Læge Anthonisen slog i Fanø Ugeblad den 4. August 1900, til lyd for at stifte en lokal gensidig brandforsikring på Fanø. Han mente at der var langt flere brande på fastlandet opstået ved lynnedslag og meget få, om ingen, på Fanø, hvilket betød at Fanøboerne betalte for "meget". Anthonisen henviste til eksemplet med den lokale Skibsassuranceforsikring.

N. A. Lauridsen kunne oplyse, at det drejede sig om hundredtusinde kroner, som Fanøboerne betalte i bygningsassurance årligt. Han var meget betænkelig ved forslaget, slog bl.a. på at der var manglende interesse. Han pegede desuden på vanskeligheden ved at rejse en garantifond, og mente ikke som foreslået af Anthonisen, at Fanø Spare- og Laanekasse var forpligtet gennem sin vedtægt at dække en sådan garantifond. Passussen fandt Anthonisen i § 5: "... skal overskuddet efter bestyrelsens skøn bruges til almennyttige og veldædige formål på Fanø". Lauridsen mente at den sagde: ".. Af kassens overskud vil en passende del blive anvendt til almennyttige og veldædige formål, så snart dette anses tilrådeligt af bestyrelsen". Lauridsen mente derfor ikke at Sparekassens reservefond kunne benyttes til garantifond for den "Lokale, gensidige Brandforsikring på Fanø", hvis formål, bl.a. skulle være, at spare Fanøboerne for et årligt beløb på 12.000 kr. Brandforsikringen blev aldrig en realitet på Fanø.?

Forsikringsagent Ingvard Mathiasen

Kapt. Ingvard Mathiasen, Nordby, kan den 22. februar 1948 fejre en sjælden mærkedag, idet det denne dag er 40 år siden han optog arbejdet for Nordisk Livsforsikring og Nordisk Ulykkesforsikring, hvilke selskaber hr. Mathiasen stadig siden har repræsenteret med bopæl i Nordby. Hr. Mathiasens arbejde for selskaberne er for en stor del faldet på Esbjerg Havn, hvor hans tætte skikkelse er velkendt af alle søfarende. Det er i tusindvis af forsikringer, han i årenes løb har bragt i stand til sine selskaber, og han har altid sørget for at betjene sine kunder yderst omhyggeligt, således at han har foreslået kunderne de forsikringer, de havde brug for, og ikke andre. Han har på en udmærket måde forstået at afpasse forsikringerne efter de forsikringssøgendes forhold, og man har altid kunnet stole på hans forklaringer om forsikringernes dækning og undtagelsesbestemmelser. Hr. Mathiasen bliver den 24. februar 71 år, men hans energi synes uforandret, så han vil forhåbentlig mange år endnu tage turen til Esbjerg Havn og virke for sine kære selskaber.

Allerede før Ingvard Mathiasen var fyldt 14 år, kom han med sit faders skib "Krimhilde" til søs og fik – da dette skib blev solgt til Norge – hyre ombord på barkskinet "Coronna" ført af kaptajn Hans Jessen. Efter 2 ½ års sejlads med barken, som bragte ham vidt omkring på kloden, afmønstrede han i England, og kom ombord på barken "Union" med kaptajn A. Svarrer på broen. Så gik rejsen til Amerika og senre med andre skibe til Brasilien og Sydamerika. Ingvard Mathiasen ville imidlertid videre, tog på Navigationsskolen i Nordby og fik både styrmands- og skibsførereksamen på rekordtid – 9 1/2 måned. I de følgende 5 – 6 år gjorde han som nybagt styrmand kun 20 år gammel tjeneste på forskellige Fanøskibe, bl.a. "Thor" af Fanø, som forliste – dog uden én eneste af besætningen omkom. 26 år gammel blev Mathiasen kaptajn på "Serapis", som han var på langfart med i 3 år.

Da dampskibene slog igennem til fordel for sejlskibene, og der opstod nye krav til søens folk, kunne kaptajn Mathiasen ikke klare synsprøven og søgte derefter i land for at blive assurandør.