Et storslået og varieret landskab
Plantelivet på Fanø's klitheder
Et storslået og varieret landskab
I småklitterne, som sandet har dannet bag små forhindringer, finder plantevæksten efterhånden fodfæste. Græsarter som hjælme og marehalm dæmper sandets fygning ved at skabe mere læ. Begge græsser kan tåle og kræver periodevis tildækning med sand – de vokser sammen med klitten. Klitterne længst mod vest kaldes ”den hvide klit”, hvorimod klitterne med den tætte pels af hjælme, kaldes ”den grønne klit”. Mod øst afløses ”den grønne klit” af ”den grå klit” – et plantesamfund på meget mager bund. Som en naturlig afslutning på ”den grå klit” indvandrer hedelyngen og området betegnes nu som klithede.
Klik på billedet for at se det i stor størrelse
Klik på billedet for at se det i stor størrelse
Klitheden repræsenterer en naturlig afslutning på klitternes vegetations- og jordbundsudvikling. Den er i højere grad end de øvrige klitsamfund et stabilt plantesamfund og danner efterhånden et sammenhængende humuslag. Klitheder afviger i udseende ikke meget fra andre heder. Tyttebær og melbærris findes dog aldrig, hvorimod gråris er almindelig forekommende. Dværgbuske præger hedevegetationen. Revling findes spredt i den grå klit og bliver mere almindelig længere inde i landet. I den såkaldte ydre klithede vokser revling sammen med gråris, og her findes også mange af de arter, vi træffer i den grå klit, bl.a. kællingetand, smalbladet timian, bidende stenurt og smalbladet høgeurt. Humusdækket er tyndt, og jorden er knap så sur og næringsfattig som klitheden længere mod øst. Længere inde begynder hedelyng at vokse. Jorden er nu så udvasket, at hedelyng kan trives. den mere sure jord med pH ned til omkring 4,3 bevirker, at den biologiske nedbrydning af dødt plantemateriale er så langsom, at der udvikles et tykkere humuslag. Vi er nu i den indre klithede.
Revling og lyng i hver sin lille plet, isprængt græsser og sand-hjælme.
Klitheden sydvest for Skovlegepladsen har Revling og hedelyng som hovedplanter samt laver, men i fugtige lavninger afløses de af klokkelyng, mosebølle, pors og pil. Hvor grundvandet står højt, får klitheden karakter af hedekær med blåtop, star- og sivarter. I og omkring søerne findes tvepibet lobelie, og flere arter af insektædende planter.
Revling med bær
Gå til top