1927 første år for direktør Petersen på Kurhotellet. I februar 1927 antoges en ny bestyrer til Kurhotellet, i stedet for direktør Bolvig. Den nye direktør var Joh. Petersen, som hidtil havde drevet den kendte restaurant "Continental" ved Kongens Nytorv, København. Petersen blev ansat for en periode på fem år. 

Februar 1930. Direktør Petersen, der i de sidste tre sæsoner har været leder af Kurhotellet, har overtaget hotel "Postgaarden" i Holbæk. Han er dermed løst fra sin kontrakt som direktør på "Kuren". 

Direktør Georg Jørgensen, død juli 1931, 78 år. Det var anden sæson som hr. Jørgensen sammen med direktør Weinold, der vel nærmest var den administrerende direktør, ledede Kurhotellet. J. gjorde en betydelig indsats for at hæve hotellets renommé. Jørgensen havde 28 år bag sig som direktør for Skagens Badehotel. J. var en yderst vennesæl mand, og meget afholdt af gæsterne.

Om formiddagen ved 10-tiden den 23. august 1927 udbrød der brand i tagetagen på hotel ”Kongen af Danmark”. 

Der blev slået alarm til Nordby og Esbjerg brandvæsen, og direktør Udsen og hans personale fik i al hast gæsterne ud i sikkerhed; de blev senere genhuset på ”Kurhotellet” og ”Strandhotellet”.

Brandinspektør, snedkermester Thing, ledede slukningsarbejdet, hvor man pumpede vand op fra en nærliggende strandsø, og sprøjtede på hotellet. 

Branden blev noget af et tilløbsstykke, og navigationselever tilbød sig frivilligt til at hjælpe med brandbekæmpelsen. Fra vinduerne i hotellets øverste etager blev der smidt en del tæpper, madrasser o.l. ned, dels for at sikre det fra ildens bytte, og dels for ikke at give ny næring til branden. Butikkerne i kælderetagen blev i en fart ryddet. 

Branden så ud til at skulle hærge hele hotellet, godt hjulpet af en strid nordvestenvind, men brandmændenes store indsat bar frugt, så skaderne blev begrænsede. Det østlige tårn var brændt ned, ligesom taget var sunket sammen over midterste del af bygningen. Bortset fra det nedbrændte tårn, er der ikke meget at se af skader på det ydre af hotellet. Derimod ser det indre sørgeligt ud. Den smukke trappegang, der fører fra hotellets vestibule op gennem alle etagerne, er værst medtaget. De røde fløjlsbestrukne søjler er ramponerede af nedfaldende, brændende bjælker og det hele er oversølet med vand. Brandforhørene bragte ikke nogen forklaring på ildens udbrud, men mange mener, at ilden er kommet fra skorstenen.

Bygningerne er forsikret i ”Baltica” for i alt 282.000 kr. Indboet i ”Absalon” for 50.000 kr., og brandskaderne anslåes til over 55.000 kr.

I oktober 1927 tog istandsættelsen af hotel Kongen af Danmark efter branden, sin begyndelse. Arbejdet udføres bl.a. af murermester Berg og tømrermester Jensen. Der arbejdes først og fremmest på at få bygningen under tag, så efterårets og vinterens regn kan holdes ude. Hotelejer Udsen omgås med planer om at nedbryde det vestlige tårn og erstatte både det og det nedbrændte med et slags murkranse i gammel borgstil samtid med, at det nye tag over bygningens midterparti bliver noget højere end det gamle var

Den 9. marts 1928 opstod der brand i den vestlige fløj af hotel "Kongen af Danmark". Lidt før kl. 23 blev ilden opdaget af frk. Helga Samberg, villa "Vineta". Der blev øjeblikkelig slået alarm til brandvæsenet i Nordby og Esbjerg. Brandsprøjten fra Nordby var hurtig til stede med fuldt mandskab, og branden blev forkyndt i Nordbys gader ved trommeslag. Mange mennesker var trods det sene tidspunkt på benene. Kl. 23.30 rullede brandbilen fra Esbjerg op foran hotellet.

Noget over midnat var branden på sit højeste, og det var et imponerende flammehav, der så godt som fra hele hotellet slog op mod nattehimlen og det stod trods brandmandskabets ihærdige arbejde klart for alle, at hotellet denne gang ville brænde fuldstændigt ned. Det lykkedes dog at redde en del indbo m.m., ligesom også nogle værelser i bygningens østlige fløjs stueetage undgik ilden. Ilden ulmede i flere dage. Brandårsagen var ikke fastslået.

I maj 1929 arbejdedes der for fuldt tryk med renoveringen af hotel Kongen af Danmark. Der opføres en lukket veranda langs med hotellets østlige fløj. Den største forandring med hotellet er sket foroven og forneden. Foroven er der kommet en etage mere på, så hotellet nu er på 5 etager. Til gengæld er de bekendte tårne nu fjernet. I bygningens nederste etage er der - navnlig i den østlige fløj - sket store udvidelser. Her bliver restaurationslokaler med plads til hundreder af mennesker. Kælderrestauranten er nu helt væk. I hotellets nordvestlige fløj er der også sket udvidelser. Her er som tidligere indrettet en mængde små butikker. 

1928

Hotel ”Kongen af Danmark” solgt af aktieselskabet Kjær og Sommerfelt til hr. Udsen. 

I marts 1928 brændte "Kongen af Danmark". Den 21. september begyndte genopførelsen. Vinteren afbrød arbejdet, men den 1. juni 1929 kunne hotellet atter indvies med direktør Schelde Bang i spidsen.

Genopførelsen har kostet 350.000 kr.

Der blev indrettet en ny bar, som direktør Bang fik ideen til i Paris. På sækkelærred er ved hjælp af påsyede brogede lærredstumper fremstillet skarabæer, kamelryttere, ægyptiske konger, slaver ved arbejdet osv.

Omkring den egentlige spisesal strækker sig brede lukkede verandaer, hvor dagens måltider indtages ved små borde. Der er desuden en stor salon til kaffedrikning og bridge. Vigtigere end alt dette er dog, at værelserne har varmt og koldt vand, telefon og bad.

Også levemåden i dette store elegante hotel er naturligvis beregnet på forvænte gæster. Jordbær, grøntsager osv. sendes fra Fyn om natten med biler der er i Esbjerg kl. 7 om morgenen. Blandt stamgæsterne er frokostens kolde bord ("det store kors" kaldet, på grund af opstillingen i et kors). Der er mindst 30 forskellige retter. Middagen spises kl. 19 til taffelmusik af Rich. Johansens strygekapel. 

I underetagen ligger cafeen "Pelargoniehuset", der med sine mange blomster, nærmest virker som et drivhus.

Badedirektion opførte i 1929 et nyt billetkontor, et mindre hus i Fanøstil med stråtag.

Badet 20. juli 1929. Fanø Ugeblad.

Ved Fanø Vesterhavsbad er alt nu optaget. Hotellerne har fuldt hus, og alle villaer er bbesat. Gang på gang viser det sig alligevel, at gæsterne kommer med det gode vejr. Vi har set det alle de tidligere år, og nu ser vi det igen; såsnart blot vejret viser sig fra sin venligste side med solskin og høj himmel, så strømmer folk herover. Det er naturligvis et trækplaster, at hotellerne nu er udstyret med al moderne komfort, med varmt og koldt vand på alle værelser osv.; men det er alligevel ikke nok. Er vejret regnfuldt, køligt eller blæsende - altså ikke rigtig sommervejr til at færdes ude i, så hjælper alvendens komfort alligevel ikke. Ingen vil sidde og kukkelure på et hotelværelse, selvom der også er centralvarme, når det skal være hele herligheden. Nej, det er naturen, man vil nyde - Badet, spadsereturene ved stranden, spillet på idrætsbanerne, drømmerierne i klitterne, solnedgang og meget, meget mere. Og i disse gyldne sommerdage er der den rigeste lejlighed til at nyde det alt sammen. Det kan også kun glæde en at se, hvor menneske tager for sig af retterne ved naturens rige, store og veldækkede bord. Serveringen er her ikke afhængig af hverken tjeneskab eller af drikkepenge. Ens økonomiske omstændigheder, stand og stilling, som jo ellers under forskellige andre forhold har så meget afgørende at sige glider - Gud ske lov - komplet i baggrunden. Der er så at sige gratis bespisning for høje og lave; den fattige stiller sin hunger så vel som den rige. Der er nok til alle. Og mættelse består i en følelse af glæde over livet og i en tilfredshed med tilværelsen, som nok er værd at opleve under dagliglivets for mage så triste gråvejr.

Og mod aften slumrer man ind under den behagelige træthed, der betinger den gode søvn med den efterfølgende friske opvågning til den ny dag.