Det var Nordby Kommuneskole (nuværende Rådhus). - Set udefra er der ingen forskel. Den store klokke hænger der stadig, men indefra kender jeg den ikke. 

Dengang var det ikke almindelig at gå i børnehave. Hvis man havde råd til det, var der 2 steder man betalte for det, hvor der henholdsvis var 4-5 børn - og et andet sted nogle flere. 

Min gennemgangslærer blev overlærer Carlsen, der var sønderjyde. Han boede på skolen sammen med sin kone, i en sidefløj. Jeg syntes han var meget streng. Jeg havde ham til dansk, skrivning, diktat, bibelhistorie, salmevers og skriftsteder - de to sidste skulle vi kunne udenad. - Jeg var nok ikke altid lige sikker, uha! 

l Danmarkshistorie, regning og sang, havde vi lærer Andreasen. Han var så hyggelig. Engang var det hans fødselsdag, og vi syntes der skulle pyntes med blomster. - En pige, der hed Lydia, havde hjemme i deres have mange gule theroser, og hun kom så med en kurv fuld af afskårne roser, som hun bar på hovedet.

   Lærer Carlsen

Der var en duks i klassen, som hjalp Lydia med at anbringe blomsterne på katedret; det så smukt ud, syntes vi alle. Jeg husker vi var vel 16-18 piger og drenge i klassen. - Da vi så var kommet ind i klassen, stod vi alle ret, da hr. Andreasen kom ind, og vi sagde tillykke. Men læreren var ikke så glad. - Lydia måtte bekende, at det var hendes idé, og skulle så rydde dem væk igen; men alligevel blev det til glæde. Hr. Andreasen læste en munter historie for os.

Sangtimerne var så dejlige, Gymnastiktimen ligeså; det var ovre i Industriforeningens store sal. 

   Lærer Sneum

Geografitimen var med lærer Sneum, gift med en sønderhoning. Jeg syntes det var spændende at høre om andre lande. - Håndgerning havde vi også en gang om ugen. Vi lærte at strikke en uldtrøje til os selv, hvid med lyserøde hæklede kanter om hals og ærmegab. Også lange, sorte strømper strikkede vi. - Dem brugte man dengang til daglig; men jeg strikkede dem for faste. - En chemise og benklæder syede vi med hånden, og dertil hæklede blonder.

- Det sidste år i skolen lærte vi at sy et lille lagen med hulsøm-kant: Der blev klippet et hul midt på; vi skulle lære at sætte en lap på. Et andet stykke lærred, der også blev syet hulsøm på og sømmet - alt håndsyning. Der lærte vi at sy nogle forskellige korsstingsmønstre. - Der blev også klippet hul, hvorover vi lærte at stoppe.

Det var almindelig med 5-6 timers skolegang, - Vi skulle stille op i rækker udenfor den klasse vi hørte til. Måtte ikke gå ind, før den store klokke ringede ind, heller ikke ud, inden timen var forbi med klokkeringning.

Om vinteren brugte vi sorte træsko, andet var der ikke dengang. Når vi så kom ind i klassen, satte vi træskoene ind i små rum, der var beregnet til dem. Vi havde så hjemmesyede kludesko med til at tage på.

Vi skulle stå ret, når læreren kom ind i klassen. Vore navne blev råbt op, for at kontrollere om vi alle var mødt. En morgensalme sang vi inden lektierne begyndte.

Eksamen havde vi vist i marts. Spændende var det, om vi alle kom i den nye klasse - det mener jeg vi alle kom. - Der var lidt ekstra ved eksamenstiden. - En lille sirlig kone lavede slikstænger, brune og hvide snoede pebermynte-kokos-stænger, som kunne købes for 5-10 øre. - De lå i sirlige rækker i små kasser; smagte godt og var omsvøbt med et stykke pergamentpapir på halvdelen af stangen.

Det kunne også ske, at en kom for sent. Vedkommende skulle så stå i skammekrogen nede i klassen med ryggen til os andre, lige så mange minutter, som forsinkelsen var. - Der var også nogen, der måtte sidde efter, hvis ikke de havde husket at læse lektier. - Et spanskrør hang jo også nær ved lærerens hånd, så det var klar til brug. Der skulle være ro i klassen!

Leg i skolegården i frikvarteret var med sjippetov og sangleg. Men vi spillede også hat. Det var nogle værre „gryder", de blev lagt i række op ad husmuren. - Den første skulle så prøve at få en bold op i en af huerne. Lykkedes det skulle den, der var ejermanden skynde sig at tage bolden og ramme en af deltagerne, som så gled ud. En anden leg, hvor der kun kunne være to med, var en leg med 5 firkantede sten. Jeg så det forleden i fjernsynet for børn, og morede mig over det - det kendte jeg jo.