§ 1.

Havnens udstrækning er mod syd til en linie, som drages fra den søndre side af skipper L. Nielsens enkes hus, og mod nord, så vidt Søjorden rækker. 

§ 2.

Enhver til havnen ankommende skipper, som vil lægge til ved havnebroen, skal uopholdelig melde sig hos havnefogeden, forinden han lægger til, for af denne at erholde anvist plads. Havnefogeden skal have nøje tilsyn med, at ingen skipper henlægger sit fartøj på steder, hvor det vil være til hinder for trafikken, samt at skibet ej bliver liggende længere tid, end der findes nødvendigt for at losse eller lade. 

§ 3.

Den, som lægger til land i havnen eller ved broen, må føre et anker ud; den, som gør fast ved fortøjningspælene med kæde eller jerntov, må forsyne pågældende bolværk og pæle med klædning. Farvandet må ikke spærres med trosser eller kættinger, ej heller må ledige fartøjer eller både henlægges der, men farvandet skal være frit. 

§ 4.

Når et fartøj har erholdt anvist plads til lodsning eller ladning, da skal det snarest mulig begynde dette arbejde og senere, for så vidt vejrliget tillader, uafbrudt fortsætte samme, idet fartøjet i modsat fald på havnefogedens forlangende skal hales bort for at give plads for andre fartøjer.

Selv når arbejdet er begyndt og uafbrudt fortsat, skal fartøjet, når havnefogeden finder sådant fornødent, forhale bort til et andet sted, men har da fortrinsvis ret til at forlange et sådant anvist, hvor losningen og ladningen kan fortsættes.

Såfremt losningen eller ladningen, når vejrliget har tilstedet det, ikke er fuldført inden forløbet af 2 á 4 dage, må fartøjet i ethvert fald, når sådant forlanges for andre fartøjers skyld, vige den da indrømmede losse- eller ladeplads. Når fartøjerne i de givne tilfælde ikke straks forhales på forlangende af havnefogeden, påhviler det ham at sørge for, at forhalingen bliver udført, og skipperen er da pligtig til at erstatte de dermed forbundne udgifter. De fartøjer, som forhales, skulle ved dette arbejde være hinanden behjælpelige med deres mandskab. 

§ 5.

Ingen genstande, som er lossede eller skulle indlades, må henligge ved havnen eller på havnebroen uden havneudvalgets tilladelse. Vedkommende er derhos pligtige til, så snart forlanges, at bortskaffe det henlagte eller finde sig i, at det foranstaltes udført af havneudvalget på vedkommende ejers eller kommissionærs bekostning. 

§ 6.

Ny fartøjer må ikke bygges på havnens pladser, ældre ej rengøres, kalfatres eller på anden måde repareres uden efter havneudvalgets tilladelse og under de nærmere bestemmelser, som udvalget foreslår, og som approberes af sognerådet.

§ 7.

Ballast, sand, sten og deslige må ej udkastes af fartøjerne nogetsteds i havnen. 

§ 8.

Ved færgebroen må intet fartøj eller båd lægge til nærmere end en afstand af 14 til 15 favne. Hvad fiskerbåde angår, kan der henlægges 4 sådanne mellem færgebroen og havnebroen, dog ikke nærmere færgebroen end i 15 favnes afstand; de øvrige anvises der plads af havnefogeden. 

§ 9.

Når noget fartøj losser eller lader ballast, stenkul, kalksten, tørv eller deslige, må nøjagtig påses, at intet deraf spildes eller henkastes i havnen eller på broen. 

§  10.

Gamle, aftaklede fartøjer, der op lægges må ikke uden havneudvalgets udtrykkelige tilladelse, og da på det af dette anviste sted, blive liggende i havnen. Overtrædes denne forskrift, da bortskaffes fartøjet uopholdelig efter havneudvalgets foranstaltning på ejerens bekostning. 

§ 11.

Strander eller synker et fartøj på et sted, hvor det er til hinder for sejladsen på havnen, skal vedkommende ejer eller den, der i ethvert enkelt tilfælde måtte være berettiget til at handle på hans vegne, uopholdelig forlange det strandede eller sunkne fjernet.

Gøres der ikke uopholdelig af vedkommende ejer eller hans befuldmægtigede anstalter til vragets fjernelse, eller fortsættes dette arbejde ikke med den kraft, som havneudvalget i hvert enkelt tilfælde fordrer, da kan havnevæsenet forlange vraget optaget på ejerens bekostning; kendes denne ikke, og ej heller kan findes, realiseres det optagne til dækning af havnevæsenets udgifter. Opnås herved ikke fuld dækning, beholder havnevæsenet krav på restbeløbet, såfremt ejeren senere skulle findes.

§ 12.

Ingen må handle skødesløst med ild og lys ombord på noget skib. Når intet mandskab er ombord, skal ild og lys være forsvarlig slukket. Hvor der er mandskab ombord, må tændte lys kun haves i sikre og tætte lanterner. Ild til opvarmning må ikkun haves i forsvarlige ovne, og til madlavning ikkun i fartøjer, som have jernkabysser med ruf ovenpå dækket eller forsvarligt murede kabysser under dækket. Ild på kabysser må ikkun haves i tiden fra 21. marts til 21. oktober fra kl. 4 morgen til kl. 8 eftermiddag og i tiden mellem 22. oktober og 20. marts fra kl. 5 morgen til samme tid i efter eftermiddag. Ild i ovn eller kamin og lys i lanterne må kun haves i fra de ovennævnte tider indtil kl. 10 aften. Det skal efter omstændighederne være havneudvalget tilladt at gøre indskrænkning i denne almindelige tilladelse. Beg, tjære, malerolier og andre letfængelige ting må ej tages ombord, og i land kun på de af havnefogeden anviste steder. 

§ 13.

For så vidt havnevæsenet er i besiddelse af flåder, blokke, gier eller andre redskaber til afbenyttelse for de i havnen liggende fartøjer, og nogen ønsker at benytte sig heraf, skal han henvende sig til havnefogeden, der opkræver den afgift, der skal erlægges for benyttelsen, og som bestemmes af havneudvalget med approbation af sognerådet. 

§ 14.

Forinden losning eller ladning foretages, må skipperen have betalt havneafgifterne på toldkontoret.

§ 15.

Ingen uvedkommende må opholde sig på havnepladsen til hinder for den losning eller ladning, som der foregår, eller de arbejder, som foretages der. Enhver uvedkommende er derfor pligtig til på havnefogedens anmodning straks at forføje sig bort. 

§ 16.

Overhovedet har enhver, som befinder sig på havnens grund, at rette sig efter havnefogedens anvisninger. Tror nogen sig forurettet derved, kan han forebringe sagen for havneudvalget, men har imidlertid at efterkomme påbudet. Havnefogeden skal under udførelsen af sine embedsforretninger stedse være forsynet med et skilt eller andet tegn, hvormed hans stilling gøres synlig. På den anden side påligger det havnefogeden at behandle enhver med høflighed. 

§ 17.

Føreren af ethvert fartøj er ansvarlig for al den skade, af hvad navn nævnes kan, som han, hans mandskab eller fartøj måtte anrette på havneværkerne eller havnens inventariegenstande, hvad enten denne skade tilføjes af nærværende reglement eller på grund af mangel på almindelig agtpågivenhed, og erstatning kan om fornødent søges i selve skibet med tilbehør. 

§18.

Overtrædelse af de i dette reglement givne bestemmelser og opsætsighed eller fornærmelig adfærd imod havnefogeden eller havnens øvrige funktionærer straffes med bøder indtil 50 kr., for så vidt lovgivningens almindelige bestemmelser ikke måtte medføre højere straf. Alle bøder for overtrædelser af dette reglement tilfalder havnekassen; ligeledes beløb, som måtte indkomme i erstatning i henhold til § 17 for beskadeligelse af havneværkerne og havnens inventar.

§ 19.

I alle tilfælde, hvor der for overtrædelse af dette reglements bestemmelser ikke er tale om højere straf end bøder, eller hvor der handles om skadeserstatning, er havneudvalget berettiget til at bestemme og affordre vedkommende de summer, som skulle erlægges, men er de pågældende ikke tilfredse med havneudvalgets kendelse, afgøres sagen ved rettergang. Alle sager i anledning af dette reglement bliver, når der ikke er tale om højere straf end ebøder, at behandle som offentlige politisager.

Det tillades ikke, at den, som ifølge dette reglement har pådraget sig straf eller erstatningsforpligtigelse, bortrejser, førend han har rettet for sig eller stillet sådan sikekrhed, som for stedets øvrighed må anses for tilstrækkelig. 

§ 20.

Alle ældre reglementer angående ordens opretholdelse m.m. i Nordby Havn ophæves herved. 

Foranstående reglement stadfæstes herved 

Ministeriet for offentlige arbejder, den 5. januar 1895. 

Ingerslev

                      L. W. Wulff