Sønderho Skole. Her fik man en mere end almindelig grundig Undervisning.
Vi var 7 jævnaldrende drenge, som Skolens 3 Lærere gav os, der ikke agtede
at gaa til Søs, en videregaaende Undervisning, navnlig i Sprog og
Kulturhistorie efter Skoletiden.
Luftfotografi af Sønderho Kirke.
Opført 1782. I Sønderho Kirke er jeg døbt, konfirmeret og ægteviet.
Nordby kirke. Opført 1786
Englandskrigen 1807 - 1814
Den sorte Mand, her foroven var Fanøs Kommandant i Syvaars Krigen. Han havde Bopæl i Nordby, men kom hver dag ridende til Sønderho paa en hvid Hest for inspicere Batterierne der og alt Forsvaret vedrørende. Han gik under Navnet Kaptainen paa den hvide Hest. Hans navn var W. Winkler, død i Nordby 1833, 63 Aar gl. Ugift.
Om de hossiddende Indberetninger fra Kaptainen paa den hvide Hest har min Mormor Maren Jensdatter, født 1798, og som overværede de deri givne Beretninger fortalt, at Kvinderne i Sønderho blev beordret til at møde med River og placere sig bag nogle Klitter saaledes, at Riveskafterne ragede i Vejret og paa afstand kunne antages at være Bajonetter, hvad ogsaa var tilsigtet og uden tvivl var medvirkende til, at Fjenden antog der var betydeligt Mandskab tilstede til Øens Forsvar.
Kvinderne gik ogsaa Nattevagt paa Stranden i nævnte Krigsaar samt gik Brandvagt i de to Byer. Den største Part af Sømandsstanden var paa Sejlads med Korn og andre Fødevarer til det betrængte Norge,og omtrent 200 Søfolk sad i kortere og længere Tid i engelsk Fangenskab. I ”prison” hed det.
I Krigsaarene 1807-14 blev mange af Fanøs Skibe opbragte af englænderne, og Besætningerne maatte udstaa kortere eller længere Tid engelsk Fangenskab. Blandt dem, der blev taget til Fange, var en 15 Aars Skibsdreng, der blev taget 1808 og tilbragte nogle Aar i ”Prisson”. Under dette sit Ophold har han udført et Par Blyantstegninger af Fængslerne. Men, han har efter Hjemkomsten fortalt, vi havde det godt, kunne om Dagen gaa frit ud i Byen
Hans Navn var Math. P. Clausen og født i Nordby, hvor han døde 1851 som Skibsfører (Sk. ”Onkel”)
En anden Fange har tegnet et Billede af Fangeskibet paa Themsen.
Fangerne maatte beskæftige sig med hvad som helst.
Flere byggede Skibe indlagt i en Flaske som hoslagte, andre arbejdede i Trævarer som smukt udførte Mangletøj og Smaakister til opbevaring af Fanø Kvindernes Dragter. Alt smukt udskaaret.
Her ses Udviklingen af Fanøs Skibstyper. Først (omkring 1780) i Holland indkøbte gamle Tjalker og Kufskibe, derefter paa Øen byggede Jagter, Skonnerter og Brigskibe for til sidst at gaa over til Jernbarker, der købtes i England.
Jernbark ”Tercera”, 1024 R.T., forlist 1906. Ført af H. M. Beck, Nordby.
Jernbark ”Sixtus”. 1707 R. T. Ført a Hans P. Lassen, Nordby. Var Fanøs største Sejlskib
Jeg trakteres med Fanø Smørrebrød.
Fotograferet til Billedbladet 1951.
Fanø Smørrebrød er en særdeles lækker Spise, som kun serveres ved festlige Lejligheder.
Det skæres ud af store Franskbrød, der er særligt tilberedt og bagt. En Skive deraf deles i 3 Stk. og anbringes paa en tallerken i 3 Lag med et Stykke lagt i Tallerkenens Bund, for at Skiverne kan placeres vandret. Skiverne anbringes paa Tallerkenen med 6 Stk. i en Cirkel og med følgende hjemmelavet Paalæg: Rullepølse, Steg, salt Kød, Frikadelle, Æg, hakket af Hvider og Blommer og et stykke med god Ost, Oksetunge naar haves i Stedet for salt Kød.
Alene Anretningen ser uhyre tiltalende og lokkende ud.
De store Franskbrød (Hvædkaag-Hvedekage) skæres i meget tynde Skiver med en særlig dertil bestemt bredbladet Kniv, der kaldtes Petersborger Kniv, da disse Knive oprindeligt var købt af Søfolkene paa deres Rejser til Petersborg (Leningrad).
Der skulle stor Øvelse til at afskære Skiverne korrekte.