Vink for kokke i sejlskibe
Vink for kokke i sejlskibe.
FANØ UGEBLAD NR. 5 - TORSDAG DEN 30.1.1992
Vink for kokke i sejlskibe.
Når man læser autentiske beretninger om sejladser med de gamle sejlskibe, får man et levende indtryk af, hvor stor en rolle maden og måltiderne må have spillet i den ofte meget hårde tilværelse om bord, hvor kokkens opfindsomhed kunne være et af de få lyspunkter i en ellers meget ensformig tilværelse. Nedenstående artikel indeholder nogle gode råd om, hvorledes kokken kunne få det bedste ud af provianten:
At velværet om bord i et skib, især på lange rejser, for en stor del beroede på kokken, er sikkert nok, ligesom også i sanitær henseende meget er afhængig al" madens tilberedelse. Er et skib godt udrustet, så gælder det om at passe på så betids og holde sådant hus med provianten, så det ikke alene kan slå til, men at der også kan serveres lige så god mad i slutningen som i begyndelsen af rejsen. En dygtig kok vil altid se at holde sine sager rene og al ting i orden, hvilket ikke er så vanskeligt, når man kun tager alt på rette måde og især bruger sig fra morgenstunden af. På de fleste sejlskibe i udenrigsfart purres kokken kl. 4, og må da lave kaffe; det er heldigt, om der er en mindre kedel, der hurtigt kan blive bragt i kog, især om ilden siden skal slukkes for at rense kabyssen. Bages der, så må dejen jo allerede være lagt om aftenen til rugbrød; det heldigste er at røre rugmel sammen først med lunkent vand, komme surdejen i og dække det godt over med hvedemel, som så om morgenen æltes imellem; stilles det så over en kedel
der koger, hæves det hurtigt og behøver ikke at stå længe. Anvisning til kogning er det ikke meningen at give, men kun gøre opmærksom på, at maden altid bliver bedst, når den koger under tæt låg, og hvis salt kød koges, da altid at have dygtig vand i kedlen og kun lade det koge ganske langsomt; jo mindre der damper bort desto bedre og altid erindre, at det er det bedste at vandet, der går op i damp og det hårde eller kalkstofferne bliver tilbage og skrumper kødet ind.
Skal kokken holde kahytten i orden, er den bedste tid, der kan afses til dette, sædvanlig lige efter frokosten, ligesom det da også sædvanlig er tiden at se efter og tage provianten ud. Vær altid akkurat med disse sager og tag jævnt hele vejen rundt af fadet eller dåsen, enten det så er mel eller smør eller hvad som helst, og husk at få det godt tillukket, så intet dyr eller snavs kan komme ind. Petroleum må ikke stå i nærheden af mel, sukker eller den slags ting, sukker ikke komme i nærheden af ærter, bønner og andre bælgfrugter, da det gør, at disse vanskelig koges ud. Rosiner, svesker, tørrede æbler og den slags sager henlægges i en tæt dåse eller fad med lidt hvidt sukker imellem; smør æltes også hen med sukker og kan på den måde holdes frisk længe. Grøntsager saltes. Af brødkrummer kan laves flere slags velsmagende retter, når man kun har sukker eller fedt eller fedt kød og flæsk at komme imellem og bage det op i ovnen. Af levninger fra middagen kan laves flere velsmagende retter til aftensmad, blot man som sagt forstår sig på det; alting kan bruges, og enten varmes, steges eller bages op.
Mandskabet sætter altid stor pris på at få lidt ekstra morgen og aften, og hvis kokken er sin plads voksen vil han altid kunne lave lidt, uden det netop kommer til at koste stort; med mel og sukker samt fedt kan der laves en hel del.
Renlighed er jo en vigtig ting for en kok, altid have rene vaskelapper og viskeklude og holde sig selv og alting rent og pænt.
En proper opdækning er også en vigtig ting og gør meget til, at maden smager godt; det er kun om at forstå at tage alting på rette måde og ikke sjuske sig fra det eller være ligegyldig, for så ødelægger man mere end man selv tror og tænker. C.
