Plantelivet på Fanø's Klitheder
Hedelyng
Calluna vulgaris
Denne er kort, 4-fliget, rosa, med 8 støvblade og en lang griffel. Blomstrer august / september.
FOREKOMST Heder, klitheder
LEVEVIS
Hedelyng er en stedsegrøn dværgbusk med en opstigende og halvkugleagtig vækstform. Barken er først grøn eller lysebrun med fine hår. Senere bliver den brun med tynde striber, og til sidst er den gråbrun og skaller af i strimler. Knopperne sidder skjult under løvbladene. Bladene er meget små, nåleformede, korsvis modsatte og næsten taglagte. Bladrandene er indrullet opad. Randen er hel med fine hår. Ved bladfæstet findes to spidse, nedadrettede sporer. Blomsterne sidder i et endestillet aks. De er klokkeformede med violetrødt bæger og krone. Duften er fin og krydret. Frugterne er kapsler med mange frø, som spirer villigt på udpint og rå jord.
Rodnettet består af mange, højtliggende og meget seje hovedrødder, der forgrener sig til et tæt rodfilt. Busken er afhængig af at få samliv med én eller flere svampe. Det kaldes mycorrhiza, svamperod. Planten er morr- og aldannende, endog på lerjord. Hedelyng er en værdifuld trækplante for honningbier.
Lyng kan danne stødskud. Det er denne egenskab, der gør at lyngen kan forynges ved slåning eller afgræsning med f.eks. kreaturer
En hedelyng-plante har en begrænset levetid – 25 til 30 år – og gennemlever en række faser
Først en pionerfase af tre til seks års varighed, hvor planten udvikles fra en pyramideformet til en grenet, halvkugleformet busk, og hvor den kun blomstrer sparsomt.
Dernæst følger en opbygningsfase, som varer til planten er ca. 15 år gammel, hvor den er tættest og lyst grøn, og blomstrer kraftigt.
Så en moden fase indtil planterne er 20 – 25 år gamle, hvor forgreningen bliver mindre regelmæssig og bladene vissent grønne, og hvor der er tendens til, at de midterste, ældste grene begynder at sprede sig og tillade mere lys at nå jordoverfladen.
Og endelig den senile fase, hvor de midterste grene begynder at dø, og hvor der dannes en åbning midt i planten. Endnu i nogle år kan planten forblive i live, nu med nedliggende grene, alt imens andre arter koloniserer åbningen (laver, mosser, bølget bunke, revling).
Fra: Vegetationsøkologi, Gyldendals Forlag, 2006.
FORVEKSLING Hedelyng kan med sine skælagtige blad og lange lilla blomster, ikke forveksles med andre arter.
Lyngheder plejes med en kombination af rydning, græsning, slåning og afbrænding for at forny lyngen og modvirke tilgroning med træer og buske
Hedelyng anvendtes tidligere til en lang række formål, fx til foder, brændsel, sanddæmpning. og isolering. Desuden til optænding af ovne, såkaldt ”lysning”. Her ses en Fanøkone ved ovnen.
Mykorrhiza eller svamperod er den symbiose mellem en svampeart og rødderne af en planteart, der er reglen mere end undtagelsen i naturlige plantesamfund. Svamperod er vigtig for kontinenternes planter og man regner med at 85% af plantearterne inkl. træerne får forbedret deres carbonoptagelse pga. svamperod.
Man ved i dag, at plantens hovedfordel af samlivet er en øget optagelse af fosfor. Det er et stof, som normalt er bundet til calcium i forbindelsen råfosfat. Den er så godt som uopløselig i vand, og det er derfor ikke muligt for planterne at optage fosforet. Men svampen forsyner desuden planten med andre, mineralske stoffer som f.eks. kvælstof, kalium, magnesium og kobber. Dertil kommer, at svampen beskytter rødderne mod angreb af andre svampe eller nematoder. Helt ny forskning viser, at den del af svampens mycelium, som er uden for rødderne, oplagrer lige så meget organisk bundet kvæltof, som findes i den samlede mængde rødder tilsammen[.
Til gengæld forbruger svampen mellem 5 og 20% af plantens nettoproduktion. Og dog er der også her noget vigtigt at notere sig, nemlig at svampen virker som transportkorridor for udveksling af sukker, vitaminer og plantehormoner mellem individer af forskellige arter. Der kan være grund til at betragte et plantesamfund som f.eks. en skov som ét sammenhængende system med de fælles mykorrhizaforbindelser som bindeled.
Lynghede
Hedeafbrænding. Foto Søren Vinding.
Frøspiringen fremmes af brand. Hedelyngen danner hvert år op til 1 million frø per kvadratmeter. Frøene spirer bedst efter en opvarmning til cirka 80 grader. Derfor holdes lyngheden ung og vital gennem tilbagevendende afbrænding.
Omkring hver 15. år skal man afbrænde heden, og selvom det kan se voldsomt ud med orange flammer og tyk røg, så er det faktisk for hedens bedste. Hvis heden ikke bliver plejet vil lyngen nemlig dø ud efter 25 til 40 år, og andre planter som pile- og nåletræer vil skyde op over alt. Og til sidst vil heden være forvandlet til skov.