Skipper, skibsreder og havnefoged Peder Clausen, f. 25. juni 1824, d. 20. februar 1887. Gift med Karen Mortensdatter, f. 31. oktober 1825, d. 6. januar 1899. Fører af skonnerten ”Ane Kathrine” og skonnertbriggen ”Cathrine”, reddede i december 1866 kaptajn og mandskab fra det engelske skib ”Hanne Codner” af Newcastle fra den visse død i Atlanterhavet. For denne dåd, der ikke havde været uden livsfare for redningsmændene, fik kaptajn Clausen fra den britiske regering en smuk dobbeltkikkert nedlagt i en elegant kasse med sølvplade, indgraveret med navn m.v.

Skipper, maler og havnefoged Peder Nielsen Svarrer, f. 26. december 1850, d. 19. december 1902.

Skipper, skibsreder og havnefoged Søren Brinck Hansen, f. 22. november 1820, d. 12. marts 1900. Hansen var en velstående mand, han var ejer og fører for mange skibe.  

Han var født 1820 som søn af styrmand Hans Peder Christensen. Som alle raske Fanødrenge kom han tidligt ud at sejle og gennemgik alle grader af sølivet, til han som skibsfører i 1849 lod bygge skonnertbriggen »Carl & Johanne« i Åbenrå, med hvilket skib han gjorde mange heldige rejser på Sydamerika, siden købte han et større skib, i 1870, briggen »Gustav«, der var på 235 R. T., var endvidere hovedaktionær i briggen »Cecilie« og barken »Fanø«, hvilke skibe han også selv førte en kort Tid.

Han var gift med Maren Åndersdatter, datter af skibsfører Anders Math. Nørby, og således svoger til skibsfører Math. M. Andersen.

Han døde 12. Marts 1900 på Sneumgård, der dengang ejedes af sønnen H. P. Hansen, men han ligger begravet i Nordby.

Han har stiftet et legat, stort 2.000 Kr., der bærer hans og hans hustrus navne, og var i nogle år sognerådsformand.

Foruden ovennævnte søn efterlod han sig en datter, som var gift med nu afdøde købmand Joh. Mathiasen i Nordby, hvilket ægteskab var barnløst.

I »Fanø Ugeblad« får han følgende om­tale:

»Den afdøde var udgået fra et småkårshjem og havde tidligt måtte sørge for sig selv, men derved havde han lært at stå på sine egne ben, den selvstændighed, der består i selv at tænke og selv at handle. S. B. Hansen blev med sine gode naturlige anlæg en ualmindelig dygtig mand, der med sin store energi i det praktiske livs forskelligartede sysler forenede en ualmindelig Ihærdighed og samvittighedsfuldhed under udførelsen af de arbejder, der blev ham betroet, hvilket skaffede ham tillid hos alle dem, han kom i nærmere berøring med. — Han blev skibsfører i en forholdsvis ung alder og var højt anset som sådan på grund af sin praktiske dygtighed og aldrig svigtende retsindighed, men på grund af de varme klimaers svækkende Indflydelse på hans ellers kraftige konstitution måtte han tidligt opgive sin stilling som skibsfører; derved kom han til at leve en række af år hjemme i sin fødeby, hvilket kom Nordby Kommune til gode i mange forskellige retninger. Det varede ikke længe, før han blev valgt ind i sognerådet, hvis formand han var i en række af år, var i lang Tid medlem af bestyrelsen for den herværende Skibsforsikringsforening, var kort sagt Initiativets mand og den ledende -  altid rolige og besindige -  ånd, hvor det gjaldt om at udrette noget godt eller bane vej for fremskridt i kommunen. 

Som det fremgår af det foranstående, var Hansen en »self­made man«, havde kun fået en tarvelig skoleundervisning og kom derved, som han så ofte udtalte, i livet til at føle, »hvilken Skade man har af at have lært for lidt«. Han indså, at vilde man lægge en god grundvold for kommunens fremtid, måtte man sætte al energi ind på arbejdet for ungdommens tileg­nelse af grundige kundskaber. Derfor tog han så virksom andel i oprettelsen af den herværende Navigationsskole (1860), der er bleven en af de betydeligste i hele landet, og derfor ar­bejdede han så ihærdigt for at få oprettet den kommunale realskole, der også i årenes løb er gået godt fremad, begge skoler med det formål for øje at dygtiggøre ungdommen til dens livskald og til den kamp for brødet, der kræver et bestan­digt større fond af åndelig udvikling. Hansen gik støt i gang med, hvad han interesserede sig for, og med godt humør.

Overalt og til enhver tid stod han til tjeneste med råd og dåd, når det gjaldt om at fremme kommunens udvikling el­ler komme den enkelte til hjælp. Derfor var han en søgt rådgiver i sager, der angik skibsbyggeri, fragtafslutninger o. s. v. foruden i mange private forhold. Han havde en stærkt udviklet retsfølelse og skyede ingen anstrengelse for at komme dem til hjælp, han syntes led uret . . . .«

Skibsreder, skipper og havnefoged Hans Mathiasen Clausen, f. 12. oktober 1822, d. 17. december 1885. Gift med Anne Cathrine Pedersdatter Clausen, f. 12. november 1820, d. 14. oktober 1902. fører og hovedejer af skonnert ”Anna”, der forliste 1854, galiasen ”Concordia”, og briggen ”Conrad”. Konstitueret forligsmægler fra 26. april 1873, forligsmægler fra 5. juli 1873 til død. Oprettede et legat: ”H. M. Clausen og Hustrus Legat”, til trængende enker i Nordby. Var med i bestyrelsen for Fanø Bombebøsse. Boede på Veservej 12. onkel til skibsfører P. H. Clausen, der også blev havnefoged.

Skibsfører og havnefoged Jens N. Hansen, f. 4. januar 1822, d. 18. december 1901.

02.02.1901 

Fhv. kaptajn og havnefoged, Jens Nielsen Hansen og hustru kunne i denne uge fejre guldbryllup. Kaptajn Hansen sejlede i sin tid på Vestindien og Brasilien med en skonnertbrig fra København, indtil synet tvang ham til at gå i land. Derefter blev han havnefoged i Nordby.

Koffardikaptajn, skibsreder og Havnefoged M. Pedersen, f. 1. september 1837, d. 25. juni 1914. Kom til søs i 14 års alderen, tog sin eksamen i Flensborg og sejlede som skibsfører fortrinsvis på Afrika og Brasilien. Han var en sjælden god og oprigtig mand, der så lyst på livet.

Skipper, skibsreder og havnefoged Peder Hansen Clausen, f. 27. november 1847, d. 6. april 1924. Fanøbogens forfatter. 

Med Clausen, som man altid var vant til at se færdes rundt omkring, er en af skibsførerne fra den tid sejlskibsfarten var i opgang og kulminerede her fra Fanø, gået bort. I sin tid ivrigt deltagende og interesseret i øens anliggender, med oprettelse af Skibsrederforeningen og Assurancefondet, indsamling til forskellig godgørenhed, ved festlige lejligheder, som grundlovsfester o. Lign., altid hjælpsom. Clausen skrev flere artikler om Fanøs historie og hans egen sejltid i Fanø Ugeblad. Til bygningen af logen ”Fanøs Haab” skænkede han en byggegrund. 

Han kom til søs i 14-års alderen og blev efter at have sejlet med forskellige skibe og fået sin styrmandseksamen i en ung alder fører af sin svigerfaders brig ”Johanne”. I 1875 byggede han tremastskonnert ”Sørine” og senere barkskibet ”Laura”, som han tilligemed andre skibe blev reder for da han forlod søen. Ind imellem førte han dog derefter nogle af skibene på mindre rejser, mens skipperen holdt en lille ferie. 

Han startede sammen med P. Chr Olsen og Morten Warrer ”Fanø Sømandsskole” i 1895 og drev den til 1908.

Havnefoged J. Sørensen, d. 1928, f. 31. maj 1865. tog eksamen fra Navigationsskolen som tyveårig, og sejlede herefter som styrmand med barken "Embla", senere kom han ombord i barkskibet "Union", hvor han var førstestyrmand i 9 år. Så blev han skibsfører på samme skib, men forliste skibet i Ostindien, ved en grundstødning på et koralrev. I 1903 trak han sig tilbage fra søen. I 1923 fik han stillingen som havnefoged, lagde en ære i at det første indtryk en rejsende fik af Fanø, skulle være god, så han holdt strikt orden på havnen. 

Med Sørensen er en mand af den gamle type gået bort. Han var en energisk natur, der ikke gav op på halvvejen, men lagde kræfterne i for at nå de mål, han satte sig. Kom man ham på lidt nærmere hold, opdagede man ret hurtigt, at der bag hans tilsyneladende lidt barske væsen gemte sig et godt sindelag. Vi tror at kunne sige, at han var mønsterværdig som havnefoged. Han holdt af, at alt var i orden, så det første indtryk, fremmede mennesker fik af vor by ved deres ankomst hertil, kunne være det allerbedste. Vi fik ofte en passiar med Sørensen, når vi færdedes på havnen. Sidste gang, vi talte med ham, var netop den dag, han blev færdig med at male alt træværket dernede.

Oscar Mørch † oktober 1943, 75 år. M. var født i Odense den 25. marts 1868. som søn af en rebslager, men sønnens hu stod til søen, og efter at have optjent sin sejltid, kom han ind på Fanø Navigationsskole med eksamen i 1898. herefter sejlede han et par år som styrmand hos svigerfaderen, kapt. P. Brinch, på ”Merdor”, som han selv blev fører af i 13 år. Senere var Mørch i belgisk og italiensk tjeneste. Hans bliv belv fyldt med mangeartede og sælsomme oplevelser. Det sidste skib han førte var ”Serse”. 

I 1914 sagde Mørch søen farvel. 

Han begyndte da som portier, først et år på Kurhotellet, senere 13 år på hotel ”Kongen af Danmark”. Hans udmærkede sprogkundskaber og hans repræsentative fremtræden gjorde ham selvskreven til en sådan stilling. Så blev Mørch brandfoged i 6 år og herefter 6 år som strandfoged. I 13 år var han havnefoged ved Nordby Havn. Mørch har været medlem af bestyrelsen for Nordby Brugsforening og Skibsrederforeningen.

Han vil erindres som en frejdig og glad mand, der altid var ved godt mod, med et smittende humør og en storartet fortæller om alle sine oplevelser. 09.10.1965

Lørdag den 2. oktober er fhv. havnefoged Nicolai Lorenc, Lods­vej, Nordby, afgået ved døden i sit hjem efter længere tids sygdom. 

Havnefoged Lorenc var født d. 11. oktober 1885 i Arkangelsk, og han kom som ganske ung mand ud at sejle med fanøskibet »Merdor«. Han blev påmønstret dette skib i Hamborg, og skibets fører var hans senere svoger, kapt. Oscar Mørck fra Nordby. Da han senere skulle på navigationsskole, tog han til Fanø, og her kom han til at bo hos fiskeskipper Hans Sonnichsen, og her lærte han sin hustru, fru Anna Lorenc, at kende. Da han havde taget sine eksaminer, tog han ud som styrmand i rederiet Lauritzen. Han fik senere ansættelse ved færgeriet og virkede her i en lang årrække, indtil han trak sig tilbage og fik overdraget hvervet som havnefoged ved Nordby havn.

Havnefoged Lorenc var en venlig og humørfyldt mand, som alle kom til at holde af, og sammen med sin hustru skabte han det hyggelige hjem på Lodsvej, hvor familie og venner altid var velkomne. . 

19.01.1989 

Kapt. Ove W. Svarrer, Hovedgaden, Nordby, er onsdag den 11. januar afgået ved døden på Centralsygehuset i Esbjerg, to dage før sin 72 års fødselsdag. Ove Svarrer var født i Nordby, som. søn af N. A. Svarrer og hustru fru Nina Svarrer, og han bevarede sin bopæl i dette hjem hele sit liv igen­nem, og han følte sig stærkt knyttet til sit hjem.

Ove Svarrer gjorde gen­nem en lang årrække tjeneste i rederiet A. P. Møller, hvor han tjente sig op gennem graderne og sluttede som skibsfører. Efter at han var gået i land fik han over­draget posten som havnefoged ved Nordby havn.

I de seneste år måtte Ove Svarrer gennem svære perioder med alvorlig sygdom, men trods dette så vi ham stedse som en glad og venlig mand, der var afholdt af alle, han kom i berøring med.

Nordby havns gæld var den 1. januar 1902 19.686,54 kr.

Havneafgiften nedsat 

I juni 1907 sanktionerede ministeriet et forslag om nedsættelse af bropenge for kaniner, fjerkræ og træuld, således at der fremtidig gives 1 øre pr. styk for kaniner og fjerkræ (tidligere 10 øre) og 2 øre for 100 p. træuld, tidligere 4 øre. 

389 17.06.1905 

regnskabet for Nordby havn i finansåret 1904-05 havde cirkuleret blandt medlemmerne og havde ingen noget imod at erindre. Det udviser, at havnen skyldte den 1. april 1904 20,769 kr. 14 øre og samme dag året senere 32,479 kr. 10 øre indtægter og udgifter for det sidst forløbne år balancerer med 6154 kr. og kassebeholdningen var ved årets udgang 2298 kr. 

Havnens regnskab for 1912 – 13 balancerede med 15.675,91 kr.

Havneregnskabet for 1914 – 15 balancerer med 25.538,39 kr. Afbetalt gæld: 2047,15 kr. 

Bropenge af frimærkepakker er ikke i overensstemmelse med havnereglementet. Men regnskabet godkendtes af sognerådet. 

Budget for Nordby havnevæsen 1916 – 17, der balancerer med 17.968 kr. 1 Øre, godkendtes enstemmigt. Der er stadig fremgang og der forventes et pænt overskud,

Havnen antages den 1. april 1916 at eje i alt 12.888 kr. og at skylde 8.160 kr. netteformue således 4.727 kr. 

I december 1914 havde apoteker C. F. Møller indsendt en ansøgning til sognerådet om delvis fritagelse for betaling af havnepenge til de varer han indfører til sin fabrik.

En lignende ansøgning forelå fra direktør C. Beck, O. Lassen og F. Beck, der planlagde at starte en konservesfabrik på Fanø.

Efter en længere diskussion i sognerådet vedtoges det, at der ikke blev bevilget noget bestemt, men at rådet vil stille sig velvillig overfor en ansøgning om refusion. Den anden ansøgning sendtes til havneudvalget. 

I 1914 skulle der komme et nyt havnereglement. 

I januar 1829 ansøgte havneudvalget om at lade havne- og bro-taksterne stige, for de flestes vedkommende med 50 %. Man henviste til at der mange steder i landet var foretaget en stigning på 100 %. Udvalgets ansøgning blev imødekommet. 

Havneregnskabet for 1920 til 1921 fremviste en balance på 26.279 kr., med et underskud på 2.000 kr.