Motorfærgen fra Esbjerg durer af sted i renden til Fanø, stuvende fuld af biler fra for til agter. Det er weekend gæster og familiefædre, der efter ugens slid skal over og se til hustru og børn ved Fanø Vesterhavsbad. Endnu er der folk, der har råd til mondænt badeliv.

Gennem Nordbys smalle gader går turen ad en bred, ny vej til Vesterhavsbadet - en luksusby i klitterne. De 8 måneder af året er den øde og forladt, men 4 måneder liver den op og flytter storbyen ud i klitterne.

Som vældige paladser hæver luksushotellerne sig op i klitterne. Det viltre sand er tæmmet på en lille flade og skjuler sig under fortovsfliser. Tungt og massivt ligger det store Kurhotel og hvisker fra alle sine linjer: Deutchland. Det store hotel "Kongen af Danmark" minder noget om en fæstning og længere borte i klitterne, temmelig skjult, ligger det store Missions-kurhotel. Imellem hotellerne ligger store pragtvillaer og mindre villaer i funkis stil eller i hyttestil. Der er noget for enhver smag, om end ikke just for enhver pung. Intet er billigt på et mondænt badested. Det er og må være dyrt at tage storbyens goder med ud i klitterne. Og de er taget med alle. Det elektriske lys stråler, varmt og koldt vand løber i rørene, tennisbaner, golfbaner, dansesale, musik, kunstnerisk aftenunderholdning, luksus hotel betjening osv.

Kommer man om aftenen, er modsætningerne næsten overvældende. Udenfor: klitterne, sandet, marehalmen og det evigt urolige Vesterhav,, men inden dørs: lys og musik, herrer i smoking og damerne viser sig nødigt to aftener i træk i samme dameskrædderinde-kunstværk. Herrerne kan jo ikke variere om aftenen. Men næste morgen kan de tage revanche og konkurrere med damernes farvestrålende strandpyjamas. Nogle gør virkelig forsøg på det, men de fleste holder sig dog til en let formiddagsdragt på hotellet, og en som regel dog stærkt farvet badekåbe på stranden.

Dagen begynder 9 - 10. morgenkaffen indtages i absolut tvangfri påklædning. Smukt formede, velbrunede arme og ben skjules ikke. Man er her jo for at bade! Og så længe solen er på himlen, skal man nærme sig naturen. Fanø Vesterhavsbad er dog endnu ret diskret. Længere sydpå, på de tyske badesteder, ser det anderledes ud, og ned ved Peel eller deromkring skal man være helt inde på nøgenkulturen. Damer og herrer færdes mellem hverandre i absolut ingenting - indtil de om aftenen trækker i grand toilette! På Fanø er man ikke kommet længere end til, at enkelte damer ikke bruger sko på stranden - vel nok i bevidsthed om, at de har smukt formede, velplejede fødder. De allerfleste bruger strandsko.

Selve Badet opfordrer heller ikke just til at tage sig friheder. Skal man bade, anbringes man i en underlig mellemting mellem et salatfad og en karosche fra det 16. århundrede og trækkes ud i vandet af en hest. Efter badet hejses der et rødt flag på vognen, så kommer manden med hesten, og man bliver kørt ind igen. Det er så anstændigt!, som det var i vores bedsteforældres tid, og det holder nok længe, for hver køretur ud i havet koster 60 øre.

Ungdommen er dog så småt begyndt at gøre oprør mod bade-vognene. Den flygter ud ad stranden til steder, hvor der må bades fra åben strand. Det er næppe for de 60 øres skyld. Men forsi ungdommen nu engang ikke kan lide noget, der er både gammeldags, komisk og upraktisk.

Mellem badningen, tennis - eller golfspillet og udflugterne samles man til måltiderne på hotellerne. Det sker ikke på kedelig pensionats maner. Der spises ved småborde, og en frokost på Fanø svarer nøjagtig til en frokost på hotel "Royal" i Aarhus.

Når mørket falder på efter middagen kl 19, er der en mystisk tid, indtil dansen og aftenunderholdningen begynder kl. 22. Der sværmes lidt i klitterne og der høres hvisken i badevognene, som nu står opstaldet for natten højt oppe på stranden. Men man må ikke tro, at mørkningspausen udelukkende er helliget gud Amor. Ungdommen flirter selvfølgelig, men det gør den åbenlyst ved højlys dag. Mørkningstimerne bruges vist mere til bridge. I hvert fald kan man, når de ung herrer og damer viser sig igen ved 22-tiden, høre ivrige diskussioner om storeslem, lilleslem, honnører osv.. Dansen er heller ikke flirt. Den er gravalvorlig, som moderne dans nu engang er. De unge herrer er slet ikke så danseivrige, men de ældre hænger bravt i. om det er fordi, det morer dem, er det svært at sige noget om. Det er vist mest af gammelt galanteri mod damerne, og det er jo noget de unge herrer rynker på næsen af. De danser hvis de har lyst, men så absolut ikke for damernes skyld.

En psykolog, der vil forstå nutidens ungdom, burde slå sig ned ved et mondænt badested en tid. Der er mange iagtagelser at gøre, fordi man her har en ret enestående samling livsytringer, koncentreret på et let overskueligt område, hvor livet er dyrt - men dejligt.