Helt op til år 1900 drev næsten alle Fanøs beboere landbrug. Øens store gårde - der efter østdanske forhold - kun var ganske små - kunne have op til 5 - 10 køer, nogle ungkreaturer, 2 trækheste og indtil 40 får. Men dette var kun nogle få beskåret. Det normale husdyrhold var et par køer og 10 - 20 får. Jordtilliggendet var beskedent, måske 10 hektar, og som regel fordelt på et utal af småparceller. Størst ydeevne havde det frugtbare marskland mod øst, der da også den dag i dag er opdelt i talrige smalle strimler. Næstbedst var de store, sandede lavninger mellem klitterne, som ved en grundig jordbehandling og gødskning med tang, muslinger og fiskehoveder kunne give en ganske pæn høst af rug og byg. Kartoffelen dyrkedes mest i småhaverne, sammen med kål, ærter og bønner.
Ringest var klitjorden. Store dele af klitlandet lå længe hen som alminding, hvor enhver husejer havde ret til at sende sine får.
Du kan finde flere artikler relateret til landbrug her: