Mitfanoe
Jagt ”Mette” af Sønderho” 1909

Jagt ”Mette” af Sønderho”


Den 3. december 1909 blev der sidst på dagen under en orkanagtig storm observeret et lille fartøj liggende for anker indenfor øen – tilsyneladende i stor fare.

Kl. 19:30 mødte stationens mandskab, dog var 2 sygemeldt, 1 var på rejse til Esbjerg og 2 på strandvagt. Den ene af de to sidstnævnte nåede at komme med, mens de øvrige fraværende erstattedes af andre erfarne Sønderho-søfolk.


soenderho-redningsbaad 2

Sønderho redningsbåd


Redningsbåden blev kørt til nærheden af det sted, hvor fartøjet var set, og kl. 22:30 var den i vandet. Der affyredes signalraket ”for at henlede de pågældendes opmærksomhed, ligesom der også afbrændtes 2 Strandingslys – No 2382 og No 2383”. Man nåede fartøjet efter en halv time, men på grund af høj sø og stærk søndenstrøm kunne man ikke få forbindelse med skibet. Kl. 6 om morgenen, aftog vinden, og 2 redningsmænd blev sat over for at afløse de 2 ombordværende, der var helt udmattede, efter at have stået ved pumpen hele natten.

Kl. 10:30 nåede redningsbåden med de 2 reddede vel i land i Sønderho havn – efter 12 timer i mørke, storm og regn og haglbyger. Det undsatte fartøj var jagten ”Mette” af Sønderho på rejse fra Esbjerg til hjemstedet.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles