På tur fra Pakhusbanken til Batteriet
En af de første dage i juni 2011 gik jeg turen, og fulgte kystlinjen ud og turen tilbage gik en 10 – 15 meter inde i land, bagved rørskæret. Vejret var overskyet men solen bagte alligevel igennem, så det var varmt og med en vind fra sydøst. Området rummer lige fra overdrev, strand, kystlinje til vade.
Jeg har ikke på nær fotograferet alle planter der er i området, men vil gerne her præsentere et lille udvalg.
Planter på turen:
Lancet vejbred |
Almindelig Kongepen |
Gul snerre |
Strandarve |
Strand Vejbred |
Marehalm |
Hjælme |
Vadegræs |
Tagrør |
Almindelig Kællingetand |
Strand-fladbælg |
Torskemund |
Græsbladet Fladstjerne |
Rød kløver |
Almindelig røllike |
Gåse-potentil |
Almindelig Stedmoderblomst |
Muse-vikke |
På samme sted finder vi Almindelig Kongepen, Hypochoeris radicata.
Almindelig Kongepen hører til kurvblomstfamilien. Stænglerne er bladløse og kun behårede for neden. Bladene sidder i en roset af fjerfligede, ruhårede blade. Blomsterkurvene har gule, tungeformede enkeltblomster med blomstring fra juni til august. Frugten er en nød med fnok og næb.
Rodnettet består af en kraftig, lodret rodstok, som bærer forholdsvis få, men dybtgående siderødder
Gul snerre (Galium verum) kaldes også Jomfru Marias sengehalm eller Mælkeløbeurt.
Gul snerre lige inden blomstring i juni til august.
Gul snerre hører til Krapfamilien. En 10 – 60 cm opstigende til opret plante med svagt firkantede skud. De smalt linjeformede blade sidder 6 – 12 i krans. Blomsterne sidder i ende stillede, stærkt grenede blomsterstande. Frugtens to smånødder er glatte. Rodnettet er dybtgående og jordløsnende.
Gul snerre udsender en krydret honningagtig duft, da den indeholder kumarin. Duften mærkes især lige før regn. De søges af mange insekter. Gul snerre er værtsplante for planteædende insektlarver som fx snerresværmerens.
Gul snerre er virksom mod hudlidelser samt mave og tarmkatar. Den har været anvendt som sårmiddel og mod hugormegift og andre forgiftninger. Virker mod gigt, krampe, nyresten og mildner epilepsi.
Jomfru Marias sengehalm fordi man troede, at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed. Før kristendommen regnedes blomsten for hellig og viet gudinden Freja, der er kærlighedens, ægteskabets og hjemmets gudinde, og derfor blev blomsten lagt i sengen under fødende kvinder.
Planten indeholder et enzym, der får mælk til at løbe sammen. Det latinske vérum betyder mælkeløbeurt.
Roden er blevet brugt til at farve linned knaprødt og blomstertoppen til at farve gult og olivengrønt med.
Nede på stranden ved Pakhusbanken finder vi Strandarve (Honckenya peploides), hører til Nellikefamilien, og danner tæpper i sandet. Stænglerne er krybende med oprette, blomsterbærende spidser. Bladene er sukkulente, modsatte, ustilkede og ægformede med hel rand og stikkende bladspids. Begge bladsider er gråligt græsgrønne. Blomstringen sker i juni – juli. Kronbladene er hvide og afrundede mod spidsen. De enkønnede blomster sidder enligt i bladhjørnerne. Hanblomstens 5 kronblade er længere end bægerbladene, mens hunblomsternes er meget kortere. Frugterne er trerummede kapsler med få frø.
Rodnettet består af krybende og tæt forgrenede jordstængler og dybtgående, slanke pælerødder. Strandarve er en af pionerplanterne på stranden. Med hjælp fra udløbere, udvikler den langstrakte kloner, som binder sand effektivt. Strandarve ser ud til at modstå selv, at være dækket af flyvende sand.
Syrefamilien. Kraftig plante med furet ofte lidt rødlig, opret og stiv.
Lange lancetformede blade, der er stærkt krusede i randen.
Lang blomsterstand af små grønlige blomster i tæt stillede kranse.
Frugten er en nød.
Flerårig. Efter frugtmodningen i sensommeren bliver de visne og brune frugtstande stående vinteren over (vinterstandere). Frugterne spredes, når vinden rusker i planten.
Vejbredfamilien. Strandvejbred er en grågrøn rosetplante med kødede, linjeformede blade og små, brune blomster i langskaftede aks.
Bladene kan være sortplettede og fjernttandede.
De 4-tallige blomster har hindeagtig krone med håret kronrør. Støvtrådene er lysende gule.
Frugten er en buddike.
Lag af klæg langs kysten
Udsigt fra vaden ind mod rørskæret
Sandbanke med marehalm
Sand-Hjælme (Ammophila arenaria), er en flerårig græsart med en tueformet, men senere også fladedækkende vækstform. De grundstillede blade er delvist indrullede og linjeformede med fint tandet (skarp) kant og lang spids. Begge bladsider er lyst blågrå. Blomstringen sker i juli – august, hvor man finder blomsterne samlet i småaks, der tilsammen danner en næsten hvid, endestillet dusk. Frugterne er nødder.
Rodnettet består dels af lange, underjordiske stængler og dels af trævlede rødder fra knæene på jordstænglerne.
Cikaden lever på/af hjælmen, og løvgræshoppen synger fra toppen af planten.
Forskelle mellem Sand-Hjælme og Marehalm:
|
Sand-Hjælme |
Marehalm |
Blomsterstand |
Dusk |
Aks |
Blade |
Blade grønne/grågrønne, ofte indrullede |
Blade, blågrønne, sædvanligvis ikke indrullede |
Vækstform |
Tueformet vækst – men ofte med lange udløbere fra tuen |
Bestand dannende ved krybende jordstængel, ingen tuer |
Skedehinde |
Lang tilspidset. |
Ganske kort, ca. 1 mm lang, randhåret |
Der arbejdes på havet
Vadegræs (Spartina townsendii)
· Ændring af habitattyper og dermed især en trussel mod vådområder, saltmarsk og vade.
· Tab af værdifuldt habitat for migrerende fugle samt vadefugle. Når vaden forsvinder, forsvinder fødegrundlaget for mange fugle – især for fugle der lever af hvirvelløse dyr som muslinger, sandorme, snegle og krebsdyr, der lever i mudderet på vaden og langs kysten.
· Fortrængning af oprindelige plantearter og dermed en mindre artsdiversitet. I Danmark er det især kvellervaden, der forsvinder i takt med at Vadegræsset breder sig.
Tab af habitat til fiskeyngel der lever på lavt vand.
Kilde: Naturstyrelsen.
Tagrør hører til græsfamilien med en tæppedannende, men opret vækst. Stænglerne er først blågrønne, men de bliver snart grågrønne. De er opdelt i afsnit med markante led (”knæ”), som hver bærer et af de spredte blade. Bladene er flade, hårløse og grågrønne med hel, men skarp rand. Bladskeden er åben og lukker sig ikke omkring stænglen. Blomstringen sker i august – september, hvor man ser de mange, violette småaks samlet i en endestillet top. De nedre aks er som regel hanlige, mens de øverste er tvekønnede. Frugterne er nødder.
Rodnettet består af krybende, underjordiske stængler, som bærer de grove trævlerødder. Fra hver knæ på jordstænglerne kan planten danne et nyt overjordisk skud. Tagrør er i udpræget grad bestand dannende og breder sig med karakteristiske grove flere meter lange udløbere, der både kan være underjordiske og jordstrygende på overfladen.
Fanøkoner i gang med tækkearbejdet
”Som køer i regnvejr vender enden den samme vej, vender rørene i blæsevejr alle bladene samme vej. Hvis bladene prøvede at stritte imod vinden, ville de hurtigt blive flænsede, så udsatte planterne står. Alle bladene har en lang bladskede, der omgiver stænglen. Når det blæser, drejer skederne blot rundt om stænglen uden at gå itu. I det hele taget har tagrør en fantastisk god tilpasning til vinden: De er så smidige, at de bøjer sig for vinden. Deres rørkonstruktion gør dem så stærke, at de ikke knækker, men rejser sig igen”. Fra bogen ”Historien i blomsten”
.
Almindelig kællingetand (Lotus corniculatus). Hører til Ærteblomstfamilien. Almindelig kællingetand har en nedliggende til opstigende vækstform, men uden udløbere. Stænglen er mere eller mindre kantet. Bladene er spredte og trekoblede med ægformede, helrandede småblade. Begge sider er glatte og græsgrønne. Blomsterne ses i juni-august, og de sidder i endestillede skærme med 4-7 blomster i hver. De gule blomster er bygget, ganske som man kender det fra andre ærteblomst-planter. Frugterne er smalle bælge med hårdskallede nødder.
Almindelig Kællingetand har symbiotisk samliv med knoldbakterier. Det sætter den i stand til at forsyne sig med kvælstof fra luften. Rodnettet er dybtgående og meget stort.
Strand-Fladbælg (Lathyrus japonicus)
Strand-fladbælg hører til Ærteblomstfamilien.
Strand-fladbælg har en underart ved navn Klit-fladbælg (Lathyrus japonicus ssp. Acutifolius). Strand-fladbælg er en flerårig plante med en opstigende, klatrende vækst, der også kaldes Strandært og ofte danner sammenhængende bevoksninger, idet den nede i sandet har et vidt forgrenet system af tynde jordstængler. Stænglerne er kantede, grågrønne, og som regel med blålig dug. Bladene sidder spredt, ligefinnede med 3 – 5 par småblade. Bladspidsen er en slyngtråd, der kan være forgrenet. Småbladene er ovale og læderagtige med hel rand. De rødviolette, uregelmæssige blomster sidder samlet i små klaser fra bladhjørnerne. Det øverste kronblad (fanen) er størst og omslutter de to sidestillede (vinger), der igen omslutter de to nederste, der er vokset sammen i spidsen (kølen). Frugten er en bælg med mange frø. Frugterne er aflange og flade bælge, som åbner sig med to klapper, hvorefter de mange frø frigives. Frugterne indeholder myresyrederivater, som gør dem giftige.
Rodnettet består af en krybende jordstængel med en dybtgående pælerod og kraftige siderødder. Planten har symbiose med kvælstofsamlende knoldbakterier på rødderne.
Torskemund (Linaria vulgaris) hører til Vejbredfamilien. Torskemund er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til opret vækst. Stænglerne er hårløse og runde i tværsnit. Bladene er kransstillede for neden, men spredtstillede op langs stænglerne. De er linjeformede og helrandede med en meget kort stilk. Blomstringen sker i juli-september, hvor man finder blomsterne samlet i endestillede, meget kompakte klaser. Hver enkelt blomst er uregelmæssig og 5-tallig med en tolappet overlæbe og en trelappet underlæbe samt en lang spore underneden kronen. Kronbladene er lysegule med en orangerød pukkel på underlæben. Frugterne er runde kapsler med mange frø.
Rodnettet er dybtgående med en spinkel hovedrod og talrige, fine trævlerødder. Planten danner underjordiske udløbere, sådan at den kan blive bestand dannende. Nektaren i de tæt lukkede læbeblomster kan kun udnyttes af tunge eller meget langsnablede insekter (humlebier og sommerfugle). Planten er rig på flavoner
.
”Torskemund har fået sit navn p. gr. a. blomstens form. Det er en maskeblomst med meget tykke læber. Når man trykker den på mundvigene, åbnes munden i et vældigt gab. Dette sammen med den lange spore, der kan lige en skægtråd, giver blomsten en umiskendelig lighed med et torskehoved.”. Fra bogen ”Historien i blomsten”.
Græsbladet Fladstjerne er en spinkel, grenet urt med firkantet stængel og modsatte, linie- til lancetformede blade med randhåret grund. Blomsterstanden er en åben kvast af 5-tallige, hvide blomster med dybt kløvede kronblade, som er af længde med bægerbladene. Blomsten har desuden 10 støvblade og 3 grifler. Dækbladene er hindeagtige og randhårede. Frugten er en kapsel med 6 tænder.
Rød kløver (Trifolium pratense), hører til Ærteblomstfamilien.
Rød kløver har en opstigende eller helt opret vækst. Stænglerne er fint hårede og let furede. Bladene sidder spredt, og de er trekoblede med elliptiske småblade, der har hel rand. Oversiden er grågrøn med lyse aftegninger, mens undersiden er ensartet grågrøn. Hvert blad har to skedagtige, lysegrønne fodflige. Blomstringen sker i maj-september, og den består af lyserøde til karminrøde, smalle ærteblomster, der sidder samlet i endestillede hoveder. Frugterne er rette bælge med 1 til tre frø.
Rodnettet er dybtgående og kraftigt. Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, og det betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvad der gør den til en god foderplante. Rød-Kløver bestøves af honningbier og humlebierog er en god biplante.
”Engelsk græs trives på steder, hvor der ofte bliver vandmangel. Det klarer den dels ved at have rødder, der går dybt i jorden, og dels ved at spare på vandet. Den har tykke blade, der virker som vandreservoir og samtidig nedsætter den fordampningen med et vokslag på bladene. Voksen giver i øvrigt bladene et blåligt sker. På de tørre steder undgår den automatisk konkurrence fra højere og kraftigere urter, som kunne skygge den væk.” Fra bogen ”Historien i blomsten”.
I Vestjylland kaldes Engelsk græs for ”Mandeldrenge”.
Forskellige græsser
Almindelig røllike (Achillea millefolium) har stiv, opret vækstform. Stænglen er sej og lidt håret. Bladene er lancetformede og 2-3 gange fjersnitdelte (millefolium betyder tusindbladet og hentyder til de karakteristiske blade på planten). Blomstringen sker juni- september. Blomsterne sidder i en tæt halvskærm, hvor småkurvene er 3-4 mm brede med 4-5 hvide eller sjældnere: lyserøde randblomster. Planten producerer mængder af spiredygtige frø hvert år.
Rodenettet består af krybende jordstængler og talrige trævlerødder. Planten indeholder stoffer, som virker sveddrivende, blodtryksænkende, betændelseshæmmende, febernedsættende, og stimulerende på fordøjelsen. Herudover virker indholdet beroligende og vanddrivende.
Gåse-Potentil (Potentilla anserina) er en tæppedannende, lav staude med krybende vækst. Stænglerne er først røde, men bliver senere grønne. Planten danner talrige, nedliggende og rodslående udløbere med røde stængler. Bladene er uligefinnede med mørkegrøn-grågrøn, tæt håret overside og sølvhvid underside. Blomstringen sker i juni-august. Blomsterne sidder enkeltvis, og de er gule med 5 kronblade. Frugten består af en opsvulmet blomsterbund med små nødder (omtrent som hos Jordbær).
Rodnettet består af dybtgående trævlerødder.
Overdrev til nord
Rørskær
Udsigt ind mod Nordby
Mange steder langs kysten findes opskyl af skaller.
Almindelig Stedmoderblomst (Viola tricolor) er en enårig urt med en opstigende vækst. Stænglerne er glatte og ofte forgrenede. De bærer spredte blade, som er smalt ægformede med bugtet rand. Hvert blad har store, bladagtige fodflige, som er lancetformede. Oversiden af blade og fodflige er græsgrøn, mens undersiden er lidt lysere. Blomstringen sker i maj-september, hvor man ser de uregelmæssige blomster sidde nikkende og endestillet på særlige skud. Blomsterne har i reglen to violette, to lilla og et gult kronblad. Frugterne er kapsler med mange frø.
Rodnettet består af én eller nogle få lodrette hovedrødder, som bærer forholdsvis få siderødder.
Beder vi damerne om at rejse sig, hvad ser vi så? Først steddøtrene – de skal jo ud at arbejde og hjælpe med middagen. Minsandten om de ikke har siddet og krøbet sammen om én grøn stol. Døtrene skal have pudret næsen inden middagen – ud med dem. Se, de havde hver sin stol. Endelig er middagen færdig, og den store tykke stedmoder rejser sig. Tænk, hun har siddet og bredt sig over to stole.”
Fra bogen ”Blomsten i historien”.
Muse-vikke (Vicia cracca). Musevikke er en klatrende eller nedliggende plante med kantet stængel, ligefinnede blade og lange klaser af blåviolette blomster. Hvert blad har 8-10 par lancetformede, silkehårede småblade og en slyngtråd i spidsen der kan blive op til 100 cm, som planten bruger til at hæfte sig fast til andre planter.. Blomsten har ærtekrone med en fane, hvis negl og plade er omtrent lige lange. Frugten er en brunlig bælg. Musevikke har kraftige underjordiske udløbere.
Muse-vikke styrker mælkeproduktionen hos ammende kvinder.
Grønningen
Ved Fanøs nordkyst ud mod sejlløbet til Esbjerg ligger et særegent marskland på ca. 410 ha. Det var Grønningerne, Oddens Grønning og Byens Grønning, som helt fra 1741 har været fælleseje for lodsejerne i Nordby sogn. Det var ikke alene landbrugsejendomme, der havde græsningsret på Grønningen for deres kvæg, denne ret var sikret så at sige enhver ejendom ved Odden, hvoraf mange havde 1-2 køer. Desuden havde lodsejerne ret til på Grønningen at skære tørv til de stråtækte huses mønning.
Til at drive og vogte kvæget var ansat en hyrde ”æ hjøwer-mand”, som havde en knægt ”æ hjøwerdreng” til hjælp.
Når vandstanden ved aftenstid - en time før hjemdriften skulle foregå - var passende, sendtes hjøwerdrengen ind til byen for igen at lade hornet varsle, at køerne skulle hentes ved stranden.
Disse afleveringer og afhentninger af koholdene ved stranden har frembudt et broget skue af kvinder og børn i nationaldragt, som nok kunne tiltrække gæsters og turisters opmærksomhed, ligesom hjøwerhornets tuden i gaderne også påkaldte forundring. Til lønning af hyrden og til vedligeholdelse af hegn m. v. ydede man for hver ko en afgift til »Oddens Kasse«. Kodriften ad byens gade kunne jo nok efterhånden blive til stor gene for beboerne, og da landevejsgaden i 1866 blev brolagt måtte Oddens Kasse bidrage til omkostningerne.
Da bebyggelsen ved Odden blev mere bypræget, ønskede man kodriften bort fra gaden og i 1904 blev samlingsstedet for Hjøweren flyttet fra stranden til vest for Klauses Bjerg, og herfra blev der anlagt en direkte, hegnet vej gennem klitterne ud til Grønningen. I 1952 ophørte den gamle form for Hjøweren. Køerne drives ikke mere ud og hjem hver dag, men bliver malket på Grønningen.
Gravning efter sandorm
Mangt en Fanøkone har trasket den samme vej som køerne for at komme ud til vaderne og grave efter orm til linefiskeri.
Pakhusbanken
Pakhusbanken har naturligt fået sit navn fordi, der i ældre tid var opført flere pakhuse på stedet. Den første gang vi hører det omtalt er i forbindelse med Niels Jacobsens overtagelse af Fanø Krogård.
Niels Jacobsen overtager kroen
Efter Hans Ditlev Dams død overtager stedsønnen Niels Jacobsen kroen og får 6. november bevillingen overført til sig. Han søgte samtidig om bevilling til "Brændevinsbrænding med ½ Td. Kedel", men fik afslag.
Den 2. oktober 1798 får han bevilling på handel, den første af sin art på Fanø, og bevilling på færgefart mellem Fanø og Strandby.
Niels Jacobsen bliver senere strandingskommissionær for Fanø og Vester Herred, hvis forstrande han sammen med skibsreder Peter Thomsen, Sønderho, o. fl. I flere år forpagtede.
Efterhånden bliver han også en betydelig skibsreder og handelsmand med store pakhuse på Fanø og I Varde. Sendte også skibe på robbe-fangst i Nordishavet. Han var næsten i stand til at sætte hele Fanø's befolkning i arbejde.
Foruden de skibe han selv ejede eller havde størsteparten i, tog han gerne anparter i ethvert skib, hvor han havde tillid til skipperen. Hans navn som forretningsmand var kendt både i ind- og udland. Hans foretagsomhed gavnede ikke alene Fanø men også omegnen på fastlandet. Under krigen 1807 - 1814 samlede han, der begyndte uden kapital, sig en betydelig formue.
1 Pakhus, nørom ved Odden, til Købmandsgods (25 ½ X 10 ½ ) |
540 Rdl. |
Det store Pakhus norden for Odden, deraf de 5 sønderste Fag til Værelser og Bageovn, de 2 nordligste til Kammer og de 11 mellemste til Brændsel, Tømmer og Port (44 ½ X 16 ½ ) |
1290 Rdl |
Her blev også opført et trankogeri, som var blevet flyttet hertil fra Hjerting,
Forsvarsværker
87.
Croqui
af Pakhuusbatteriet paa Fanøe
anlagt Aar 1801 efter Commandeur Stubs Angivelse, til Forsvar for Nordbye Havn.
1. Batteriet er aabent i Ryggen, Pallisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, forefindes ikke.
2. Det er monteret med:
1 stk. 8 pundig Kanon paa Skibsrapert med Slæde.
1 stk. 4 pundig ” Skibsrapert.
1 stk. 12 pundig Haubits paa Blok.
3. Ammunitionen giemmes deels i Kiøbmand Jacobsens Pakhuus, deels i Nordbye Kirke.
4. Skildvagten udsættes fra Vagten paa Peder Jansens Batterie.
5. Besætningen, som er af Øens Beboere, ligger i Nordbye.
6. Ovn til gloende Kugler forefindes ikke.
88.
Croqui
af Peder Jansens Batterie paa Fanøe
anlagt Aar 1807 under Opsyn af Capitainlieutenant Winckler, for at forsvare Indløbet til Nordbye Havn.
1. Batteriet er aabent i Ryggen, Pallisader, Stormpæle, Barriereport, Broer, forefindes ikke.
2. Det er monteret med:
5 stk. 8 pundige Kanoner paa Skibsraperter.
1 stk. 4 pundig Kanon ”
2 stk. 12 pundige Haubitser Kanoner paa Blokke.
3. Ammunitionen giemmes paa Batteriet i en Hytte af Bræder, bedækket med Græstørv, det større Forraad i Kirken.
4. Vagten holdes i en Hytte af Bræder, bedækt med Græstørv, paa Batteriet.
5. Besætningen, som er af Øens egne Beboere, ligger i Nordbye.
6. Ovn til gloende Kugler forefindes ikke
Kilder
Hjemmesiden Fugle og natur http://www.fugleognatur.dk/
Wikipedia
Diverse floraer
Historien i blomsten. Karen Agersnap og Jan Kjærgaard Jensen, Biologiforbundet.
Billeder fra Nordby og Sønderho Sognearkiver