De første golfhuse

På opfordring skal jeg hermed give en lille beretning om de huse, der havde forbindelse med Badets og golfbanens drift.

I tiden indtil omkring 1930 var der sket følgende udnyttelse af det område i Badets centrum, der begrænses af Strandvejen mod syd, Golfvejen mod vest, og golfbanen mod nord og øst.

Bag tennisbanerne ses Sporvognen og til højre det hvide hus med keglebanen (foto ca. 1912).

Foran keglebanen var, som det ses på billedet, anbragt en sporvogn, som formentlig stammede fra sporvejene i Århus. Sporvognen - en bivogn - blev brugt som ophold for golfdrengene. Sporvognen havde bænk på de to langsider og knager til ophæng af golfkøllerne. Her udspandt der sig et muntert liv blandt drengene - hvoriblandt i to sæsoner var min broder Anker og jeg selv - der dog blev holdt i ave af badets myndige forvalter Carl Madsen.

Blandt drengene husker jeg særlig Peder Pedersen, der blev kaldt "Peder Mælkmand". Navnet fik han efter sin fader, der senere blev sognerådsformand i Nordby sogn. Faderen havde i sine unge dage været ansat på mejeriet til at køre rundt i sognet med en vogn, hvorfra der solgtes mælk og andre mælkeprodukter. Han var lidt ældre end os andre og styrede med myndig hånd. Han sørgede altid for at komme ud med de smukkeste af de golfspillende damer, og var særlig glad for at bære jernene for fru Marie Louise Frigast, der senere blev Danmarksmester Når han kom hjem fra sine ture, gav han en skildring af turen, der absolut interesserede os yngre drenge. Han blev senere skibsfører og købte et hus, hvorefter folkeviddet i Nordby døbte ham om til "Peder Husejer". Af de andre drenge husker jeg med veneration Carl Vilhelm Holm Nielsen, der få år senere gik ned med skoleskibet "København". Vi konkurrerede om spillerne og jeg husker, at han "tog" en elskværdig englænder ved navn Vincent fra mig, der havde båret for Vincent den foregående sæson. Til gengæld erobrede jeg fru Frigast efter at Peder Mælkmand var gået til søs.

På resten af arealet var der anlagt en andedam og et lille anlæg af pil. I pileanlægget boede der en masse lækatte, som vi satte fælder for sammen med Carl Henry Beck. De indfangne dyr blev formentlig pelset til pynt for kvinderne i Nordby.

Carl Henry var søn af hotelejer Frantz Beck, der ejede "Strandhotellet", og han blev senere en vel meriteret blikkenslager i Nordby. Hans søster var Guste Beck, der i en menneskealder drev hotel "Golfvilla", der lå nær 1. tee i rækken af huse ved tennisbanerne, og som havde et fast stampublikum blandt golfspillerne.

1930'ernes huse

Omkring 1930 - altså samtidig med, at verdenskrisen gjorde sit indtog, også i Danmark - skete der imidlertid en ændring og sanering af området.

Badet blev besøgt af en rig tysker Fritz Jay, der var gift med datteren af indehaveren af Opelfabrikkerne, den stenrige Margrit von Opel. Han, der havde været gæst som dreng på Fanø før den store krig, viste en ualmindelig interesse for Badet.

Nu indledtes en periode, som den slagfærdige dommerkone Anna Esmann karakteriserede som, at "Badet begyndte dansen om guldkalven." Forholdet mellem Badets ledelse og Jay skal jeg ikke kunne bedømme, men resultatet af "dansen" blev særdeles fordelagtigt for Badet. Badet solgte en gammel villa ved navn "Senta" og 4 eller 5 byggegrunde i 2. klitrække til Fritz Jay mod god og kontant betaling, og fik derved midler til saneringen.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Jay følte sig meget knyttet til Fanø Bad og han blev i tidens løb en nær ven af mine forældre, som han besøgte i årene indtil besættelsen. Han, som lærte at tale dansk, og fik oprigtig kærlighed til Danmark, var absolut modstander af regimet i Tyskland og tænkte alvorligt på at emigrere til Danmark. Disse tanker måtte han naturligvis opgive efter 9. april 1940. Han døde under krigen og efter krigen blev hans ejendomme ved Fanø Bad konfiskeret som tysk ejendom.

Der blev i 1930 anlagt 3 nye og flotte røde tennisbaner efter at det gamle underlag var blevet erstattet af et forsvarligt lag slagger.

I samme periode blev golfbanen udvidet til 18 huller, så man nu havde en rigtig international golfbane.

Andedammen blev kastet til og der blev på stedet anlagt en moderne kroketbane på græs, som senere blev lagt om til den minigolfbane, der findes i dag.

I stedet for pilekrattet med lækattene blev der anlagt en smuk bevoksning af elmetræer. Anlægget blev kaldt "Dommerlunden", fordi anlægget var blevet inspireret af dommer Esmann, som var medlem af Badets bestyrelse. Resterne af denne lund udgøres af de træer, der stadig adskiller golfhuset fra tennisbanerne.

Den gamle sporvogn blev fjernet. Keglebanen blev samtidig revet ned. På arealet blev der i stedet opført i alt 4 bygninger, som alle var i Fanøstil med stråtag.

Ved Golfvejen nede i niveau med tennisbanerne blev bygget et lille hus til omklædning for tennisspillerne og opbevaring af materialer til vedligeholdelse af banerne. Huset ligger der endnu. Ved kroketbanen blev bygget et lille hus til rekvisitter og redskabsskur for kroketspillet, og det anvendes i dag som billetkontor for minigolfbanen.

Ved det første startsted på golfbanen blev opført det kendte Fanø golfhus, der har givet husly for generationer af golfspillere og golfdrenge ved Fanø Bad og for Fanø Vesterhavsbads Golfklubs medlemmer, der indrettede det som klublokale.

Endelig opførtes et pudsigt lille kvadratisk hus på klitryggen. Huset, der blev kaldt "Papegøjehuset" findes stadig og skulle i sin tid tjene til brug for en opsynsmand, som skulle holde øje med benyttelse af anlæggene.

På initiativ af min broder Per Olaf og hans søn Stephen har arealet gennemgået en ny sanering med anlæg af nye tennisbaner, oprydning af "Dommerlunden" og opførelse af et nyt, meget smukt golfhus, men det er jo en anden historie.