Hele efteråret 1821 havde der været storme over Nordsøen. Mange skibe forliste og mange sømænd fandt sit sidste hvilested her. Vestenvinden havde varet ca. 8 uger og kulminerede i dagene 3. – 5. november med usædvanlige store højvande.

Skipper Peder Hansen Brinch af Sønderho, der kom fra Amsterdam med sin galiot ”Aurora”, 56 KL., måtte søge nødhavn i Sønderho. Kuffen ”De twe Friend” af Holland og briggen ”Jan & Isabella” af England strandede på Fanø; besætningerne blev reddede.

Den 1. december 1821 indtræder den værste stormflod siden 1770 og vi kan i Ribe amtstidende læse om ødelæggelserne:

"Efter flere Dages Storm af S. V. og V. S. V., der tillige her ved Ribe holdt Floden temmelig høj, rejste sig 1. December om Eftermiddagen Kl. 3 en endnu sværere af S. V. og senere N. V.

Denne tiltog til henimod Kl. 6 og var da en virkelig Orkan, saa Havet nu steg til en frygtelig Højde. Vandet stod alenhøjt i flere Huse og anrettede en skrækkelig Ødelæggelse. Baade Tømmer, afbrækkede Stolper af sønderbrudte Huse og Husgeraad flød omkring paa de oversvømmede Gader. Langs Aaen og i den nordre Ende af Byen findes intet Hus, der jo har lidt mer eller mindre, ja nogle er saaledes medtaget, at de vanskeligt kan istandsættes før Sommeren. Møllerne har taget megen Skade, og Rækværkerne paa Broerne i Byen er enten ganske afbrækkede eller beskadiget, og den saakaldte Nybro uden for Nørreport er ganske omkastet.

- Endnu spørger man daglig sørgelige Følger af Stormen den 1. December. Langs Havkanten op drivende Vrag og Gods vidner om de mange Sømænd, der i Stormen maatte lukke sine øjne for sidste Gang.

Paa Fanø er flere af de Forulykkedes Lig opdreven”