Glade sommerdage på Fanø

1.    august 1929. Efter ”Magasinet”.

Det internationale danske verdensbad

Allerede i spisevognen fra Fredericia mærkes det, at man nærmer sig et internationalt badested. Et selskab unge goldspillere drøfter højrøstet chancerne ved den kommende match. Samtidig med at ”Parkeston”s store grå skrog majestætisk nugseres ud af Esbjerg havn stæbner den ny Nordby færge fyldt med forventningsfulde feriegæster og biler ud fra sit leje. Fanø har jo som intet andet dansk Bad chancen for at blive ”opdaget” af det rejsende Europa – fra Esbjerg går damperne til England og Frankrig, forbindelsen med Hamborg er god, og den københavnske forretningsmand tager sin weekend på Fan Strand, takket være den fortræffelige sovevognsrute. Et blik på hoteltavlerne viser at 7 – 8 nationer i øjeblikket mødes på Fanø selv helt nede fra Budapest har turister fundet herop. Også USA er repræsenteret.

Sommeren bliver fin, hvis den kan forlænges lidt

Direktør Lassen, der i 37 år har haft føling med Badestedet, stråler af glæde over den sommer, der omsider kom. Han håber den må blive langvarig….

Fanøs storhedstid, siger direktøren var perioden inden verdenskrigen. Dengang søgte alle Hamborgs storkøbmænd fra villaerne omkring Alsteren herop – uden hensyn til vejret. Og de lagde mange penge på øen. Nu har vi et noget andet societetspublikum som gerne vil vise smukke dragter uden alt for store udgifter. Den brede atrnd er både vor skavank og vor store forsel; thi det er vanskeligt at fremtrylle badeliv, som de kender det fra tyske, belgiske og franske evrdensbadesteder, dertil er området for vidtstrakt.

Man skal helt komme til Fanø en aften. Efter den sene middag går alle på stranden for at nyde den pragtfulde solnedgang. Man synes – ihverfald for de unge samers vedkommende – at have adopteret den udenlandske mode at gå uden hat. Det vrimler med kendte ansigter fra hovedstad og provins (særlig Odense). Vagn Jacobsen promenerer med fru Xenia. Overlæge Ryan-Hansen våger med faderlig omhu over badegæsternes ve og vel. Der gåt den lærde dr. Polit Rubow med sin frue fra Paris. Man savner Fanøs velynder Vagn Hansen, hvis villa står tom. Men nu ser vi de sidste solstråler i kammersanger Emil Holms lorgnetglas.

Ja, jeg er jo egentlig på ferie, men er samtidig ude for at snakke lidt med forskellige folk, det gælder om at finde balancen mellem by og land. Det med ”noget for enhverv smag”, det dur ikke.

Hvor stor en hør mønster de nu?

I maj var der en kavrt million lyttere – nu er vi allerede 20.000 flere.

Danmark er i dag landet med den største procent – det koster jo ingen ting – en antenne til en flagstang. Det er den store fremgang, der har fået mig til at holde ud. For det har jo ikke været nogen dans på roser. Jeg begyndte i 1923 med Poul Reumert som eneste mand; ”Hvad er det for noget, det er vist ikke værd at give sig af med?”. sådan var stemningen dengang. Og nu? Kig i Berlinerbladene: morgen, middag og aften får de Kalundborg – thi sagen er, lytterne hører at vi byder noget godt og så forlanger det det. Nu er jeg slev gammel sportsmand og kajakroer, kun boksning kan jeg ikke rigtig med. Men vi havde naturligvis den sidste store kamp, lytterne kunne høre trinene, slaggene.

Med denne sortie brillante skrider kammersangeren videre på den skønne strand, hvor man i det fjerne hører fiskekutternes monotome bot-bot, mens Vesterhavet drager sit dybe, stille suk og månen stiger sølvhvid frem på den pastelblå aftenhimmel.

Hvor de fornemme traditioner er bavaret

Sceneforandring! Vi er i Kurhusets store kridhvide sal, hvor ungdommen jazzer til tonerne af Madrid. Direktør Joh. F. Pedersen våger over de gamle fine traditioner, fra de somre, da det store hertkorn dominerede her. To gange ugentlig er der rigtigt bal, hvor smoking eller mørk dragt er obligatorisk. Her går den ikke med plusfour og standsko.

Blandt Kurhusets stampublikum har en overdådig udstyret lase- og konversationssalon gjort stor lykke, særlig i den skrækkelige forsommer, da man måtte fyre i kakkelovnen hver dag, og folk hyggede sig inden døre.

Klokken 12 præcis spilles der op til den sidste vals, efter at danseren cand. Phil Ingerslev-Larsen og hans smukke partnerske frk. Vera Beck har produceret en stilfuld tango. Kun en enkelt aften lod man lovene sove, nemlig da Studentersangerne gæstede Fanø. Der dansedes til kl halvtre om morgenen, og lille Hye var ballets løve. De unge damer drømmer endnu om ham.

Hotellet der blev bygget på 4 ½ måned

Nægtes kan det ikke, at konkurrencen er skrap mellem ”Kuren” og ”Kongen af Danmark” der ligger lige overfor. Men, herregud, det er jo publikum til dem begge to. Nu i højsæsonen er alt selvfølgelig optaget.

I marts 1928 brændte ”Kongen af Danmark”. Den 21. september begyndte genopførelsen. Vinteren afbrød arbejdet, således at dir. Schelde-Bang kan berømmer sig af, at haverejst ”Kongen” på den ubegribelige korte tid: 4 ½ måned. Den 1. juni indviedes det ny hotel med en stor fest. Klokken to gik hr. Bangs svoger, fuldmægtig Verner Eriksen i Østifterne og gjorde sig nyttig ved at feje gulvet i spisesalen, hvor 150 indbudte kl 18 skulle spise middag. Stolene, gæsterne skulle sidde på, var ikke kommet.

Genopførelsen og monteringen har kostet 350.000 kr., og resultatet er blevet et badehotel, der kan stå mål med udlandets bedste.

Direktør Bang fortæller på sin drastiske måde: folk sagde til mig: ”De må jo være tosset!” min mening var i al beskedenhed at ville skabe en anden facon på Fanø, som har alle betingelserr, men efterhånden var arbejdet længere og længere ned i kedsommelighed. Folk, der har råd, vil s’gunte bo i karlekamre. Min arkitekt var Petrus Larsen fra Esbjerg. Den kunstneriske udsmykning og møblerne skyldes arkitekt Bahne-Preisler. Se engang på stolene, Wienerstole fra Frits Hansens fabrik i Lillerød, den eneste i Danmark, der kan lave dem.

Den ægyptiske bar

Meget originalt virker hotellets bar, hvortil hr. Bang fik ideen i Paris. Vægge og stole ville sikkert i høj grad tiltale salig kong Tut: på sækkelærred er ved hjælp af påsyede brogede lærredstumper fremstillet scarabæer, kamelryttere, ægyptiske konger, slaver ved arbejdet osv., det hele er købt i Magasin Fayette.

Omkring den egentlige spisesal (fra det nedbrændte hotel) strækker sig brede lukkede verandaer, hvor dagens måltider indtages ved små borde. Orangefarvede gardiner skærmer mod den stærke sol, møblerne er af forskellig farve i alle interiører. Der er desuden en stor salon til kaffedrikning og bridge. Vigtihere end alt dette er dog, at værelserne har varmt og koldt vand, telefon og bad. Det forlanges som bekendt uvægerligt af alle englændere og amerikanere og det er dem ”Kongen” er ude efter.

Hvad the upper ten på Fanø spiser

Også levemåden i dette store elegante hotel er naturligvis beregnet på forvænte gæater. Jordbær, grøntsager osv. Fordendes fra Fyn om natten med biler, der ankommer til Esbjerg kl. 7 om morgenen. Blant stamgæsterne er frokostens kolde bord (det store ”Kors” kaldet, forsi det har form som et stort kors) særlig apprecieret. Der er mindst 30 forskellige retter. Middagen spises kl. 19 til taffelmusik af Rich Johansens stryge kapel. Også den må kunne tilfredsstille en gormet. Og dog var der forleden en yngre svensk godsejer fra Stenkullen, der som ekstra dessert forlangte hårdstegt pandekage, overhædt med curacao og gammel rom!

I hotellets sous-terræn ligger en stor sommerlig café, ”Pelargoniehuset”, der med sine mange blomster næsten virker som et drivhus. Den unge servitricer er om formiddagen iførst sandfarvede dragter, om eftermiddagen lilla. Ja, fint skal det være.

På sælhundejagt

Fanø har sin berømte golfbane, sine tennisbaner – hvor netop nu den årlige match begynder – sine herlige friske bade, sin strand, sine klitter og udflugterne til Nordby, Sønderho, fuglekøjerne og Mågekolonien.

Desuden er øen et eldorado for jægere. Mest spændende er sikkert sælhubdejagterne. Den kendte Fanø mand, boghandler Hansen, fortæller mig, at en nu afdød storkøbmand fra Hamborg, Blumenfeld, i sin tid har nedlagt utallige af disse dyr. Nu er slagtermester Sonnichsen fra Sønderho øens mest drevne sælhundejæger. Dyrene skydes mens de ved lavvande ligger og soler sig på sandbankerne i havet. De fleste jages på ”Søren Jessens Sand”. Jægerne formummer sig i sælhundeskind og kommer kravlende henimod de intetanende dyr, der tror de befinder sig over kolleger.

Kunsten på Fanø

Fra gammel tid har vore kunstnere elsket den hvide Vesterhavs-ø. På stranden møder vi den altid vagabonderende kunstner Ewald Grauengaard lige hjemkommen fra Schweiz, hvor han i parentes bemærket i sin tid har hentet sin smukke frue.

Intet sted er luften så klar og frisk som på Fanø! Siger den vidtberejste maler. Jeg tror jeg vil købe mig et lille hus i Nordby.

Hr. Grauengaard udstiller i en a anneksvillaerne en række friske Fanø-studier. Pudsigt nok er han for øvrigt snemaler par excellence. I vinter malede han i Berthesgaden og St. Moritz, hvorfra nogle billeder nåede frem til det fornemme kunstskrift ”Studio”. Her på Fanø har hr. Grauenaard i disse dage solgt et større lærred til en hollandsk gæst.

En anden dansk maler, Bernh. Frederiksen, har i ”Kongen af Danmark” p.t. en udstilling af Fanø-billeder. Udstillingen rummer tillige noget nydeligt malet porcelæn, udført af fru Ingrid Clausen, datter af dommer Esmann i Esbjerg.

Buick-vognen, der gik til søs

Naturligis vrimler det på stranden med biler og cykler… en mere ideel kørebane findes overhovedet ikke. For anstaltens tre små æsler kniber det med at tage konkurrencen op. Bilisterne kan dog komme galt afsted, som da en herre fra Aarhus forleden lod sin Buick-vogn stå på stranden, mens han foretog en promenade til fods. Da han kom tilbage var det blevet højvande, vognens hjul stak dybt i sandet, of der måtte to stærke heste til, at hale Buicken i land.

Sådan går sommerdagene på Fanøs strand. Ubegribeligt hvad disse feriegæster kan holde til af bad, sport, bad og dans.”

Kellers

I 1926 klager restauratør J. Fr. Poulsen, Kellers Hotel sin nød til Nordby sogneråd. Han har selv spillet klaver for sine gæster, men dette er blevet ham forbudt af Badedirektionen, og for at opveje det tab, han mente han derved led, ansøger han om udvidet åbningstid. I det hele taget virker det som om der er stor forskel på hvilke rettigheder de enkelte hoteller og pensioner har ved Badet.

Nyheder 

Franz Beck ansøger om fornyelse af bevilling til at drive beværtning med ret til udskænkning af stærke drikke i de af ham forpagtede ejendomme, villa ”Anne”, villa ”Prinsesse Marie”.

Tømrermester B. L. Lauridsen, Ålestrup overtog i april 1927 ville "Anita" og vil efter istandsættelse åbne et billigt pensionat. 

Jubilæum 12. august 1922.

Ved Fanø Vesterhavsbad har i disse dage 3 veltjente funktionærer, nemlig forvalteren Carl Madsen, bestyrerinden af varmbadeanstalten fru Martine Jensen og kusk J. M. Jensen, der vil være kendt fra herrebadene, holdt 25 års jubilæum.

Der blev holdt en lille festlighed for jubilarerne, og overretssagfører Wulf og konsul Lauritzen overrakte hver af dem et stort, smukt sølvbæger, på hvilke følgende inskription var indgraveret: ”Med tak for trofast arbejde igennem 25 år!”

Der er således endnu nogle, der forstår at værdsætte lang og tro tjeneste. 

Angående spørgsmålet ”fri badning", strandede disse planer sidste vinter. Direktør Weinold på Kuren har imidlertid arrangeret sig med badedirektionen, at prisen for bad fra badevogn er inkluderet i pensionsprisen, så det kurkort gæsterne modtager ved ankomsten, berettiger dem til at bade uden at løse billet.

Kurtakst: fra 15. juni til 15. september hæves som kurtakst hos alle ved Badet boende gæster 50 øre pr. dag pr. person. Som maksimum kr. 10 for det første medlem af hver familie, for hvert øvrigt medlem af samme familie kr. 6. Børn under 10 år betaler ikke kurtakst. 

Kurkapellet: koncert hver aften kl. 20.15 i Kursalen 

Varmbadehuset: åben hver dag 8 – 18.

Lawn-tennis: hovedkort til tennisbanerne kr. 20,-, eller pr. time pr. bane 3,- kr.

Varmbadet