Fanø Bad. 8. juni 1940. Fanø Ugeblad

Fra Fanø Bad.

Den på så mange måder vanskelige situation vil også i nogen grad komme til at gøre sig gældende ved Fanø Bad. Det er - siger direktør Lassen – en mulighed at skaffe foder til det antal heste, vi plejer at anvende ved badevognene i sæsonen, vi vil derfor - fortsætter direktøren - i år indskrænke os til kun til stadighedat holde vognene i selve havstokken, således at de bliver kørt frem og tilbage, efter som vandet falder og stiger. Skal der fortsættes på den gamle måde med, at vognene køres ud til en vis vanddybde, vil udgifterne derved blive så store. at billetpriserne må forhøjes Og da man nødig vil skride til en sådan forhøjelse vil man holde sig til det foran skitserede. Badegæsterne vil sikkert også med god forståelse af vanskelighederne indordne sig under de ændrede forhold.

Hovedsagen er jo dog, at vognene kommer ned til afbenyttelse. 

Fra Fanø bad. 29. juni 1940. Fanø Ugeblad

Endskønt der endnu er lidt tomt ved Fanø Bad, har hotellerne tilsyneladende besluttet sig til at lukke op. Og der gøres da i disse dage omfattende forberedelser både her og der derude, for at man kan stå vel rustet til at modtage de forventede gæster.

Badevognene er kørt ned på forstranden; men foreløbig er der ikke, hvad vi vil kalde ordnede forhold. Der er ingen Madsen til at køre vognene ud og ind, og ingen fru Poulsen til at holde dem rene. Ikke destomindre er vognene taget stærkt i brug. Der kræves ingen billet; det koster altså ikke noget at bruge dem, og så er tilstrømningen naturligvis stor. Enhver prøver, hvordan det er at bade fra vogn. Som gammel stamgæst kom da ogå vi forleden langs med vognrækken for at tage sæsonens første bad. Men det blev ikke til noget; vor hygiejnisk-æstetiske sans forbød os simpelthen at søge ind i disse vogne. En soppetur i strandkanten blev det magre resultat.

Men selve stranden er vidunderlig dejlig, som den har været det alle tidligere somre; og i det blændende solskin ligger havet friskt og ungt som en vældig farvesymfoni i hvidt, grønt og blåt med kraft og fornyelse nok til de tusinder, der netop i år trænger mere end nogensinde.

Vi ønsker Fanø Bad en sæson så god, som den under de forhånden værende omstændinheder nu kan blive det.

Fra Fanø Bad. 13. juli 1940. Fanø Ugeblad.

Som det fremgår af bladets Fremmedliste er villaejerne trods alle besværligheder dog mødt op i stort tal ved Fanø Bad, og ved et flygtigt gennemsyn kan man forstå, at det ikke kan være ret mange af villaerne, der står tomme derude.

Ved Badevognene er alt igen i den vante gænge; man bliver kørt ud og ind, og man får en proper vogn til afbenyttelse. Og for så vidt er alting jo udmærket, Men naturligvis er tilstrømningen ikke så enorm, som den plejer at være. Den indskrænkedefærgetrafik og den ligeledes indskrænkede rute kørsel mellem Nordby Havn og Fanø Bad gør, at det sædvanlige antal tusinder af besøgende ikke kan befordres. Og så bliver mange af dem jo hjemme.

Alligevel taber man ikke humøret derude ved Badet; man indretter sig efter forholdene og søger at gøre alt så godt som muligt for de gæster, der enten for kortere eller længere tid finder vej herover,

Fra Fanø Bad. 3. august 1940. Fanø Bad.

Efter en længere periode med uroligt vejr - blæst og regnbyger - smiler solen fra en skyfri himmel ned over Fanø Bad. Badelivet, der under de uregerlige vejrforhold noget i stampe, er med det samme blusset op igen. Der er travlhed ved badevognene i eftermiddagstimerne - nok at gøre for ene mand og den ene hest man har måttet indskrænke sig til i år. Men det går alt sammen, alle bliver betjent, og enhver får det friske bad, han - eller hun - er kommet efter.

Forandringen fra tidligere somre mærkes egentlig mest på Promenadestranden. Her plejer der på denne tid at være et myldrende liv - en hel by af strandkurve befæstet efter alle kunstens regler af sandborge i alle former og størrelser. I år er der ikke noget - ingen legende børn, der arbejder vældigt med skovl og spade i det herlige og medgørlige sand - ingen herrer og damer i prangendes stranddragter - der står kun tilbage et par strandkurve med åbningerne mod hinanden, - som om de med hinanden drøftede de ugunstige tider eller i dybeste hemmelighed meddelte hinanden oplevelser fra tidligere somre.

- Men der spilles i Pelargoniehuset for et kaffedrikkende publikum, og solen smiler til dem, der sidder bag glasskærmene ved Strandhotellet!

Fra Badet. 10. august 1940. Fanø Ugeblad.

Det var i søndags en stor søndag - måske endog den største i denne sæson. Og det var det rigtige sommervejr med sol, varme og en let brise fra vest. Eftersom forholdene er i år var der stærkt badeliv både ved Fanø Bad og ved Rindby Strand.

Men det ganger jo ellers snart på hæld med sæsonen. Kurhotellet og Missionskurstedet har lukket; flere pensionater har slet ikke været åbne og Strandhotellet og "Kongen af Danmark" er de eneste, der har boende gæster

Badet under besættelsen 

Danmarks besættelse i 1940 og det deraf følgende fravær af udenlandske gæster var selvsagt meget føleligt for et badested med international karakter som Fanø Vesterhavsbad, der dog stadig var åbent for gæster i krigens første år. Men udviklingen gjorde senere dette umuligt og førte til en totallukning af Fanø Bad. Situationen på Fanø var således anderledes end ved andre danske feriesteder, hvor bl.a. de nordsjællandske landliggerområder oplevede et boom i krigsårene, fordi danskerne nu ikke længere kunne holde ferie i udlandet, men måtte blive hjemme i Danmark. Baggrunden for disse forskelle var, at Hornbæk m.fl. ikke havde strategisk betydning. Det havde Fanø.

Fanø var en del af den tyske Atlantvold, der gik fra Nordkap til Spanien, og et ganske vigtigt led heri at dømme efter den kraftige befæstning, der blev gennemført på øens vestkyst. Tusindvis af tyske soldater blev stationeret på Fanø til bemanding af de vældige underjordiske bunkeranlæg, der var etableret i klitterne, og hvoraf nogle fortsat "pryder" kysten, mens bevoksningen har lagt et glemslens slør over mange andre. De store hoteller var samtidigt baser for især officerernes dagligliv, mens en stor del af soldaterne boede i barakker, der blev opført bag klitterne, heraf mange på golfbanen. Mange af de store villaer blev også inddraget af Værnemagten. Fanø havde i de sidste krigsår karakter af en fæstning med tyngdepunktet omkring Fanø Bad, der blev totalt afspærret som militært område. Direktør Olaf Lassen fik tilladelse til at opretholde sin bolig ved Badet og han søgte ved en aktiv indsats på stedet at få de militære beslutningstagere til at vælge løsninger, der kunne begrænse ødelæggelserne ved Badet og på golfbanen. Fanø blev et lukket land, og alle, der færdedes på øen, herunder de fastboende måtte være i besiddelse af "Ausweis" udfærdiget af "Standortkommandantur in Nordby".

Det fortælles, at den tyske feltmarskal Rommel under en af sine inspektioner af Atlantvolden også kom til Fanø, hvor han overnattede på hotel Golfvilla. Hvis golf skulle have interesseret feltmarskallen havde hans soldater ihverfald ødelagt alle muligheder for en runde, for golfbanen var fyldt med skyttegrave, skydehuller og pigtrådsafspærringer, og greens og fairways var pløjet op af heste og kanoner.

Efter krigen lå banen hen som en slagmark. Skal der findes noget som helst opbyggeligt i denne ødelæggelse af en dejlig golfbane, må det være, at soldaterne havde opdyrket fairways på 4. og 5. hul som kartoffelmarker, som Oscar Lassen fortæller gav familien gode kartofler i efteråret 1945. 

Det krævede et stort arbejde fra Badets side at få området til at lige en golfbane igen. Fanø Ugeblad bragte i juni 1946 en sæsonrapport om forberedelserne ved Badet og skrev her bl.a.: "Et mægtigt job var oprydningen af golfbanen. Den var slemt medtaget efter alle de store befæstningsanlæg, der var udført i klitterne her. Tankspærringer måtte fjernes og tankgrave og skydehuller fyldes op, af de sidste var der ikke mindre end 800. Endvidere var store arealer på golfbanen "skrællet" for græstørv, som tyskerne mente kunne gøre bedre fyldest andre steder. Her måtte man køre jord på og tilså det. Men nu skulle banen stort set være i orden, så de mange golfbegejstrede gæster endnu engang kan komme til at svinge jernene derude, og de vil sikkert som før prise den som en af Europas bedste baner. Vi skal i denne forbindelse pege på, atmed golfbanens åbning får Nordbys drenge en gammelkendt indtægtskilde tilbage. 

Sommerlivet ved Badet og på golfbanen blev i de første efterkrigsår genoptaget i muligt omfang efter mønstret fra før krigen. Hotellerne, der havde tjent som kaserne for besættelsesstyrkerne, havde imidlertid fået nogle knæk, som de reelt aldrig forvandt. Der var ikke efter krigen finansielle muligheder for at foretage de gennemgribende restaureringer, der ville have været nødvendige for at bringe hotellerne tilbage til fordums glans og storhed. Baggrunden herfor var især et ændret feriemønster, hvor danskerne med de nye rejsemuligheder ville ud og opleve andre lande og kulturer, og en samfundsudvikling, der gradvist fjernede grundlaget for den form for bade- og ferieliv, der havde præget Badet frem til 2. verdenskrig. Med tilbagegangen for hotellerne blev det i endnu højere grad sommerhusbeboerne der prægede Badets profil.

1946

Badeliv i 1946

Efter krigen. 28. december 1946. Fanø Ugeblad.

I foråret 1946 var hotellerne ved Fanø Vesterhavsbad ved at kvittere de temmelig synlige minder om de senere års begivenheder. Hvad de tyske soldater ikke formåede at ødelægge, tog de tyske flygtninge sig af, og mange ejere af hoteller, pensionater og private boliger ville ikke gå i gang med reparationsarbejdet, før der var klarhed over erstatningssummerne. 

På Hotel Kongen af Danmark arbejdes der på fuld kraft for at gøre klar til åbningen 22. juni 1946. Hotellet har lidt en del, men måske ikke værre end en gang maling og hvidtning vil hjælpe meget. Det bliver dog kun en del af hotellet, der bliver åbnet for gæster i 46 sæsonen. 

Derimod ligger Kurhotellet stille hen, da da her er forskellige spørgsmål, der skal tages stilling til, inden den gennemgribende reparation som er nødvendig, og er anslået til en halv million kroner, kan påbegyndes. 

Også Kellers Konditori bliver underkastet en grundig reparation. Den forsømte have, der tilhører konditoriet, er fjernet, og det er tanken, at indrette et sted, hvor folk kan komme med madkurve og så købe kaffe og andre drikkevarer. Også indvendigt foretages et stort reparationsarbejde. 

Strandhotellet har allerede haft en god forsæson, trods det dårlige vejr, så der er måske grund til en smule optimisme. 

Direktør Olesen, Missionskurstedet meddeler, at han ikke kan åbne hotellet i år, men vil dog åbne for et begrænset logi uden servering.

Restaureringen af Kurhotellet gik først i gang i 1948, hvor den nordlige del af hotellet blev istandsat, og fortsætter i 1949. Direktør Olesen, Borgernes Hus, København, mener at der er en stigende efterspørgsel på sommerlejligheder og planlægger at lade en del af hotellet indrette til større og mindre lejligheder.

Fanø Ugeblad bad i december 1946 direktør Lassen, Fanø Bad om en oversigt over reparationsarbejder ved Badet, og hvor stort et beløb der tilgik Fanø. 

I arbejdslønninger der der igennem dir. Lassens kasse udbetalt til 

Fanøarbejdere               46.687,57 kr.

Fanø vognmænd            18.700,00 kr.

Fanø håndværkere         73.000,00 kr.

I alt                              138.387,59 kr. 

Hertil kommer, hvad restaureringen af hotel Kongen af Danmark vil beløbe sig til, der er foreløbigt anvendt 55.000 kr., men dette beløb er kun delvist kommet Fanøboerne tilgode, idet de ganske simpelt hen ikke har kunnet overkomme det, men vi regner med, at færdiggørelsen vil kunne udføres af disse, de er allerede godt begyndt derude. 

Endvidere kommer dertil et ikke lille beløb - antagelig et sted mellem 20.000 og 30.000 kr., som villaejerne har ladet udføre reparationer for, størstedelen af dette arbejde er udført af Fanøhåndværkere.

Fra Badet. 15. juni 1946. Fanø Ugeblad. 

Nu står den egentlige sæson for døren, og derfor lægger vi en dag turen over stranden.
vejen til badet er nu blevet istandsat, de dybe huller med de skarpe kanter, som krigsårenes trafik skabte, er fyldt op, heldigvis, siger chaufførerne, for de bump det gav i vognene, når sådan et krater passeredes, kunne få det til at gibbe i enhver, der tænkte blot den mindste smule på sine dæk - og hvem gør ikke det i dag.

Der arbejdes overalt ved Badet, alle vegne ser man håndværkere og arbejdere i fuldt sving med reparation af villaer og sommerhuse. Andre er beskæftiget med at bringe tennisbanerne i orden, de er forsåvidt allerede klar.
Vi kigger ind paa Badets kontor, hvor Per Olaf Lassen beredvilligt giver alle ønskelige oplysninger.
Badet har beskæftiget en større arbejdsstyrke siden sidste efterår, kun med en kortere afbrydelse i den periode det frøs. Og der har været nok at tage fat på. Sandet, det som badegæsterne er så begejstrede for, har foretaget omfattende ændringer af terrænet mellem husne derude. Adskillige steder forsvandt vejene under meterhøje klitter. Det var et stort arbejde at få alt dette sand fjernet, tre spand heste har været i gang hermed.
Et mægtigt job var oprydningen af Golfbanen. Den var slemt medtaget efter alle de store befæstningsanlæg, der er udført i klitterne her. Tankspærringer måtte fjernes og tankgrave og skydehuller fyldes op, af de sidste var der ikke mindre end 800. Endvidere var store areal er på Goifbanen ”skrællet” for græstørv, som tyskerne mente kunne gøre bedre fyldest andre steder. Her måtte man køre jord på og tilså det. Men nu skulle banen stort set være i orden, så de mange golfbegejstrede gæster endnu en gang kan komme til at svinge jernene derude, og de vil sikkert som før prise den som en af Europas bedste baner. Vi skal i denne forbindelse pege påa, at med Golfbanens åbning får Nordbys drenge en gammel ikendt lndtægtskilde tilbage.
Nedkørslen til Stranden er lavet så solidt som overhovedet muligt, da man må være forberedt på stort besøg til Vestkystens eneste frigivne stykke badestrand.
Også hotellerne er ved at kvittere de temmelig synlige minder om de senere års begivenheder. På Hotel ”Kongn af Danmark” arbejdes der for fuld kraft på at gøre alt klar til åbningen, der er fastsat til den 22. ds. Hotellet har vel lidt en del, men det er dog ikke værre end en gang maling og hvidtning vil hjælpe svært. Det bliver dog kun en del af hotllet, der bliver åbnet for gæster i denne sæson.

Hvad de private villaejere angår, er de allerede rykket ind i stort tal. Mange villaejere, fortælles der, er først i år kommet til øen for at inspicere, hvad der måtte være igen efter tyskernes ubudne besøg. Straks ved ankomsten var de så at sige alle yderst mistrøstige og antydede endog muligheden af at sælge stumperne, men når man først er nået så vidt, at man har et overblik over det hele, ja, så er det trods alt ikke så slemt. Fanø er og bliver Fanø, og den endelige bestemmelse bliver, at man rykker ind såsnart håndværkerne - ja, her kommer vi til et ømt punkt. Håndværkere er nemlig som så meget andet i disse år en meget sjælden vare i forhold til den kolossale efterspørgsel. I øjeblikket arbejder ca. 100 mand rundt om ved Badet, men det dobbelte var ikke for meget - kunne de blot skaffes.

Den Gyldenblonde skriver i et rejsebrev i 1946 følgende fra Fanø:

”Det eneste gode, tyskerne har efterladt sig på Fanø er nogle fortræffelige cementveje, sorn nu bærer skiltene ”Privat". Fanø Vesterhavsbad, der ejer terrænet, har med glæde annekteret vejene. Villabeboeme kan nu bile til deres huse uden frygt for at køre fast i sandet. I ”Klithus", der tilhørere en at Fanø venner, den tyske konsul Jay i Berlin, som af Hitler blev sat i koncentrationslejr og derefter døde, bor nu Hofjægermester Sehesled Juel fra Ravnsholt. Nationalbanken har overfaget villaen og lejet den ud. I andre Fanø villaer bor direktør Slebsager, generalkonsu! Hermansen, Wedell-Neergård til Svendstrup, Schaffaiilzky de Muckadell til Arreskov, grosserer Ruge, højesteretssagfører Christrup, og på hotellet Fabrikant Blaamand.

En københavner, der har hørt om pigtråd. miner og badeforbud ved Vestkysien forbløffes på Fanø ved at se badelivet udfolde sig lige så frit og broget som ved de nordsjællandske badesteder. Fra Missionskurstedet til Rindby er Slranden frigivet. På strækningen nærmest hotellet regerer uforanderligt direktøren for Fanø Vesterhavsbad. Den snart 70-årige Lassen, der bar bevaret sin energi og sin brændende kærlighed til Fanø, dog naturligvis specielt til Aktieselskabet. For 75 øre pro persona kan en hvilken som helst indbygger i landet bade fra den at aktieselskabet besatte del af stranden, men for en sådan pris går man selvfølgelig ikke i vandet på normal maner, nej, Lassen er rundhåndet. Man stiger på stranden op i en at hans hyggelige badevogne. og mens man klæder sig af, bliver vognen af en bred-buget jysk hest trukket ud i vandet, således at man uden at få sand i tæerne kan stige ad en trappe ud i del mondæne hav.

Badevognene hører til de uforgængelige Fanø-traditioner, Lassen udlejer også strandkurve for seks kroner om ugen pr. kurv, men del er de grønne badevogne, der giver hans strand liv, Tyskerne stjal på en nat alle de gamle badevogne, kørte dem rundt på øen og brugte dem som ammunitionsdepoter. I år begyndte badesæsoen uden vogne, men der opstod et ramaskrig fra Fanøbadets stamgæster, og direktør Lassen måtte i en hast lade bygge nye badevogne. Nu ruller da hver dag med fulde læs at yndige, solbrune Najader ud i bølgerne.

Til havs i ekvipage

De Lassenske ekvipager virker gammeldags gemytlige, og en romantiker, der ser en ung pige i shorts stige ind i en badevogn, venter næsten med sikkerbed, at hun efter omklædningen vil stige ud som en ung bedstemor i en rustning af bomuld og mameluker, ligge og vugge på bølgerne som en demonteret drivmine. Fanøpigen af 1946 er at en slankere model, mindre pansret, men mere magnetisk.

Det er charmen ved at bade fra badevogne, at mani bliver kørt direkte ud til gyset, Man er pludselig selv en ø i havet, og Lotte kommer ud for at trække en på land igen, når man hejser et rødt flag som tegn på, at nu vil man ind. Forleden blev en dame så skrækslagen over at befinde sig ude i Vesterhavet, da hun efter omklædningen åbnede døren, at hun skreg om hjælp og viftede med flaget, Hvorfor gik hun ikke i? spurgte hendes på-rørende hende, da hun vendte tilbage. - Minerne! svarede hun. Tænk, om badevognen var stødt mod en!

Miner er åbenbart hverken særlig sprælske eller nysgerrige. Badelivet på Fanø har endnu ikkec tiltrukket en eneste. Men der ligger et stykke ude i havet fast forankrede miner, som ved storm kan rive sig løs. og marinen har ikke turdet frigive badningen syd for Rindby. Københavns politi har sendt fem af sine bedste ryttere til Fanø for at de kan mane folk til at respektere badeforbudet, og man ser politirytterne som ørkensheiker galopere hen over de endeløse sirandvidder. En badenymfe i kikkerten, og de sporer hesten for at advare hende: De må ikke bade her! Hvorfor? spørger hun, Er Vandet koldt? Fanø er glad for de fern ridende betjente, som Københnvn har lånt øen. Men fem kokkepiger havde gjort mere lykke, ikke blot Fanø, men heie Jylland er et suk efter køkkenpiger. Badepensionater og hotelier vånder sig under savnet, ulykkelige rejer kan ikke blive pillet, frikadeller ikke stegt og tallerkener ikke vasket op.

Kun et hotel åbent

Hotel ”Kongen af Danmark" er det eneste hotel ved selve Vesterhavsbadet, og det kan om onsdagen ikke servere a la carte retter for andre end pensionærerne. Den landskendte Krybily Kro ved Kolding, der ovenikøbet ved engelske indskrifter søger at indfange forbipasserende englændere og amerikanere, lader under oOplysningen ”Established 1767. Still going strong" . bekendtgøre: ”Lukket om tirsdagen."

Hotelier i Esbjerg og på Fanø bar søgt at få køkkenpiger blandt de østrigske krigsfanger, der må arbejde her i landet, men deres arbejdskraft er forbeholdt livsvigtige virksomheder, hvortil badehoteller på Fanø jkke regnes. Det nytter ikke, at Fanø hhar fået egen minister. øens trofaste stamgæst, handelsminister Villemoes er flyttet ind i sin nyrestaurerede hvide villa, og det er en prisværdig resignation fra regeringens side, at den ikke betragter det som livsvigtigt, at handelsministeren får nogct at spise, når han en aften besøger hotellet.

Hotel ”Kongen af Danmark", der sammen med Kurhotellet ejes af direktør Olsen, ”Borgernes Hus" ledes i sommer af direktør Lassens søn den driftige P. O. Lassen. Man må beundre den heroiske fanatisme, hvormed en ganske lille kreds af mænd i sommer søger at bevare Illusionen om Fanø som et bad i verdensklasse til trods for, hvad tyskerne har pulveriseret, og savnet af køkkenpiger. Hotel ”Kongen af Danmark" har udlånt alle sine møbler til Bangs Hotel i Esbjerg, der er reserveret de engelske tropper, og endda er det lykkedes at montere restauranten og tyve værelser. Men hvad forslår tyve rum til flere nationers samlede badelyst? Telefonen til badehotellet gløder dagen lang af opringninger fra hele landet, fra Sverige, Norge og England. Har De et værelse?

En ulykkelig dame, der ville til Fanø for at spille golf, blev ved at plage rese-ve-portieren. Det er ligegyldigt med komfort, bare jeg får en seng. Kan De ikke skaffe mig en plads?

- Hvis det rnå være som køkkenpige, svarede han, så kan jeg.

Gæster må i år selv medbringe sengetøj men endnu forlanges det ikke, at fruer skal gå med i køkkenet. - Hotel ”Kongen af Denmark" samler om aftenen Fanøliggerne til musik og dans. Næste sommer vil man forsøge at åbne en fløj af Kurhotellet med 40 værelser. En fuldkommen istandssættelse af holellet vil kosle 400,000 Kr.

Den nye golfbane i fuldt sving

ForeIøbig er 18,000 Kr. fyldt i 18 nye huller på golfbanen, Tusinde kroner pr. hul. Det har det kostet at genopbygge banen og rense den lor tyske skyttestillinger. Den første turnering på den nye bane blev vundet at tandlæge Jens Sloth fra Esbjerg, der- efter fleres mening burde have haft handicap, fordi som de sagde, en tandlæge har lettere end andre ved at finde hullerne. Det må hav'e været varmt i de dage.

Golfbanen har fået en skotsk træner Mr. Child, der efter sigende vil kunne lære selv et barn at spille. Der ventes til den store golfturnering i august livligt rykind af spiilere. Man begriber ikke, hvor de skal være. Allerede nu er øen overbefolket, og Fanøfærgen er synkefærdig, når den stønnende af astma ankommer fra Esbjerg til Nordby, fuldt lastet med biler og passagerer. Om en invasion på Fanø skulle være sket pr. færge, vilde den have taget år.”

Af Nils Jæger. Golfskribent og Fanø spiller i mere end 50 år.

Skydehuller fortrængte goifhuller

Bragt i Fanø Ugeblad.

”Danmarks besættelse i 1940 og det deraf følgende fravær af udenlandske gæster var selvsagt meget føleligt for et badested med international karakter som Fanø Vesterhavsbad, der dog stadig var åbent for gæster i krigens første år, og golfturneringerne fortsatte frem til 1942. Men udviklingen gjorde senere dette umuligt og førte til en totallukning af Fanø Bad. Situationen på Fanø var således anderledes end ved andre danske feriesteder, hvor bl.a. de nordsjællandske landliggerområder oplevede et boom i krigsårene, fordi danskerne nu ikke længere kunne holde ferie i udlandet, men måtte blive hjemme i Danmark. Baggrunden for disse forskelle var, at Hornbæk m. fI., ikke havde strategisk betydning. Det havde Fanø.

Fanø var en del af den tyske Atlantvold, der gik fra Nordkap til Spanien, og et ganske vigtigt led heri at dømme efter den kraftige befæstning, der blev gennemført på øens vestkyst. Tusindvis af tyske soldater blev stationeret på Fanø til bemanding af de vældige undeijordiske bunkeranlæg, der var etableret i klitterne, og hvoraf nogle fortsat »pryder« kysten, medens bevoksningen har lagt et glemsliens slør over mange andre. De store hoteller var samtidig baser for især officerernes dagligliv, medens en stor del af soldaterne boede i barakker, der blev opført bag klitterne, heraf mange på golfbanen. Mange af de store villaer blev også inddraget af Værnemagten.

Fanø havde i de sidste krigsår karakter af en fæstning med tyngdepunktet omkring Fanø Bad, der blev totalt afspærret som militært område. Direktør Olaf Lassen fik tilladelse til at opretholde sin bolig ved Badet, og han søgte ved en aktiv indsats på stedet at få de militære beslutningstagere til at vælge løsninger, der kunne begrænse ødelæggelserne ved Badet og på golfbanen. Fane blev et lukket land, og alle, der færdedes på øen, herunder de fastboende, måtte være i besiddelse af »Ausweis« udfærdiget af »Standortk ommandantur in Nordby«.

Det fortælles, at den tyske feidmarskal Rommel under en af sine inspektioner af Atlantvolden også kom til Fanø, hvor han overnattede på hotel Golfvilla, nær 1. teested. Hvis golf skulle have interesseret feldmarskallen havde hans soldater i hvert fald ødelagt alle muligheder for en runde, for goifbanen var fyldt med skyttegrave, skydehull er og pigtrådsafspærringer, og greens og fairways var pløjet op af heste og kanoner.

Efter krigen lå banen hen som en slagmark. Skal der findes noget som helst opbyggeligt i denne ødelæggelse af en dejlig golfbane, må det være, at soldaterne har opdyrket fairways på 4. og 5. hil som kartoffelmarker, som Oscar Lassen fortæller, gav familien gode kartofler i efteråret 1945.

Det krævede et stort arbejde fra Badets side at få området til at ligne en golfbane igen. Fanø Ugeblad bragte i juni 1946 en rapport om sæsonforberedelserne ved Badet og skrev her bl.a.: "Et mægtigt job var oprydningen af golfbanen. Den var slemt medtaget efter alle de store befæstningsanlæg, der er udført i klitterne her. Tankspærringer måtte fjernes og tankgrave og skydehuller fyldes op, af de sidste var der ikke mindre end 800. endvidere var store arealer på golfbanen "skrællet" for græstørv, som tyskerne mente kunne gøre bedre fyldest andre steder. Her måtte man køre jord på og tilså det. Men nu skulle banen være stort set i orden, så de mange goldbegejstrede gæster endnu engang kan komme til at svinge jernene derude, og de vil sikkert som før prise den som en af Europas bedste baner. Vi skal i denne forbindelse pege på, at med golfbanens åbning får Nordbys drenge en gammelkendt indtægtskilde tilbage.

Ved genåbningen af Fanø Bad i sommeren 1946 kunne direktør O. Lassen i et indlæg i bladet "GOLF" melde golfbanen klar igen og fortalte bl.a. følgende: "Som Dem mulig bekendt var vor golfbane under besættelsen ude for ret stor - dog ikke uoprettelig - overlast. Vi havde dog den fordel, at der ikke på banen, og for øvrigt på hele Badets terræn, klitter og strand blev nedlagt miner. Straks efter befrielsen gik vi, ved anvendelse af ret store beløb, i gang med istandsættelsen, og nu står banen så god og smuk som næppe før". Direktør Lassen tilføjer, at da hotel "Kongen af Danmark", efter restaureringen, står klar til at modtage gæster, selvom gæsterne selv må medbringe sengetøj - vil man atter efter 5 års pause kunne afvikle Fanø Golf-Ugen i august.

Vor barndoms golfbane

Sommerlivet ved Badet og på golfbanen blev i de første efterkrigsår genoptaget i muligt omfang efter mønstret fra før krigen. Hotellerne, der havde tjent som kaserner for besættelsesstyrkerne, havde imidlertid fået nogle knæk, som de reelt aldrig forvandt. Der var ikke efter krigen finansielle muligheder for at foretage de gennemgribende restaureringer, der ville have været nødvendige for at bringe hotellerne tilbage til fordums glans og storhed. Baggrunden herfor var især et ændret feriemønster, hvor danskerne med de nye rejsemuligheder ville ud og opleve andre lande og kulturer, og en samfundsudvikling, der gradvist fjernede grundlaget for den form for bade- og ferieliv, der havde præget Badet frem til 2. verdenskrig. Med tilbagegangen for hotellerne blev det i endnu højere grad sommerhusbeboerne, der prægede Badets og goifbanens profil.

Hvor god banen har været i de første år efter befrielsen efter den hårde medfart er nok et åbent spørgsmål - men alle var glade over atter at kunne komme i gang med det kære golfspil. Som mange andre lærte jeg også at spille golf på Fanø, hvor det var så naturligt og let at komme i gang.

Sommerhusene ved Fanø Bad er i gåafstand fra banen, og i næsten alle familier spillede man golf. Sommeren på Fanø Golf Links store 18 huls bane og de berømte Fanø-turneringer med mange danske og udenlandske spillere var årets golfoplevelse, især når man kom fra en 6 hullers bane i Esbjerg. Der var i en årrække efter krigen kun to andre 18- huls baner herhjemme (København og Rungsted), så for mange sommerspillere var Fanø Golf Links et løft fra det daglige niveau, og for andre blev det stedet, hvor man lærte det spil at kende, der for nogle blev en livslang passion. Fanø Golf Links var i generationer den danske golfbane, der nok bragte flest nye udøvere ind i den ædle sport, især blandt de helt unge.”

Badeforbudet ophævet, 10. august 1946. Fanø Ugeblad.

Esbjergbladene meddeler, at badeforbudet, der har været gældende sommeren igennem for en del af Vesterstranden, nemlig strækningen fra Pælebjerget til Sønderho, nu muligvis kan ophæves i løbet af ca. 14 dage, da der ikke gennem længere tid er fundet sprængstoffer i det nævnte område. Ligeledes, siger Politimester Hebo, der giver oplysningerne, vil det ridende politi blive trukket tilbage fra stranden, det sker den 20. august.

Det ridende politi har, i den tid det har gjort tjeneste derude, forstået at gøre sig meget afholdt ved sin venlige og behjælpsomme optræden.

En af Fanøs ældste og mest kendte kvinder, hotelejer Auguste Beck, er afgået ved døden, 98 år gammel i september 1989. 

Auguste Beck var datter af afd. hotelejer Franz Beck og kom til at tilbringe den største del af sit arbejdsfyldte liv i hotellerne ved Fanø Bad. Hun overtog efter faderens død ”Strandhotellet” og flyttede senere til Hotel ”Golf Villa”, som hun drev, indtil hun for få år siden afhændede det.

Auguste Beck var egentlig den sidste rigtige hotelejer ved Fanø Bad, og med hende er den sidste rigtige personlighed ved ”Badet” gået bort, og en gammel tradition helt forsvundet. Hendes liv var fyldt med arbejde, men hun holdt af det og kunne åbenbart slet ikke leve det foruden.

Auguste Beck efterlader sig en datter, fru Ingrid Lorenzen, som hun kom til at bo lige overfor de sidste leveår. 

Lige efter 2. verdenskrigs afslutning indgik frk. Auguste Beck følgende kontrakt med Statens civile Luftværn. 

”Frk. Beck stiller ”Golf Villa” til disposition for Statens civile Luftværn til brug som sygehus for tyske flygtninge, der skal afsondres fra de øvrige på grund af sygdom, fødsler o.l.

”Golf Villa” indeholder 13 værelser med plads til 30 patienter, køkken, brusebad, vaskehus, 3 WC m.v., udenomsbekvemmeligheder, som alt stilles til rådighed for Statens civile Luftværn”.

Desuden forestår frk. Beck, som er uddannet sygeplejerske, den daglige drift med hensyn til forplejning, vask, rengøring m.v., tillægger senge, sengetøj, køkken- og spisegrejer.

For det ydede erholder Frk. Beck 13,- kr. pr. dag, samt 1 kr. pr. dag pr. indlagt patient.

Denne overenskomst er gældende fra den 22. juni 1945”.