I Badets administration skete der det, at Per Olaf Lassen indtrådte i direktionen og i en årrække sammen med sin fader stod for Badets drift og senere overtog opgaven alene, da den gamle direktør Lassen gradvist trak sig tilbage. Den nye direktør - af alle kendt som P.O. -blev som sin fader en institution ved Fanø Bad, og blev for nye generationer af golfspillere, den person, man primært forbinder med den hyggelige og uformelle atmosfære omkring Fanø golfen.

Livet på Fanø Golf Links fortsatte i 1960'erne, 70'erne og 80'erne i den traditionelle form, som mange af Fanø golfens tilhængere også ønskede det. "Det kan godt være, at golfspillet uden for Fanø har udviklet sig, men rør ikke ved vor barndoms golfbane" var et ikke ukendt synspunkt hos mange sommerspillere. Der skete heller ikke store ting omkring banen. Så sent som i 1959 kunne man i bladet GOLF læse, at de hyggelige heste der igennem generationer havde præget Fanø-banen, når de trak fair-wayklipperen efter sig nu var blevet afløst af en motorklipper. Et par gange blev baneforløbet lagt om med nogle nye eller ændrede huller, men dette skete hovedsageligt på grund af inddragelse af visse områder til sommerhusbebyggelse, og ikke alle ændringer blev anset som fremskridt.

Skete der ikke så meget på Fanø Golf Links i disse årtier skete der så meget mere i dansk golf. Endnu i 1963 var der i Danmark kun 12 klubber, men så gik det stærkt. Flere og flere fik øje for golfsspillets mange fordele. I hvert årti så man en fordobling af golfbanernes antal, og i 1990'erne eksploderede udviklingen fra 62 til 130 danske golfklubber. Medens mange golfspillere på Fanø tidligere, som nævnt, kom fra små baner eller fra ingen bane, var der senere således næppe nogen spillere, der ikke kom fra veletablerede golfbaner. Man vidste altså godt, hvordan en golfbane kunne være, og følte ikke altid, at Fanø banen kunne leve op til dette. Naturen, banens særlige charme, traditionerne og atmosfæren omkring Fanø golfen kunne ingen tage fra stedet, og tilslutningen til Fanø ugerne var usvækket, men der var også kritik af banens i nogles øjne forældede anlæg og pasning. Disse forhold var medvirkende til, at Fanø banen nogle steder ikke blev anset som "en rigtig golfbane". Det var synd, for Fanø Golf Links er med sine naturlige omgivelser måske den mest "rigtige" golfbane i Kongeriget.

Fanø Golf Links i fortid og fremtid

Efter at først direktør Olaf Lassen og derefter direktør Per Olaf Lassen i det meste af århundredet havde stået for driften og haft det økonomiske udbytte af golfbanen, blev driften af banen i midten af 1990'erne overtaget af Fanø Vesterhavsbad A/S, der besluttede at gennemføre en væsentlig "oprustning" af Fanø Golf Links. Moderne maskiner blev anskaffet til en mere effektiv og rationel pasning af banen. Stephen Lassen - P. O's ældste søn - blev ansat til at varetage banens drift og er senere udnævnt til direktør i A/S. En række greens blev omlagt og udvidet, og projektet for en udvidelse af banen blev sat igang. Efter et langt og vanskeligt sagsforløb, fik A/S den nødvendige dispensation til at udvide banen. Som resultat heraf har Fanø Golf Links i 2001 åbnet nogle nye huller i et skønt klitlandskab mod nord, og får derved også mere plads på den øvrige bane.

Det seneste led er opførelsen af et nyt golfhus. Huset, der er bygget i den traditionelle smukke Fanø stil med stråtag, står i jubilæumsåret klar til at tage imod Fanø Golf Links mange gæster og bliver et nyt, tiltrængt hjemsted for medlemmerne af Fanø Vesterhavsbads Golfklub.

I overensstemmelse med traditionen på Fanø Golf Links har det nye hus, som det gamle, fået navnet "Golfhuset".

Finansieringen af denne "oprustning" er muliggjort gennem gradvise salg af sommerhusgrunde, som takket være tidligere tiders restriktive salgspolitik, stadig udgør et vigtigt økonomisk grundlag for selskabet. Med disse nyskabelser, der er de største siden udvidelsen af banen til 18 huller i 1930, og restaureringen af det gamle hus der er Danmarks ældste bevarede golfhus, står Fanø Golf Links godt rustet til det nye århundrede og til at leve op til sin særlige position som Danmarks linksbane

”I året 1993 skete der mærkelige ting og sager. Rygtet gik, at banen skulle sælges. I de små hjem blev der diskuteret frem og tilbage, der blev holdt møder mellem Grundejerforeningen og de forskellige villaejere og ideer til de mærkeligste konstruktioner dukkede frem.

Jeg blev nu ikke så forfærdelig meget blandet ind i dette, men lyttede bare, og vidste selvfølgelig, hvad der skete.

I foråret dette år henvendte en forretningsmand fra Odense sig til advokat Tulinius, der var formand for bestyrelsen. Han ville gerne købe golfbanen og tilbød 6.000.000,00 kr. Han anmodede om et møde og Tulinius og han aftalte et mødet der blev holdt her på Fanø.

I den mellemliggende tid var der stor aktivitet i Lassen familien. Vi kom til den mening, som aktionærgruppe, at vi ikke ønskede at afhænde golfbanen.

Diskussionerne fortsatte i kredse herude blandt forskellige aktionærgrupper, grundejerforeningen og klubben, men banen var ikke og er ikke til salg.

I 1994 afhændede Birte Tulinius sine aktier til Lassen familien. Der blev lavet en aktionæroverenskomst mellem os, som sikre at golfbanen drives videre af Fanø Vesterhavsbad A/S. Stephen Lassen udtrådte af bestyrelsen og blev ansat til at drive golfbanen. Steen Lassen og Nils Jæger indtrådte i bestyrelsen. Steen Lassen blev valgt til ny formand. Jeg blev siddende og når jeg engang udtræder, skal Philip Lassen afløse mig.

Banen blev jo i utallige år drevet af min far, derefter af mig også for egen regning. I de senere år har jeg nok ikke magtet økonomisk at give banen den standard, man i dag må kræve af en golfbane, idet de mange nye baner, der skyder op i omegnen jo er i en meget god stand.

Af den grund blev Stephen Lassen ansat til afløsning af mig, og banen skulle drives videre af aktieselskabet, der stillede den fornødne kapital til rådighed for at bringe banen i den stand, der kræves af en links.

I de forløbne to år er der allerede investeret i maskiner og arbejde for ca. 500.000 kr. og mere vil følge efter.

I år 2001 vil denne lille bane have 100 års jubilæum, og vi håber og regner med, at de fornødne forbedringer er tilendebragt til den tid. Ligeledes håber vi, at det kunne lykkes at få lavet de nødvendige nye huller nord for 11. hul.

Golfbanen var jo fra zonelovens tid sommerhusområde. I 1982 fandt jeg dette uholdbart. Det kunne jo måske i fremtiden give mulighed for nogle for os uønskede ændringer, hvorfor jeg anmodede kommunen om, at den overvejende del af den nuværende golfbaneanlæg blev overført til landzone. Fra intern kilde fik jeg at vide, at visse medlemmer af byrådet slet ikke kunne forstå det. En sådan anmodning havde de aldrig set før, der måtte stikke noget under, men de blev overbevist af kommuneingeniøren. Det skuffede mig noget. Tilmed antydede nogle spillere, at det nok var et skattespørgsmål, hvad det selvfølgelig ikke var. Vurderingen var den samme før som efter overførslen og i skrivende stund tilmed hævet 5 gange.”

Fanøbanen er en linksbane, Danmarks eneste. En linksbane er en golfbane, der ligger i et klitterræn, typisk bag første klitrække, så at man ikke fra banen kan se havet. Således ligger Fanø Golf Links, ganske som verdens mest berømte linksbane, Old Course i den skotske universitetsby St. Andrews. Den skotske bane er længere, men begge baner er særprægede ved, at man ikke har ændret det bølgede og småbulede terræn, der ofte giver spillerne en alt andet end flad og vandret opstilling til bolden, og tit er slagene blinde eller halvblinde og kræver derfor lokalkendskab. Golfboldene springer visse steder på banen overraskende bort fra spilleretningen, og den spiller, der ikke kender banen og dens topografi nøje, er vanskeligt stillet på de første runder.

Dette er den oprindelige form for golf, og herom passer den berømte skotske amatørspiller Freddie Taits ord - han talte nu om hulspil som den bedste form for golf i modsætning til slagspil - "dette her er ikke riffelskydning", som åbenbart kedede ham.

Græsvæksten på linksbaner er tyndere og finere end på indlands-baner. Der kræves en lidt anden slagteknik her. Den brutale wedge, der graver store huller på fairways, har man ikke særlig brug for her. Et slag, der løber en del af sin bane på fairway og green, giver ofte det bedste resultat.

De skotske linksbaner og Fanøbanen adskiller sig på et afgørende punkt fra hinanden - der er ingen sandbunkers på Fanø. Det er derfor, jeg har kaldt min lille artikel: en linksbane sui generis.

De sidste to ord er latin og betyder: af sin egen særlige art.

Per Olaf Lassen, jeg har aldrig hørt ham kaldt andet end "PO", anfører i sin bog "Badestedet Fanø", at der ikke findes bunkers på banen, fordi sandet på Fanø er så finkornet, "at det omgående flyver sammen i store skår og man ikke har villet ofre, hvad det kostede at transportere sand andre steder fra".

Jeg tror nu snarere, at forklaringen skal findes deri, at grundvandet står så højt mange steder, og særlig i de lavninger mellem klitterne, hvor man på god links manér anlagde fairways og især greens, at gravede bunkers ofte ville være fyldt med vand.

Selvom Fanø banen ikke har bunkers i traditionel forstand, betyder det ikke, at spil fra sand eller fra sandede lejer ikke forekommer. Skæve slag fører let golfbolden bort fra fairways, og her vil man ofte savne græsvæksten og være tvunget til at benytte den teknik, der er nødvendig, når en golfbold skal spilles fra sand.

Fanøs 18 huller er en linksbane, en oprindelig golfbane med en særlig karakter, men bestemt ikke et museum.

Selvom den ikke har bunkers eller gultblomstrende tornbladkrat i roughpartierne, har den en ægte linksbanes karakter, dens sjæl, kan man sige. Her har man bevaret terrænets naturlige, småbølgede karakter. Ofte springer boldene efter deres nedslag uventet til venstre eller til højre. "Uretfærdigt!" vil nogle mene, nemlig de, der ikke fatter charmen ved det uventede, der pludselig ændrer spillets gang - ganske som et langt holet indspil mirakuløst giver et vundet hul, hvor man havde ventet et tabt.

Men golf er ikke, og skal ikke være forudberegneligt og "fair". Man må ikke glemme, at "the element of luck" er en værdifuld faktor i golfspillets væsen og ide.

En metamorfose, der løfter banen

Banen er ved at gennemgå en metamorfose. Nye arealer, især mod nord, er inddraget, og banens samlede længde kommer op på over 5000 meter. Man går væk fra den oprindelige greentype med små greens placerede der, hvor græsset var grønnest, altså de fugtigste, lave områder, men ikke alle de eksisterende greens flyttes, ligesom man med glimrende forståelse af banens specielle karakter også bevarer nogle "blinde" huller.”

Fanø Vesterhavsbads Golfklub fejrer jubilæum de kommende uger. Klubben råder over Danmarks ældste golfbane

JV 25. juni 1998

”Fanø Vestehavsbads Golfklub runder et af de skarpe hjørner, 50 år. Selvfølgelig en lokal begivenhed, men også et jubilæum, som vil blive bemærket i det øvrige land. Klubben blev nemlig startet på initiativ af sommerhusgæster ved Fanø Bad. Disse landliggere udgør fortsat klubbens fundament sammen med de lokale medlemmer, som er kommet til i de senere år.

Den geografiske spredning blandt medlemmerne bevirker, at der i klubben findes en helt speciel atmosfære og samtidig opnås en stor berøringsflade. Og Fanø Vesterhavsbads Golfklubs berøringsflade matcher godt med lokalsamfundet, der grundet søfarten gennem tiderne altid har haft et stort udsyn til det øvrige land og verden i det hele taget.

Lokalt har vi været glade for i de senere år at kunne løfte arven efter pionererne, som tilbage i 1948 mente, at der skulle startes en golfklub, som supplement til den allerede eksisterende golfbane, fortæller Norman H. Jensen, formand for klubben.

Norman H. Jensen

”Golfbanen på Fanø, der er Danmarks ældste med de første tre huller anlagt i 1901, er efter danske forhold en enestående og derfor også særpræget og spændende bane. Banen blev oprindelig anlagt som et tilbud for de gæstende københavnere på de store hoteller ved Fanø Vesterhavsbad. Banen var og er fortsat i privat eje.

Vi har heldigvis haft et utroligt godt forhold til banens ejere. I dag stpr Fanø Vesterhavsbad A/S som ejere. Sammen arbejder vi for at skabe bedst mulige forhold for medlemmerne og den bedst mulige bane, oplyser Norman H. Jensen.

Fanø Vesterhavsbads Golfklub råder i dag over en bane med 18 huller. Klubben har omkring 850 medlemmer, hvor man også finder en blomstrende juniorafdeling og to danmarksseriehold hos de voksne.

I vores klub er vi priviligerede. Det sociale samvær er i top, og alle kan snakke med hinanden. Vi har en god økonomi og bestræber os i det hele taget på, at have det rart, fortæller Norman H. Jensen.

I denne forbindelse er ”slabbedaskerklubben” et væsentligt element. Her sørger man for, at alle kan være med i de forskellige matcher og tager også hånd omkring det sociale.”

I det sidste år er medlemstallet fordoblet i Fanøs Vesterhavsbads Golfklub. Der er på samme tid blevet fire gange så mange lokale spillere. Klubbens bestyrelse har opgivet at indrette Kellers hotel til klubhus.

JV 6. november 1999

”Golfsporten har i de seneste år udviklet sig eksplosivt og er blevet den helt store familiesport.

I det sidste årti har Fanøs Vesterhavsbads Golfklub mere end fordoblet antallet af medlemmer, og der er blevet næsten fire gange så mange lokale spillere. Klubben tæller nu 1031 medlemmer, en fremgang på 121, svarende til 14 procent, i løbet af et år, kunne formanden Morman Jensen oplyse ved generalforsamlingen.

Klubbens indbetaling til banen er blevet næsten otte gange så stor og serviceniveauet og økonomi væsentligt forbedret. Samtidig er Fanø Vesterhavsbads Golfklub røget ind på top-20 listen over danske golfklubber.

Der har i de seneste år været brugt megen tid på at diskutere køb eller leje af klubhus. Bestyrelsen fik sidste år mandat til at søge efter egnede løsninger uden for banens område. Herunder om Kellers Hotel var en brugbar løsning.

Muligheden er blevet grundigt undersøgt, men en gennemgang af bygningen og en beregning over, hvad det ville koste at totalrenovere og bringe Kellers Hotel i overensstemmelse med nutidens krav viste, at selv om bygningen kunne erhverves til vurderingsværdien, ville det overstige klubbens formåen.

Bestyrelsen besluttede derfor at skrinlægge projektet og holde udkig efter andre løsninger. I mellemtiden er der sket det at Fanø Veshavsbad A/S har besluttet at opføre et nyt golfhus op til banens 100 års jubilæum i 2001. det er danmarks ældste golfbane.”

Golf- og klubhus opføres i anledning af 100 års jubilæet for Fanø Golf Links den 14. juli 2001.

De flotte stråtage begynder at tage form her i februar 2001 på det store golf- og klubhusbyggeri hos Fanø Golf Links ved Fanø Vesterhavsbad.

Der var rejsegilde i december, og byggeriet til omkring 2,5 mill. Kroner er nu så langt fremme at det som forventet kan stå færdigt i løbet af marts. Herefter skal man i gang med at indrette det udendørs område med parkeringspladser, beplantning, bænke osv. Så alt kan stå klart til sæsonåbningen omkring 1. maj og jubilæet den 14. juli 2001.

Det nye golf- og klubhusbyggeri er på 290 kvadratmeter og opføres i traditionel Fanø-stil med stråtag, røde mursten, hvide vinduer ogg grønne døre og gavle.

Foruden nybygningen omfatter projektet en renovering af et skabs-hus, et depothus og det kun en gang en meter store Papegøjehus.

Det sjove, lille hus, blev i sin tid benyttet af opsynsmændene, der herfra kunne føre tilsyn med både golf, mini-golf og tennisanlæg.

UDFORDRINGER: Danmarks ældste golfbane ligger i en betagende og smuk natur tæt ved Vesterhavets bru­sende bølger.

Lid det være sagt med det samme; Den gamle og traditionsrige golfbane tæt ved Fanø Bad er og bliver en anderledes bane. Ikke alene har banen en fantastisk beliggenhed lige bag allerførste klitrække. Det er også en ganske særpræget oplevelse at spille banen med den stolte historie, der går tilbage til 1901.

Nogle af udfordringerne er eksempelvis knoldede fairways, som kan betyde, at selv rigtig gode drives og slag ganske uberettiget kan ende med et dårligt leje i den særprægede vegetation; Men sådan er det nu engang på linksbaner.

En links bane er karakteriseret ved at være anlagt tæt ved havet og ved, at banearkitekterne i store træk bevarer naturens oprindelige udseende.

Rundt på banen skal der også slås et betydeligt antal "blinde" slag, hvor spillerne skal slå hen over klitter uden helt at vide, hvad der venter på den anden side.

Ved nogle greens er der derfor også opstillet sigtepæle, så der i det mindste er lidt af slå efter, når det gælder retning.

Ligesom på de skotske linksbaner har der tidligere græsset får og køer på de områder, hvor der nu er fairway. I mere end et hundrede år havde Fanø landets eneste regulære linksbane, indtil den nye mester-skabsbane på sydspidsen af Rømø blev indviet i foråret 2007.

Mens der altså er betydelige udfordringer omkring knoldede fairways og de blinde slag, så hører banen ikke til de længste. 5080 meter skal herrerne prøve kræfter med, mens der fra rød tee (damer) kun er 4318 meter.

I løbet af sommerperioden har Fanø Vesterhavsbads Golfklub i øvrigt en stribe åbne turneringer, som de mange turister i stor stil gør brug af.

Golfbanen på Fanø er landets ældste.

Men selv om banen blev anlagt i 1901, så er golfklubben på Fanø dog ikke Danmarks ældste.

Golfsporten kom reelt til Danmark i slutningen af 1800-tallet. I 1898 blev Københavns Golf Klub, som i dag tilhører Erimitagesletten nord for København, stiftet.

Københavns Golfklub blev dermed landets første golfklub, og først ti år efter fulgte klubben i Aalborg. Dansk Golf Union blev stiftet i 1931.

Linksbanens åbning på Fanø gengives markant på klubhuset, der ligger tæt ved hotellerne ved Fanø Bad.