Mitfanoe
Fanø Bad 1910 - 1919 - del 1

Tiden, Ugeblad for Politik og folkelig oplysning. Udgivet af J. C. Christensen, nr. 14, fredag den 5. juli 1912. 3. årg. 

Af Holger PouIsen, Nordby, Fanø.

  

I gamle Dage var de dansk-frisiske Øer, maaske med Undtagelse af Føhr, et terra inkognito (ubekendt Land), Om Fanø vidste, man vel ikke stort andet, end hvad man kendte fra den ikke videre indholdsrige Sang »Fanø, o Fanø, o, hvor du er skøn«, der først fremkom i Duftvaudevillen »Slægtninge«. Mere kendt blev Øen, da Danmarks Folkekalender i Aaret 1855 bragte en meget interessant Artikel om Fanø. Artiklen var undertegnet med "J", under hvilket mærke den ikke helt ukendte Forfatter, daværende Distriktslæge her paa Øen J. H. Lorck skjulte sig.

Enkelte Badegæster fandt herover skønt Rejsen var lang og besværlig med datidens gule Postvogne; men mere afskrækkende endnu var Rejsen fra Strandby Kro paa fastlandssiden i aabne Færgebaade her til øen - Da Forf. Af denne Artikel i Efteraaret 1863 første Gang rejste til Fanø, var Færgebaaden - paa Grund af Storm, Modvind og Modstrøm 4 - fire - Timer undervejs herover, skønt Afstanden kun er ringe, og det værste var endda, at Passagererne paa Grund af stærkt Bygevejr ikke havde en tør Traad paa Kroppen ved Ankomsten til Nordby.  

Den Gang fandtes der kun nogle mindre flotte Badehuse i Nordby Havn. Paa Øens Vestside ved selve Vesterhavet tænkte ingen paa at etablere noget Badevæsen. Kun enkelte fremmede og nogle af Øens Beboere badede derude paa aaben Strand, og dog fandtes der herude de allerbedste Naturforhold for Anlæg af et Badeetablissement, Allerede i Halvtredserne skrev forannævnte Dr. Lorck, at det var godt for Sundheden at opholde sig her paa Øen en Del af Sommeren, naar man kom for at vinde eller styrke sin Sundhed, men søgte man kun Adspredelse som Musik, Dans eller Spil, maatte man søge andre Steder hen. 

Senere - i Slutningen af Firserne - skrev den endnu levende berømte Dr. Med., Professor Howitz, at »man vistnok vanskeligt vil finde noget Sted her i Norden, der med sin styrkende Luft og sine kolde Bølgebade kan virke mere heldigt end netop Fanø.«. 

Fanø kunde imidlertid dengang kun byde sine Sommergæster højst tarvelige Bekvemmeligheder, hvorfor de fortrinlige Vesterhavs-Strandbade og de sjældne Naturforhold paa Fanø ikke blev benyttet som de burde.  

Den ualmindelig brede Forstrand af rent, fast, absolut stenfrit Sand skraaner med ringe Fald ned mod Havet med det udmærkede Bølgeslag. Vandet er salt og i Regelen af passende Temperatur. Klitterne bag Stranden er af en ganske ejendommelig Skønhed. lngen af de andre Vesterhavsøer, der desværre nu er i tysk Besiddelse, og som Aar efter Aar besøges af mange Tusinder Badegæster, besidder de Fortrin, der - som foran omtalt - gør Fanø tiltrækkende og hvert Aar forøges Antallet af Gæster ved Badestedet.  

Af tyske Badesteder ved Vesterhavet kan nævnes, Sild, Føhr, Helgoland og Norderney. Af disse er Vesterland paa Sild et af de mest søgte til Trods for, at Adgangen til Øen er meget ubekvem, da Passagen over Vandet mellem Øen og Fastlandet kun kan finde Sted ved Højvandstider med Dampere af ringe Dybtgaaende, - Stranden bestaar af grovt Sand og den er til Dels ødelagt af de mange Høfder, der til Beskyttelse af Øen er opførte her, Medens Badning paa Fanøs flade Strand ikke frembyder nogen Fare, kan det samme ikke siges om den temmelig stejle Kyst ved Vesterland.  



I Aaret 1889 traadte en Del af Nordbys formaaende Mænd i Forbindelse med Dansk Turistforening, hvis Formand dengang var Lehnsgreve Raben-Levetzau, med det formaal at faa opført et Badehotel ude ved Stranden, hvor der da kun fandtes en lille Pavillon. Endvidere skulde der anskaffes en Del Bademateriel. Der paatænkes oprettet et Aktieselskab til sagens Fremme med en Aktiekapital af 200.000 kr. Heraf skulde Turistforeningen sørge for Tegningen af 135.000 Kr., medens Nordby skulde tegne resten eller 65.000 Kr. Dette Beløb blev tegnet i faa Dage; men det lykkedes ikke for Turistforeningen at interessere Københavnerne for Sagen, hvis Startning man derfor ansaa for uigennemførlig. I Aaret 1890 meldte der sig imidlertid nye Folk, der ønskede at overtage det strandede Projekt. Der blev stiftet et nyt Aktieselskab væsentligt ved Hjælp af tysk Kapital. Selskabets Bestyrelse bestod af tvende Mænd fra Hamborg: en i Ungarn født Bankier Weiser og en her paa Øen født Skibsmægler Greibe samt forhenv. Dampskibsfører       H. Rødgaard af Nordby, Disse trende Mænd, der for længe siden alle er afgaaede ved Døden, købte den lille Pavillon og de Baderekvisiter, der fandtes, samt en større Strækning af de yderste Klitter ved Vesterhavet, opnaaede for et længere Aaremaal Eneret til Badning til en større Strækning af Fanøs Forstrand. Der blev nu Liv og Travlhed paa de før saa stille og øde Klitter. Den første Bygning, der blev opført, var det store og anseelige Kurhus, hvis lyse og skønne Kursal, der kan rumme en ikke altfor stor Toetages Bygning, særlig paakalder Opmærksomhed og Beundring. Det er i denne Sal, at den danske Præsteforening afholder sine aarlige Møder, ligesom der ogsaa her i Aarenes Løb er fejret mange festlige Sammenkomster. Senere opførtes to nye, store Hoteller, nemlig »Hotel Kongen af Danmark« og "Strandhotellet" samt en Mængde flotte Villaer, hvoraf de fleste byggedes af tyske Privatmænd, Fra sagkyndig Side er det blevet meddelt mig, at der oprindelig til Bygninger, Inventar, Veje m. m, er anvendt en Kapital af ca. 2 Mill. Kr. Senere forsøgte Aktieselskabet, hvis Kapital næppe var tilstrækkelig stor, at sælge »Fanø Nordsøbad«, som det nu kaldtes, til kapitalstærke engelske Pengemænd, men Forsøget mislykkedes. Derefter gik Badet fra Haand til      Haand mellem tyske Pengematadorer, der sjældent ejede Badet ret længe og næppe spandt Silke ved deres Forretninger paa vor sandede Ø. - Endelig for nogle Aar siden kom Badet over paa danske Hænder og fik atter sit   gamle Navn. Fanø Vesterhavsbad. - Som de mest kendte og ledende indenfor det nye Aktieselskab, der vistnok for en billig Penge købte Badet med Tilbehør, maa nævnes Overretssagfører Axel Bang og Etatsraad, Folketingsmand Hammerich, ligesom ogsaa Finansminister Neergaard er interesseret i Badet.  



Det stille og idylliske Liv paa Fanø Klitter og Strand blev nu i Sommermaanederne afløst af Liv og Travlhed. - En Mængde Badevogne paraderer da langs det smilende eller buldrende Hav, som indbyder til en forfriskende Dukkert, Luften og Vinden bruner den blege Kind, medens Lungerne fyldes med den friske Havluft. Hundreder af Mennesker færdes tidlig og silde paa den dejlige, jævne Forstrand, der sikkert er den bedste Cyklebane af sin Art. Smaa Rollinger »soppe« i Vandet, medens større Børn og ældre Folk for Resten med er travlt beskæftigede med at opføre »Fæstninger« af det vaade Strandsand eller med forskellige Slags Boldspil, Mest frisk og dejligt er, der herude en smuk Sommermorgenstund, naar Morgenbrisen sender sin friske Luftstrøm ind over Øen. Er det stille Vejr, bliver man højtideligt stemt, naar Kurkapellet i Musikpavillonen begynder Dagens musikalske Underholdning med en Koral, hvis Toner lyder kønt hen over Stranden, hvor der endnu kun færdes faa morgenduelige Badegæster.  

Om Aftenen er der Liv og Munterhed i den store Kursal, fra hvis Vinduer Lyset straaler ud over Havet og hilser "Godaften" til Blinkene fra Graadyb Fyrskib. 

I de senere Aar har badet pr. Sæson været besøgt over et par Tusinde Badegæster og Lystrejsende, der i alt lægger ca. 250.000 Kr. her paa Øen. Ved Badet sølges alene for ca. 20.000 Kr. Jernbanebilletter hver Sommer. 

Nu vil maaske nogle af mine Læsere udbryde: Ja, det er nu godt nok med alle herligheder paa Fanø; men det er alt for dyrt derovre til, at jævne Mennesker kan tænke paa et Sommerophold paa Øen. Ja, ganske vist er det ikke billigt at bo paa de flotteste Hoteller ved Stranden eller i de fineste Værelser. Men jeg skal henlede Opmærksomheden paa, at der ogsaa findes Pensionater derude med moderate Priser, og i selve Nordby By, hvorfra der kun er en halv Times Gang ad en god Vej ud til Badestedet, kan man baade paa Hoteller og hos private Folk bo baade godt og forholdsvis billigt. 

At det i Sommertiden ikke er saa idyllisk og hjemligt som i "de gode gamle Dage", kan ikke nægtes;men paa den anden Side maa det heller ikke glemmes, at Indtægterne fra Badevæsenet spiller en ikke ringe Rolle for mange af Øens Beboere, hvilket er af væsentlig Betydning i vore Dage da sejlskibsfarten herfra Øen omtrent helt er falden bort. 

B1630-104 Badevogne

 Badevogne i Vesterhavet  

                     

1 B1409 Badevogn II postkort

Badevogn, kørt ud i Havet

kurhuset web

Kurhuset                

stranden web

Parti af Fanø Klitter. Fot.: J. N. Kromann

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles