Nordby andelsmejeri blev startet i 1889, og med baggrund i eksplosionen af søfart i 1880'erne og med højdepunkt i 1890'erne kunne man tro, at med den forhøjede velstand, var det ikke nær så nødvendigt at drive landbrug længere. Derfor blev der større efterspørgsel på mejeriprodukter og en

nødvendighed med en samlet behandling af mælken. For bønderne på Fanø drejede det sig om, at dække behovet af mejeriprodukter, til de af øens beboere, der ikke længere drev landbrug.

Erindringer fra barndom og ungdom af Jens Morten Jensen (født den 9. februar 1881).

"Mælkesalg i Nordby.

I min Barndom hørte der nesten til hvert Hus i Nordby et mindre Landeri paa 1-2 Køer enkelte større til 3-4 Køer, der skulde ikke saa meget jord til, om Sommeren græssede Køerne paa Grønningen, havde de ikke selv Eng, kunde der købes Hø fra Engene ved Ribe til Vinteren, havde de blot nogle Agre, saa der kunde avles lidt Korn, saa havde de Halm til Koen, lidt Rug til Brød og maaske lidt Byg til Mel og Gryn.

Hvor var de Koner nensom over Kornet, naar de om Høsten lagde seg paa Knæerne og skar Komet med en Segel og lagde det l Neg, ikke et Straa gik til spilde, men efterhaanden som Skibene blev større blev der mere Velstand i Nordby, flere og flere lagde landbruget ned, og maatte derfor købe deres Mælke og Smørforbrug.

Min Fader begyndte i 1890 med at køre en Udsalgsvogn rundt i Nordby hver Formiddag, efterhaanden kunde han sælge meget mere, som vi selv havde, han skuttede derfor Aftale med flere om at levere ham et vis Kvantum. Et Sted leverede de Fløde, at andet sted Kærnemælk, andre Sød eller Haandskummet Mælk.

Efterhaanden havde han en god Salg, han købte ogsaa ÆG og Smør og Vilt af Jægerne, han havde ogsaa forskellige Bud med og Varene til Købmanden med tilbage, det tog hele Formiddagen for ham at gøre Turen, men det gav ogsaa os Børn noget at bestille, med at løbe Ærinder. Om Morgenen havde hver af os Børn sit Arbejde at gøre før vi skulde i Skole. Jeg for mit Vedkommende skulde feje Stalden og derefter løbe rundt til disse der solgte Mælken til Fader, de skulde komme til Landevejen med den, jeg havde Klokken med og ringede uden for Døren, saa vidste de Besked, den sidste Sted jeg skulde var i Paradis, der gik jeg altid ind, jeg havde nemlig opdaget at Konen var gavmild, hun gav mig nemlig 2 Stykker Sukker hver Morgen.

Fader havde anskaffet store Transportspande der stod paa Vognen, de der kom med Mælken sagde hvor meget der var, Fader hælte den op i de store Spande, han maalte aldrig efter, man stolede altid paa hinanden.

Det kunde om Vinteren naar det var Frost og Sne være en kold Tur at komme rundt, jeg havde godt Tøj paa, men Støvler kendte man Ikke til som Børn, det kunde snurre slem i Fingrene, naar man kom hjem og gik til Kakkelovnen. Frost i Fingrene eller Fødderne var der dog Ingen af os Søskende der havde, det var ellers meget almindelig hos Børn den Gang."

Mejeri eller ikke mejeri?

Fannikerne var lidt betænkelige ved andelstanken i begyndelsen. Var der nok mælk til at kunne producere alt det, der skulle til, for at forretningen kunne løbe rundt? Og kunne kalvene idet hele taget tåle den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet? De havde gået med tanken om et mejeri et stykke tid, men kunne ikke rigtig blive enige.

Men den 12. marts 1889 holdtes der møde og fra forhandlingsprotokollen læser vi:

"Aar 1889 d. 12te Marts afholdtes et Møde i Byens Skole, efter forudgaaet Bekjendtgørelse, angaaende Anlæggelsen af et Andelsmejeri, og efter en del forhandlinger blev det vedtaget af nogle Mænd at anlægge Mejeriet.

Derefter foretoges Valg af 5 Bestyrelsesmedlemmer, til at varetage Foreningens Interesser i enhver Henseende. Ligeledes valgtes der to Revisorer, for to Aar, første Gang fra 12te Marts 1889, hvoraf dog den ene afgaar om et Aars forløb ved Lodtrækning, og saa Fremdeles efter Tur. Valgte blev Kjøbmand N. Kallesen og Gaardejer M. J. Sørensen.

Bestyrelsen Bemyndiges til at udarbejde Love, og derefter forelægge dem på næste Generalforsamling til endelig Vedtagelse. Ledelsen af Anlægget, overdrages til forstander N. Pedersen fra Ladelundgaard ved Brørup."

Bestyrelsen bestod af: Gårdejerne S. Chr. Sørensen, der både var formand og kasserer, M. M. Rødgaard, Mathias Jensen, J. M. Sørensen og H. N. Sørensen, der alle havde gårde i Rindby.

Lørdag den 16. marts afholdtes der en ekstraordinær generalforsamling, hvor de udarbejdede love og vedtægter bliver vedtaget. De første love findes ikke i protokollerne, men de brugte love er fra 1909, og er stort set identiske med vedtægter fra andre samtidige andelsmejerier. 

Ved et møde den 22. marts 1889, blev det vedtaget at opføre mejeriet i nærheden af Odden, og det blev overdraget bestyrelsen at sørge for en byggeplads. 

Mejeriet blev bygget på en grund overfor Fanø Arrest. Selve bygningen var i én etage, og med en meget høj skorsten. I protokollerne findes intet om bygningsarbejdet, og hvem der stod for bygningen. Men i mejeriets status ses, at bygningen med maskiner er forsikret for 9.200 kr., at grunden har kostet 650 kr., og at der er en gæld til Fanø Sparekasse på 9000 kr. og et privat lån ved M. M. Nørbys enke på 2.300 kr. Man vedtog at opsætte lynafledere på mejeriets skorsten, hvis ikke udgifterne oversteg 25 kr. Den 13. juli holdes endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor det vedtoges, at samtlige interessenter, der havde hest og vogn, skulle deles om mælkekørslen indtil nytår. - Senere bliver denne aftale ændret til kørsel til 1. november og kørselspengene bliver fortsat 1 kr. og 50 øre pr tur.

Mejeriet startede med 36 leverandører og priserne for salg af mejeriprodukter fastsattes således:  

Smørsalg til private: 10 øre over topnotering, men hvis der aftages 25 pund ad gangen, da 5 øre over topnotering. Sødmælk 2 øre pr. kande mere end hvad mejeriet kan få ud af det. Det skummede mælk blev ansat til en pris af 8 øre pr. kande og kærnemælken til 10 øre pr. kande.  

Interessenterne kunne få deres smør på mejeriet for 5 øre over topnotering.  

Da mejeriet i 1889 var færdig til brug, blev der antaget en bestyrer, hvis navn var Krog, og han fik god gang i foretagendet. Da den første udbetaling for fire uger fandt sted, blev der glæde og forundring, over at mejeriet kunne give så meget. En mand, der havde fire køer, fik 15 kr., han havde haft ejendommen siden 1881, og det var de første penge, han havde fået ind på sine køer. Og hvilken lettelse var det ikke, særlig for husmødrene på gårdene, nu efter malkningen, at kunne hælde mælken i transportspanden og sætte den ud til vejen, hvor den blev afhentet, at hente forbruget af smør på mejeriet i stedet for alt arbejde med at kærne, var også en meget stor aflastning. De der ikke i første omgang havde dristet sig til at gå med i mejeriet, fik travlt med at få købt transportspande og blive meldt ind. Efterhånden var alle i Rindby, og en stor del af koholderne i Nordby gået ind i mejeriet.

Det viste sig ret hurtigt, at der var bygget for småt. Allerede i begyndelsen af 1892 vedtoges det at bygge en etage ovenpå mejeriet.

Mejeriet gik ret godt, så længe Krog var bestyrer, men han opsagde pladsen, idet han ville udvandre til New Zealand, hvor der var gode betingelser for mejerister. Efter ham blev Jepsen bestyrer, han havde kun været kort tid ved mejerifaget, og det gik ikke så godt med smørret, så da han fik tilbudt en plads på Esbjerg smørpakkeri, opsagde han pladsen. Den daværende undermejerist, J. Hansen, tilbød at forpagte mejeriet mod, at der blev bygget et ishus. Han forpagtede mejeriet på følgende betingelser: Han skulle betale 2600 kr. årlig, og betale 13 øre over topnoteringen for hvert pund smør, han fik af mælken, man regnede dengang, at der skulle 28 pund mælk til et pund smør, videre skulle han stille kaution på 3000 kr. og ellers holde mejeriet ved lige. Mejeriet forpligtede sig til at betale en mand for indvejning af mælken, desuden at bygge et ishus og fylde samme med is om vinteren. Hansen var der i to år, hvorefter han opsagde pladsen og gik over til anden beskæftigelse. 

Generalforsamling den 28. februar 1898 i Nordby Andelsmejeri: Leverandørerne fik af overskuddet 2 ½ øre pr. kande. Bestyrer J. Hansen skulle føre regnskabet for 100 kr. om året. Man blev enige om at tegne forsikring for mejeriets inventar. 

I juni 1898 vedtog man på et bestyrelsesmøde at anskaffe vogn og hest som skal køre rundt i byen med de forskellige slags mælk samt fløde og smør.

Perioden 1898 – 1909

Sidst i august 1898 finder vi i et læserbrev en kritik af mælkevognens udsalg. Skribenten er meget fortørnet over, at vognen først betjener Badet, og så den vestlige del af Nordby, hvor man ofte oplever, at meget er udsolgt. Der peges på, at Badet kun er beboet i 3 – 4 måneder om året, mens de øvrige beboere findes året rundt i Nordby. Mælkevognens indførelse betød samtidig, at man ikke længere handlede hos mejeriudsalgene, således at disse nu er ophørt med at eksistere. Mejeriet opfordres til ”… at søge bedring indført på det her omhandlede område. Først, at man kan få, hvad man skal bruge og dernæst, at den kommer i ordentlig tid på formiddagen og ikke ved middagstid”. 

Mælkekørslen fra Nordby Mejeri, der hidtil har været besørget af arbejdsmand Hans Lange, vil fra den 5. i næste måned (juni 1899) blive overtaget af vognmand Anders Chr. Andersen. Han har gjort akkord med mejeriet for en sum af 725 kr., imod at han selv lægger hest til.

Dampbadeanstalt på mejeriet i januar 1902. 

Vi har før haft en badeanstalt, men prisen på 1 kr. pr. bad, var måske nok i den højere ende. Når et bad med fordel for mejeriet kan leveres for 10 øre, er der vist ingen tvivl om, at det kan løbe rundt.  

På Nordby mejeri er man i marts 1903 godt i gang med indretningen af kamre til varme bruse- og karbade.

20. februar 1903: Læge N. H. Anthonisen fremsender skrivelse med 100 underskrifter, hvori man anmoder om anlæggelse af en badeanstalt. Og den 27. februar overlades det til bestyrelsen at anlægge en badeanstalt på en praktisk og økonomisk måde, og finde frem til en passende ydelse.

Ydelse                          Pris 

Brusebad                      15 øre 

Karbad                          50 øre

Mejeriet stiller sæbe og håndklæde til rådighed

 + 10 øre pr. bad 

Mejeriet er i juli 1903 klar til at indvie badene. Et enkelt brusebad vil koste 20 øre og et karbad 75 øre, efter FU’s mening er priserne sat for højt, men mejeriets omkostninger ved indretning af badene er på 1200 kr., og disse skal jo indtjenes på nyt. Badene er åbne for damer om tirsdagen og fredag for herrer, hver dag fra 5 – 7 eftermiddag. Sæbe og håndklæde må man selv medbringe.