Mitfanoe
Den første dampfærge indsættes

 

Hans Svarrer overtager færgeriet i 1875

Johnsen solgte i 1872 færgeriet og Færgegåden til sin nevø Christian Johnsen (søn af konsul Simon Johnsen, ejer af Fanø Krogård). Prisen 30.000 Rdl. Chr. Johnsen solgte dog hurtigt færgeriet videre til skibsfører Hans Svarrer i 1875, for en pris af 70.000 kr. dermed en fortjeneste på 10.000 kr. Chr. Johnsen blev i stedet boghandler i Nordby.


B1388 faergeinspektoer H Sv


Hans Svarrer


Tanker om indførelse af dampbåde

I 1865 begyndte så småt tanken om at anskaffe en dampbåd til færgefarten, bl.a. trafikken var øget med oprettelsen af en badeanstalt i Nordby. Besejlingsforholdene var dog ikke til det og landingsstederne egnede sig heller ikke til at et dampskib kunne lægge til. Doktor Lorch havde længe arbejdet ihærdigt for indførelse af en dampfærge, men måtte bl.a. af økonomiske grunde skrinlægge planerne. Men med anlæggelsen af Esbjerg Havn kom der i 1872 atter gang i planerne. Manden der på det tidspunkt bragte emnet på bane igen var den danske konsul og skibsmægler Chr. Nielsen, Lordmayor i Hartlepool, søn af skibsfører H.H. Nielsen i Nordby.


lorch lordmayor
Skibslæge  J.H. Lorck (1810-1895).

Lordmayor Chr. Nielsen, Hartlepool, død

24. december 1896, 72 år.


 

Under et besøg på sin føde ø indkaldte han den 18. maj 1872 til møde på Krogården (Fanø og Esbjerg Skibsfartstidende 22. maj 1872). Emnet var anskaffelse af en færgedamper og der var mødt ca. 50 mennesker. Der blev fra alle sider givet tilslutning til Nielsens tanker og man konstituerede sig "som et Dampfærgeselskab", og de forsamlede tegnede sig for 100 aktier á 25 Rdl. Nielsen lovede at skaffe det manglende beløb, - lille eller stort -, for at planen kunne gennemføres. Til at arbejde videre med sagen nedsattes et udvalg bestående af skibsførerne H.M. Clausen, S. Brink Hansen og A.S. Ankersen, overlærer N.A. Lauridsen og konsul J.K. Bork. 

På samme møde vedtog man at arbejde for, at færgeforbindelsen blev flyttet fra Strandby til Esbjerg samt at forsøge at få hævet monopolet på færgeriet ved en henvendelse til Ridsdagen. Og udtalte, at "Forsamlingen anerkendte forøvrigt, at Indehaveren af Monopolet bestyrer Færgevæsenet paa en tilfredsstillende Maade - tilfredsstillende, saavidt den nu brugelige Færgemaade tilsteder, og det var derfor ogsaa Forsamlingens Mening, at Færgemanden ikke burde udsættes for at lide pekuniært Tab." 

Dette var det første alvorlige forsøg på at få monopolet hævet, hvilket dog ikke lykkedes. 

I den følgende tid blev der tegnet flere aktier, men ideen kunne dog ikke komme i gang uden at monopolet blev ophævet, og da det ikke lykkedes, faldt foretagendet væk.

 

Anløbsstedet flyttes til den nye Esbjerg Havn


esbjerg kleve 1868


Esbjerg Kleve 1868


Ønsket om at færgebåden skulle lægge til i den nye havn ved Esbjerg Klev blev først en realitet, da det den 1. december 1874 pålagdes færgemanden at forlægge anløbsstedet til Esbjerg Havn. Dette skete dog først i januar 1875, da færgebåden for sidste gang går ind til Strandby. Aftalen var dog, at i hårdt vejr og ved istransport måtte man stadig anløbe Strandby, og færgeriet betalte da for passagerernes transport til Esbjerg. Samme år flyttede Morten C. Spangsberg sin kro ind til Esbjerg og gav det navnet "Spangsberg Hotel".  Spangsberg der stadig skulle have opsyn med færgeriets signalapparater, fik samtidig amtets tilladelse til at flytte disse med.


fladbundet evert


Dette lille maleri af færgebåden på stranden ved Nordby viser samtidig den udsigt, som maleren F. Korning i 1859 havde mod kleverne ved Esbjerg.


 

Ved et nye ejerskifte overvejes atter ideen med at få en damper indsat i farten. Anlægget af Esbjerg Havn, gav den fornødne kajplads og efter at Svarrer fik tilsagn om et lån på 20.000 kr. af statskassen til anskaffelse af en damper og fik forsikring om at modtage en sum af 1250 kr. årligt for postens besørgelse (lige nok til at forrente lånet), lykkedes det den 26. maj 1878 at indsætte en damper der tog 4 ture daglig i begge retninger. 

Denne begivenhed omtales i en af datidens lokale aviser således: 

Færgedamperen "Fanø", der er blevet bygget i Gøteborg, forlod i Tirsdags denne By for at sejle til Fanø. Med stiv Kuling og svær Sø var den 12 ½ Time om Turen til Aalborg, hvor den nu afventer bedre Vejrforhold, da det i disse Dage ikke er raadeligt at passere Vesterhavet. Færgedamperens Ankomst imødeses med Længsel, og man er paa det rene med, at det er en epokegørende Begivenhed, en Mærkedag i Fanøs Historie, naar den træder i Funktion; og det rejsende Publikum og i Særdeleshed Fanøboerne maa vide Færgeriets Ejer, Hr. H. Svarrer, Tak for det Offer, han her har bragt den ny Tid, som forlanger Fremskridt paa alle Omraader. Det menes at være formaalstjenligt at lade den ny Færgedamper foretage en Præsentationstur til Varde og maaske ogsaa til Ribe, forinden Skibet overtager sin Rute .......  25. Maj ankom Damperen ud for Fanø, men kom paa Grund paa "Bjælken". Søndag Aften løb den ind i Nordby Havn under stormende Hurraraab, og en meget stor Mængde Mennesker fik nu Lejlighed til at tage den fortrinlige Dampbaad i Øjesyn. Den har en Længde af 60 Fod, Bredden er 13 a 14 Fod, og den gaar 3 Fod dybt. Baaden har 2 Skruer med dobbelt Maskine af 12 HK. Vi føler os overbevist om, at de rejsende, navnlig Badegæsterne, nu bliver tilfreds med at gøre Overfarten   .....   Damperens Anskaffelse betegner et saa stort Fremskridt, som vi næppe havde turdet haabe at opnaa. - -" 

Damperen fik navnet "Fanø".

 

B5072 skruedamperen-Fanoe 6

 

S/S "Fanø" ved den nye Færgebro

 

 

 

.Fanoe faergedamper KN13521

 

S/S "Fanø" i Esbjerg havn


overfart 1 1878

 

I 1878 byggedes færgebroen i Nordby.

 

I 1878 anlægger man Færgebroen, efter indsættelse af den første færgedamper. Det var kammerråd, havneingeniør Reimers der stod for arbejdet som kostede kommunen 6145 kr. Broen udvidedes i 90’erne af Byberg i Esbjerg.

 

Færgebroen gennem tiderne:

 

B1382 ss fanoe 1890 

 

S/S "Fanø" ved Færgebroen i 1890

 

B5100 Langelinie-m-Faergebr

 

Langelinie og Færgebroen

 

B5809 damperen-ss Fanoe

 

Damperen S/S "Esbjerg" ved Færgebroen

 

B5083 skruedamperen-Esbjerg

 

Damperen S/S "Esbjerg" ved Færgebroen

 

ss nordby ss esbjerg

 

S/S "Nordby" og S/S "Esbjerg" ved Færgebroen, set fra Langelinie

 

b1504 faergebroen

 

Færgebroen

 

B5106 hjuldamperen-Esbjerg

 

Hjuldamperen S/S "Esbjerg". Den gamle hjuldamper, der havde sin anløbsplads ved havnen, omtrent hvor Hovedgaden begynder. Det ses på billedet, at. det er en sommerdag med mange mennesker ved anløbspladsen, og der er også adskillige kapervogne til stede for at transportere gæsterne ud til hotellerne og til stranden. Da var det hestekøretøjer, der ordnede den slags. 

 

B5095 hjuldamperen-Esbjerg

 

Hjuldamperen S/S "Esbjerg" og en hestedrosje ved Færgebroen

 

ss esbjerg faergebroen

 

S/S "Esbjerg" ved Færgebroen

 

B5017 Faergebroen ca 1880

 

Færgebroen ca. 1880. Der er på billedet en trappe, der fører ned til vandet, og den var anbragt for at gøre det lettere for passagererne, at komme ned til de mindre færgebåde, da der her var anbragt en flydebro - en "slingers" - så vandstanden altid pasede til en let adgang ombord.

 

B1634-26

 

Hotellerne ved "Fanø Nordsøbad" havde hver deres egne vogne til at hente badegæster der kom med færgen.

 

 

 

 

Færgebroen ombygges i 1905, og bliver dobbelt så bred som den gamle.

 

B5107 hjuldamperen-Esbjerg


Hjuldamperen S/S "Esbjerg" fra 1904 ved den nye Færgebro. Her ligger færgen på sin plads i havn. Det var en hjulfærge med plads for både 1. og 2. klasses passagerer, hvor de på 1. klasse måtte opholde sig på øverste dæk og i kahytten, som skimtes i højre side af billedet. Her står også en trækvogn til transport af rejsegods.


 

Færgebroen efter udvidelsen

 

Der var en del fortørnelse over, at man ikke i stedet henlagde færgens anlægsplads til Søndre Bro, men føjede færgeriledelsens krav om en ny bro, til trods for den meget dårlige færgeforbindelse.

 

I ”Esbjerg Avis” finder vi følgende omtale:

 

” Vor Færgebro bli'r bred're 

og bred're Dag for Dag 

om den derved bliver bedre, 

det er en anden Sag, 

men skal den Glæde vække 

og blive rigtig go' 

så skulde helst den række 

helt hen til søndre Bro.”







Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles