Naar den bekendte Sang af »Slægtningene«, slutter med de Ord om Fanø: »Du er den fagreste Plet paa vor Jord«, saa turde det maaske nok være lovlig meget sagt; men ubestrideligt er det, at Fanø som kortere eller længere Sommeropholdssted virkelig er en overmaade interessant og ejendommelig Plet og i visse Maader ogsaa godt kan kaldes »fager«. Tilmed kan man nu, efter at det storstilede Nordsøbad er anlagt ude paa Vesterstranden, vælge efter sin Smag, idet man enten her kan deltage i det komfortable, brogede Badeliv, saaledes som det former sig efter europæisk Mønster, eller, om man foretrækker det, kan søge ud til Sønderho, hvor alt er mere primitivt, mere gammeldags, men ogsaa adskilligt billigere, hvor man endnu kan se de levende Modeller til de kendte Exnerske Interiører og glæde sig ved landlig Ro og styrkende Søbade. 

Fra Fredericia til Kolding fører Banen forbi den højtbeliggende Taulov Kirke (t.v.); derefter ser man Gudsø Vig og Landevejen Gudsø, Kolding Fjord og By, t.h. hæver sig den mægtige Ruin af Koldinghus. I vestlig Retning gennemstryger Banen nu den smukke Koldingaa-Dal med sine grønne Enge, frodige Skovpartier og stærkt skraanende Bakkesider. Ved Lunderskov er Tilknytning af den østslesviske Bane.

Derefter gaar det videre Vest paa gennem et fladt Landskab, hvor magre Kornagre veksle med lige saa magre Græsmarker, medens nu og da lange Strimler af Lynghede og Egepurle skærer sig ind. Ved de fleste Stationer ses Vidnesbyrd om den store Betydning, Banen har for paagældende Egn, i de lange købstadslignende Husrækker, der have rejst sig i Stationens umiddelbare Nærhed. Saaledes Bramminge, hvorfra en Sidebane fører til Ribe og videre Syd paa. Efter at have passeret den følgende Station Tjæreborg har man t.v. Udsigt over Vesterhavet til Fanø.

Overfarten til Nordby paa Fanø. Paa Grund af den fra Øen langt udskydende »Næssø Jord«, en Strækning, der er tør i Ebbetiden, styrer Dampbaaden lige i Vest, som om den vilde anløbe Øens Nordside; først naar den er naaet tæt ind til Øen, sætter den Kursen Syd paa ned ad Indløbet »Fanø Lo« og lander ved Nordby.

1. Nordby: Hotel Nordby. Værelse 1,50 - 2,00. Pension (for mindst 5 Dage) 3 Kr. pr. Dag foruden Værelse, indbefattet Kørsel frem og tilbage til Fanø Nordsøbad. Færgegaarden: (under opførelse efter en Ildebrand.) Krogaarden. 

Øen Fanø er omtrent 1 □ Mil stor, lidt over 2 Mile lang og omtrent ½ Mil bred. Overfladen bestaar for største Delen af Klitter og Hedejord, og kun enkelte Lavninger i Nærheden af Byerne ere dyr­ket Land, hvorfor Agerbruget er af ringe Betydning og tidligere saa godt som udelukkende dreves af Øens kvindelige Befolkning, medens den mandlige søgte Erhverv paa Søen. Den vigtigste Næringsvej er derfor Skibsfarten; Mændene ere kendte som dygtige Søfolk, og Øens Handelsflaade er næst Københavns den største i Danmark. Ogsaa Fiskeriet er af Vigtighed.

   Nordby havn, 1904.

Husene, der i Reglen ere enetages, ere gerne byggede af røde Mursten med hvide Fuger og have grønmalede Døre og Vinduer; de fleste Tage ere Straatage. Stuerne have et ret ejendommeligt Præg, som vil være kendt af de Exnerske Malerier, og som oftest findes Bryggers, Stald og Lade under samme Tag som Beboelsesrummet og staa ved Mellemdøre i umiddelbar Forbindelse med hverandre. Ogsaa Dragten har sine Ejendommeligheder, navnlig for Kvindernes Vedkommende. »Nationaldragten« bestaar af et mørkfarvet, folderigt Skørt med en bred, grøn Bort forneden og en tætsluttende Trøje med snævre Ærmer og to Rækker Knapper fortil. Paa Hovedet bæres et broget Tørklæde, lagt som en Art Turban om Issen og med to fremstaaende Snipper. Et lignende Tørklæde bæres løst om Halsen. Under Markarbejde ser man ofte Kvinderne med sort Maske, »Strude« kaldet, for Ansigtet, et ikke overflødigt Beskyttelsesmiddel mod den skarpe Blæst fra Søen.

Øen er delt i to Sogne. Nordby og Sønderho. Nordby bestaar atter af tre Dele, af hvilke Odden er den egentlige, sammenbyggede By. Her findes Havnen, den eneste på Øen, Færgegaarden, i Nærheden af Færgebroen, hvorfra der er priviligeret Færgefart til Esbjerg. Navigationsskole, Posthus, Telegraf- og Telefonstation, Real- og Borgerskole, Birkekontor, Toldbod, Apotek, Skibsværft etc. Den anden Del af Nordby Sogn hedder Nørby, eller i daglig Tale »Byen«; længere mod Syd er Rindby med Sognets Fattiggaard. 

I Nørby ligger Kirken, Præstegaarden, Raadhuset og Distriktslægeboligen. Kirken er bygget 1786; den ældre Kirke, som laa længere mod Syd, blev nedbrudt, fordi den var for lille og desuden brøstfældig. Den nuværende er opført af Mursten, med Pulpitur og Orgel, uden Taarn og uden Hvælvinger, med fladt, malet Bræddeloft. Midt paa Taget er et lille Spir. Orgelet er en Gave til Kirken af Chr. VIII! Døbefonten er af Metal og har en Indskrift med Munkebogstaver fra Katolicismens Tid. Samme Indskrift er bleven navnkundig derved, at Tydningen voldte de lærde utrolige Bryderier, indtil man langt om længe opdagede, at Skriften skal læses som Spejlskrift; det viser sig da, at det hele er »god Latin«.

Naar man stiger i Land fra Dampbaaden, der har ført de rejsende over til Nordby fra Esbjerg, holder der paa Havnebroen en hel Række Vogne fra Hotellerne ude ved »Nordsøbadet«; man sætter sig op og kører ad Byens Hovedgade og derpaa videre ad en ny anlagt Vej tværs over Øen til dennes vestlige Strand (1/2 Mil) og ankommer til Fanø Nordsøbad. Hoteller: Kurhotellet, Hotel Kongen af Danmark (5 Kr. pr. Dag Værelse 2 Kr. pr. Dag), Strandhotellet (Værelse med Seng 2-5 Kr. pr. Dag, fuldstændig Pension i Juni og Septbr. 41 - 57 Kr. pr. Uge; i Juli og August 48 - 68 Kr. pr. Uge).

Kurhotellet set fra stranden

De her nævnte Hoteller ere store, monumentale ,palælignende Bygninger, omgivne af en Mængde prægtigt udseende Villaer, der lejes ud til Badegæster, langs de brede Forbindelsesveje mellem Bygningerne løbe murstensbelagte Fortove; i øvrigt hverken Træ eller Busk, ikke mindste Antydning af Have; kun Sand og atter Sand, taarnet op Bakke ved Bakke som oftest i lange Kæder, adskilte ved dybe Dalstrøg. Højst forunderligt virker derfor Synet af disse Hovedstadshuse, disse Rigmandsvillaer i denne øde, golde Natur, saa arm, at den ikke engang har formaaet at fostre et straatækt Bondehus, en lerklinet Fiskerhytte. Overalt er Sandet tilplantet med Marehalm, der synes at vokse frodigt nok; de stive, blaagraa Duske og Totter dække Overfladen alle Vegne oppe og nede og meddele Klitterne i Baggrunden et blaaligt og lilla Farveskær, der vækker Forestilling om fjerne, nøgne Fjældtoppe.

Overordentlig stemningsfuldt er det en smuk, solvarm Sommerdag at vandre ind i en af de mange Klitdale, helst naar man er ganske alene. Til den ene Side hæver sig en mægtig Klitvold, der ganske lukker for Udsigten; men bagved den hører man med korte Mellemrum Brændingen dundre; til den anden Side hæver sig Bakke ved Bakke med skarpe Kamme og Tusinder af vajende Hjælmbuske, der blinke og vifte i Sommerblæsten. Foran snor Stien sig gennem Dalen, en bleg, krum Sti, traadt i Marehalmen. Hist og her lyser Jordbunden op med livlige Farver paa den matgrønne Bund, og Botanikeren finder her den violette »Vibefedt«, den hvide »Leverurt« og flere blomstrende Smaaplanter, af hvilke nogle ere ret sjældne andensteds. Af Mosser har man fundet 147 forskellige Arter.

Og udenfor den yderste Klitrække ligger Havet, det umaadelige, aldrig hvilende Vesterhav, og sender sine skumkronede Bølger i lange Rækker mod Land. Mellem den yderste Klitrække og selve Strandbred­den findes den ualmindelig brede, jævnt skraanende Forstrand, bestaaende af fint, hvidt Sand uden mind­ste Sten, fast som et Stuegulv, en uforlignelig Køre­bane for Cyklister. Denne Grund fortsætter sig langt ud i Havet, og derfor er her en Badestrand som kun faa Steder i Verden. Vandet er klart og stærkt salt­holdigt, Bølgeslaget kraftigt og Badningen ganske farefri, selv naar det stormer. 

Badningen foregaar fra Vogne (60 Øre pr. enkelt Bad, 10 Bade 5 Kr., 20 Bade 9,50, Børnebade 30 Øre for hvert, Baderekvisitter faas til Leje). Badetiden er fra Kl. 7-12 Form. og fra Kl. 1 – 5 ½ Em.; om Søndagen fra Kl. 7 Form. til Kl. 3 Em. Der bades kun, naar Badeflaget er oppe (1,25 pr. Bad, for Børn 1 Kr.). 

Paa smukke Sommerdage frembyder den brede, hvide Strandbred et livligt og fornøjeligt Billede. De grønmalede Badevogne, hver forspændt med en Hest, befordre de badende ud til passende Dybde og tilbage igen til Bredden; talrige Strandkurve af Form som store Kaleschestole staa i stort Antal paa Strandbredden og tjene Badegæsterne til Hvile samtidig med, at de danne Ly for Blæsten. Børnene more sig med at bygge Skanser og Fæstninger af Sandet med dybe Grave, der fyldes ved Flodtid; hvert Barn er forsynet med sin lille Spade; store og smaa Flag vaje i Sommerbrisen og ude i Synskredsen ses af og til fjerne hvide Sejl eller en Damper med sin lange Røgstribe. Det bemærkes, at Strandkurve og Strandtelte udlejes ved Henvendelse til »Strandmesteren«, et Telt koster pr. Dag 1,50, pr. Uge 6 Kr., pr. Maaned 20 Kr.; en Strandkurv pr. Dag 20 Øre, pr. Uge 1,25, pr. Maaned 4 Kr.

Altid er der et Udtryk af højtidelig Storhed over den brede, hvide Strand, det uendelige Hav, de golde blaagraa Klitter, men en henrivende Stemning fylder Sindet, naar man en stille Høstaften staar paa den øde Strandvold Syd for Kurhotellet, medens Fuld-maanens rødgule Skive hænger lavt over Havet og kaster sin flimrende Guldstribe ind imod Land. Da ser man langt ude Brændingen løfte sin lange Bølgekam; det er, som om en Kystbræmme voksede op i Synskredsen. Pludselig brydes den i Midten med et sølvhvidt Brud, løber som to store Slanger hver til sin Side og forsvinder med et Tordenbulder, der runger højtideligt gennem Mørket og Stilheden.

Indtil 1890 var Fanø et meget besøgt, men tillige meget beskedent Badested for Folk, der søgte Hvile fra strengt Aandsarbejde, derhos styrkende Søluft og friske Saltvandsbade. Gæsterne boede i Nordby og spadserede derfra den halve Times Gang gennem Klitterne ud til Veststranden og tog deres Bad. Men da man omsider blev opmærksom paa de udmærkede Betingelser, Øen frembød for at blive et Badested af høj Rang, dannede sig et Konsortium med dette Formaal for Øje; i August 1891 blev Grundstenen lagt til Kurhotellet, og i Juni det følgende Aar stod »Fanø Nordsøbad« rede til at modtage sine første Gæster. Senere er det ene Hotel efter det andet, samt Villaer, Pensionater og forskellige Udsalgssteder skudt op i hurtig Rækkefølge ude mellem de golde Klitter, og Gæsterne ere heller ikke udeblevne. Hovedmassen ere Danske og Tyske, navnlig fra Storbyerne København, Hamburg og Wien. 

Til Underholdning for Badegæsterne musiceres der hver Eftermiddag af et Orkester i Kurhotellets store Sal, om Formiddagen i Musikpavillonen eller nede paa Strandbredden af og til gæstes Stedet af Kunstnere, som give Koncerter, holde Oplæsninger etc.

Sønderho: Fra Nordsøbadet kan man foretage en lønnende Køretur ud til Øens sydligste By Sønderho (Vogn frem og tilbage for 6 Personer 10 Kr. Landauer for 4 Personer 12 Kr., stundom foranstaltes fra Hotellerne Fællesture). Man kører da helst Øst paa gennem Rindby og derpaa mod Syd gennem den forunderlig vilde og øde Egn med sine Klitbakker, Hedestrøg og Moser, men kun lidet af opdyrket Land, den 2 Mil lange Vej ud til den ret anselige Fiskerby, hvis Huse og Omgivelser ikke i nogen væsentlig Grad skelner sig fra, hvad man ser i Nordby; dog er alt herude i denne Øens sydligste By nok saa oprindeligt, nok saa ejendommeligt og karakteristisk som i det moderne Nordby.

I Sønderho findes en anselig Kro med Have, og mange Badegæster foretrække, som alt er sagt, dette afsides og fredelige Sted, som tillige er betydeligt billigere end Nordby, ikke at tale om Nordsøbadet. (Fuld Pension hos Beboerne 2 Kr. pr. Dag) Man kan, om man vil, medbringe Madkurv fra Hotellet og spise sin Frokost i Klitterne, inden man naar Sønderho, derefter lader man Vognen køre hen til Kroen, beser den ret ejendommelige Landsbykirke, der 1782 blev opført paa den gamle Kirkes Ruin, la­der sig derefter forevise et af de ægte, gammeldags Fannikehjem og drikker sin Kaffe i Kroen. Hjemturen tages langs Stranden, hvis faste, jævne Havstok frembyder en ypperlig Kørebane, og hvor man tillige kan gøre sig Haab om at finde Ravstumper, som ret hyppig opkastes paa Kysten, navnlig efter en Nordvesstorm, naar Vinden springer om til Sydøst. Det er især de smalle, sorte Grusstriber, man hist og her ser i Havstokken, der ere Gemmesteder for Ravet.