Fanø Nordsøbad A/S

"Den danske Turistforening", stiftet 1888, fik som en af de første opgaver, under ledelse af formanden lensgreve P. Raben-Levetzau at rejse kapital til etablering af et badested på Fanø. Da komiteen begyndte sit arbejde havde man tilsagn om 52.000 kr. og med disse penge på hånden købte man 104 tønder land på Fanøs vestside for 3080 kr. man sikrede sig endvidere rettigheder på den tilstødende strand, idet lodsejerne på Fanø mod erstatning afskrev alle rettigheder m.h.t. fiskeri og jagt. Desuden sikrede man sig eneretten på en vej fra Nordby til Badestedet.

Ved grundlæggelsen af Fanø Nordsøbad, udstykkedes grundene og blandt køberne finder vi grev Raben-Levetzau, Ålholm slot, Fanø Villa Consortium, Strandhotellet A/S. I 1893 bliver der købt jord til Hotel Kongen af Danmark, ligesom der til Kurhotellet er udstukket 98.142 danske kvadratfod til byggeplads og kurhusplads. I 1894 ser vi, at konditor Keller, Esbjerg, køber en grund, der i dag rummer det sidste af de oprindelige hoteller.

Bebyggelsesplan for Fanø Nordsøbad. Det er Kurhuset (senere Kurhotellet) nederst til højre. Planen blev aldrig realiseret i sin helhed.

Komiteen satte som mål at få tegnet en aktiekapital på i alt 200.000 kr., men det gik meget trægt med at skabe interesse blandt danske pengefolk for projektet, og til sidst måtte kaptajn Rødgaard, direktør for badet, rette henvendelse til forretningsforbindelser i Hamborg, hvor der med det samme vistes stor interesse for projektet. Interessen var så stor, at aktiekapitalen kunne forhøjes til 600.000 kr., og på denne baggrund stiftedes aktieselskabet ”Fanø Nordsøbad”. Det blev dog kraftigt understreget, at selvom det var tysk kapital og indflydelse, skulle ”Fanø Nordsøbad” drives som et rent dansk forretningsforetagende. 

Med en kapital på 600.000 kr. gik man omgående i gang med at realisere planerne. Jord havde man, og man var utrolig forudseende i planlægningsfasen. Således pålagdes det folk, der ville bygge hoteller, pensionater eller private villaer, at der skulle etableres ”lugtfri klosetter med vandudskylning” i et antal af mindst 1 for hvert 10. værelse.

Planlægningen betød også, at hele området blev fredet, bygninger blev pålagt en række servitutter, der sikrede et badested af høj international standard. Endvidere skulle alle, der boede i villaerne eller hotellerne betale en kurtakst, der sikrede den daglige drift og vedligeholdelse.

Det blev også bestemt, at al badning skulle finde sted fra hestetrukne badevogne, der blev kørt ud i havet. Damer og herrer kunne, om de ønskede det og var anstændig påklædte, bade sammen.

Foruden anlæg af veje og anden form for byggemodning af området opførte aktieselskabet ”Kurhotellet”, der til en begyndelse ikke fungerede som hotel, men mere som et samlingssted for alle beboere ved Badet, men i sidste øjeblik blev der bygget 30 værelser. Her fandtes læseværelser, sale til kunstneriske udfoldelser samt en restaurant i den virkelige store internationale stil. Efter ”Kurhotellet” kom ”Strandhotellet” bygget for midler skaffet på Fanø. Drivkraften bag dette projekt var skibsreder M. N. Mathiasen, derefter fulgte ”Kongen af Danmark”, der finansieredes af folk fra Esbjerg med konsul C. Breinholt i spidsen. Til dette kom en række mindre hoteller og pensionater. En række velhavere såvel danske som tyske opførte egne strandvillaer. 

Badet fik sin storhedstid i årene op til den 1. verdenskrig. På det tidspunkt havde tyske aktionærer forladt selskabet, efter en række interne stridigheder, og i 1904 var aktieselskabet ”Fanø Vesterhavsbad” blevet dannet som et rent dansk selskab med bl.a. skibsreder, konsul D. Lauritzen i bestyrelsen.

Men fremfor alt var man gået i gang med at bygge Kurhotellet. Man må have skyndt sig meget, thi i august 1891 blev grundstenen lagt, og 22. juni 1892 blev bygningen indviet.  

Det første prospekt, der blev udgivet af selskabet, fortæller: "året 1890 danner et Mærkeaar i Fanøs Udvikling. I dette år blev det hidtil i Verdens Øjne så ukendte Fanø omdannet til et Bad i stor Stil. Det har fået et fuldstændig europæisk Tilsnit, hvad der hovedsagelig skyldes Selskabets Bestyrelse, der er sammensat af ganske internationale Elementer." 

Kurhotellets indvielse fandt som nævnt sted 22. juni 1892 under store festligheder i overværelse af stedlige autoriteter og repræsentanter for "Handel, Presse, Kunst og Videnskab".  

Det var i begyndelsen tænkt som et »Kurhus«, altså et sted, hvor alle Badets festligheder skulle afholdes, mens gæsterne skulle bo rundt på villaerne og på de andre hoteller og kun samles her. Derfor blev det indrettet med en række efter datidens smag meget smukke Kurlokaler, læseværelser o. s. v. og med en Kursal med plads til ca. 400 mennesker. I sidste øjeblik blev bygningen lavet om til også at være hotel, og der blev anbragt 30 værelser, de fleste med udsigt over havet. Opførelsen af Kurhotellet kostede i første omgang Kr. 198.805,92 og inventar Kr. 120.000,-, men det hele var også fuldendt og det bedste, der dengang kunne skaffes.  

Det blev betragtet som det fineste af alt at bo på Kurhotellet, ja, man skulle næsten have blåt blod. Af hensyn til rentabiliteten blev langt senere opført to tilbygninger, den sidste, Nordfløjen, på 50 værelser. 

Hotel Nordby har siden Peder Duysen opførte den første beskedne bygning i 1863 udgjort en markant velkomst til Fanø.

På det øverste billede er vi før 1896 – før Langelinie blev anlagt. Det lille hus til højre var opført som saltvandsbadeanstalt hørende til Badehotellet. Begge bygninger lå med ”tæerne i vandkanten”.

På det nederste billede er de kantede gavl kamme formindskede og afrundede, tårnet er væk, terrrassen er kommet op at stå på murpiller, og Marie Bentzen har åbnet sin kiosk i saltvandsbadehuset – vi er nået frem til 1920’erne.