Mitfanoe
Fra Nordby havn 1831

   

Nedenstående opråb er en afskrift af, hvad der har været læst på kirkestævne, opslået på Birkekontoret og i Toldbodens lokaler i 1831.

Grønlandspakhuset, der omtales, lå på den pynt, som kaldes Pakhusbanken.

Drivningen af kreaturer fra og til Grøn­ningen er jo forlængst bleven en saga. 

”Da Stenværgernes Tilstand ved Fanø Havn aarlig forværres derved, at Strømmen bort­tager mere og mere Sandet omkring samme, bliver det nødvendigt i Tide at raade Bod derpaa, for at de Huse, der ligger nærmest ved Havnen ikke skal staa i Fare tor at ødelægges ved Vinterfloden.

I den Anledning anmoder undertegnede Nordby Sogns Beboere om at overtænke efterskrevne Punkter, der nærmere ville blive tagne i Overvejelse i en Samling, som med det første skal blive afholdt:  

1). Vi anser Skibenes Vinterleje paa det hidtil afbenyttede Sted for højst skadeligt, da Sandet derved løsrives og siden lettere af Strømmen bortskylles. Skibene vilde passende kunde holde Vinterleje i Nærheden af Grøn­landske Pakhus. 

2). Kreaturernes Driven frem og tilbage paa Stranden er i samme Henseende skadelig og bør derfor forbydes.

Værgerne beskadiges meget derved, at Folk stedse klatrer op og ned ad dem og spadserer paa dem. Dette bør alvorlig hæmmes, og en Mulkt bestemmes tor enhver, som gør sig skyldig deri, i hvilken Henseende Forældre bør bøde for deres Børns Forseelse. 

4). For at paase at intet foretages Havnen eller Værgerne til Skade, er det nødvendigt at engagere og lønne en Havnefoged. 

5). Til at dække Udgifterne herved samt for efterhaanden at samle et lidet Fond til Havnens fremtidige Istandsættelse vil det være rigtigt med en Havnekasse, hvortil ethvert Skib, der ligger i Vinterleje i Havnen, maatte bidrage noget for hver Kommercelæst. Denne Kasse skulde] underlægges nogle Bestyrere. 

6). For at have Strømmen til at forandre det Løb, som nu anretter mer og mer Skade, vil det være ønskeligt først at anlægge et Hoved ved Tømmerhvervet, og naar Erfaringen derefter viste, hvor Strømmen brød ind, maa der anlægges nok et Hoved, hvilke to Hoveder anses tilstrækkeligt til at lede Strømmen fra Strandkanten. 

7). Da Værgernes Istandsættelse ved Omgang kun bliver maadelig, foreslaas om ikke det kan ske ved lejede Folk under Opsynsmandens Tilsyn og Udgifterne dækkes efter Skatteansættelse.

 

Fanø, d. 5. Avgust 1831.”

 

Underskreven af Birkedommeren, Toldkontrollør Kapt. Winckler og 19 af de Havnen nærmest boende Beboere.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles