere faste former, da belys­ningen, som den nu er, når man tager i betragtning, at Kurhuset er et 1. kl.s hotel, bringer tanken hen på de gode gamle dage, da man oplyste værelserne med fyrrepinde. Også vejen trænger til bedre belysning. I de mørke au­gust og september aftener er det omtrent for ulokaliserede menne­sker umuligt at finde hjem. Det synes som om, Badet her har taget eksempel efter Nordby kommune, hvor belysningen endog om vin­teren står på et så middelalder­ligt standpunkt, at man, når man om aftenen går gennem gaderne, uvilkårlig kommer til at tænke på Erik af Pommerens tid, og vi skulle dog selv herovre være nået noget videre.

Med hensyn til ledelsen af Kur­hotellet er der endnu ingen be­stemmelse truffet; umuligt er det ikke, at hr. Andersen igen vil komme til at lede dette.

Ejerne, der jo allerede ved stor kapitalanvendelse har vist deres interesse for Badet, har også flere andre kort på hånden; men gøre alt på én gang, ville være usundt, en rolig oparbejdelse af alle mu­ligheder er langt at foretrække, og har Badets ledelse også øje for dette. Der arbejdes ihærdigt på at få bedre jernbaneruter, og det er at håbe, at et resultat er nået inden kommende sæson.

Som forholdene nu ligger og med den nuværende ledelse kan Badet roligt se sin fremtid i møde, der sikkert ikke vil bringe så mange skuffelser som fortiden.

"Endelig oplyses det, at der af Sælgerne er sluttet Aftale om Handel ang. en Parcel med Fabrikant C. M. Hess i Vejle. Udbyttet heraf skal tilfalde det købende Aktieselskab."

Det var signalet til en ny tid, og selv om det til at begynde med gik langsomt, så har kurven ved grundsalg og bygning af sommervillaer på disse dog stadig været stigende, i de seneste år endog meget stærkt. Hvert år er der blevet bygget villaer, og Fanøbad må føle sig rig og lykkelig, thi den ejer i dag en kreds af villaejere, der holder af Fanøbads former og traditioner, og som altid er parat til at yde ledelsen en hjælpende hånd, når der af uvedkommende kræfter gøres forsøg på at ensrette Fanøbad.

Men jeg kommer nu tilbage til de dramatiske forhandlinger i efteråret 1903. Forholdet mellem de to ejere havde udviklet sig katastrofalt, hvad "Hebridean" sagen, der havde kostet ca. Kr. 80.000,-, havde haft sin store Indflydelse på. Man måtte skilles og som følge deraf sælge Badet.

I løbet af efteråret rejste Thieme til København og kom i forbindelse med de to forsikringsmænd, generalkonsul van Haarst og direktør H. B. Linnemann. Generalkonsul van Haarst, der var født hollænder, men følte sig som dansk, gik stærkt ind for et køb af Fanøbad ville, at det skulde erhverves for enhver pris. De tidligere forpassede muligheder burde ikke gentages, selv om det skulde koste nogle penge at bringe Badet tilbage på danske hænder. Direktør H. B. Linnemann tog mere håndfast og realistisk på sagen. Han ville kun være med, når købesummen så nogenlunde kunne svare til indtjeningsmulighederne. Skulle der sættes penge til, sagde han, så var det bedre, at tyskerne gjorde det end danskerne.

I mellemtiden var der sket det, at Dähne havde fået den for øvrigt nærliggende tanke, at dir. Carl Beck skulle købe Badet, og Dähne havde på et vist tidspunkt faktisk solgt det til ham for Kr. 200.000,-. Men Thiemes godkendelse manglede. Man måtte til Thieme, og denne telegraferede så til Linnemann, der den 25. marts ankom til Berlin. Linnemann og Thieme på eet Hotel, Dähne og Carl Beck på et andet. Forhandlingerne fandt sted den 26. marts. Dir. Linnemann har senere fortalt om disse dramatiske forhandlinger. Han var en meget dygtig forretningsmand. Han havde straks ved den første samtale fået det indtryk, at det vigtigste for Thieme var, at Dähne ikke fik sin vilje, ligegyldigt hvad det kostede, og han bød da Kr. 125.000,-. Thieme blev helt kolerisk og løb sin vej. Linnemann havde ikke ventet at se ham mere, men han kom igen, og Linnemann lod sig "presse" til Kr. 137.000,-. Dette bud accepterede så Thieme og underskrev også for Dähne "iflg. Generalfuldmagt". Den diskussion, der senere fulgte mellem de to herrer har sikkert ikke været hyggelig. I en efterfølgende retssag måtte Thieme betale Dähne Kr. 25.000,-.

Men Fanøbad var nu dansk, fornedrelsens tid var forbi. Fanøbad var ikke mere nogen handelsvare.